Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Search
Generic filters
Menu
13. februar. 2021

Bombe under forlig: Energistyrelsen åbner for privatisering af affaldsområdet

Ny rapport fra Energistyrelsen er en potentiel bombe under affaldsforliget. Forligsparterne risikerer nu at lægge stemmer til en privatisering, der går stik imod sommerens udmeldinger.

ARGO Roskilde var blandt ti forbrændingsanlæg udpeget til at blive lukket i rapporten fra Kommunernes Landsforening. Men Energistyrelsen afviser nu at følge KL’s anbefalinger. Foto: Anton Moss / Solidaritet.

Ny rapport fra Energistyrelsen dumper den plan, Kommunernes Landsforening har fremlagt. Forligspartierne risikerer nu at lægge stemmer til en privatisering, der går stik imod sommerens sejrrige udmeldinger.


Af Lasse Olsen, rådmand i Miljø – og Energiforvaltningen, Aalborg

Beskeden var ikke til at tage fejl af: Et stort slag var vundet, da Enhedslistens forhandlere i sommer fik sat et afgørende præg på den politiske aftale om affaldshåndtering. Armene var da også helt oppe i vejret hos de toneangivende politikere, der havde halet den i land. “Enhedslisten fik forhindret regeringens forslag om privatisering af vores affald.”, skrev forsyningsordfører Søren Egge Rasmussen på Facebook 16. juni, mens daværende klimaordfører Mai Villadsen var tilsvarende klar i mælet samme dag: “Sådan! En sejr for klimaet og fællesskabet: I nat fik vi med en ny aftale fjernet regeringens forslag om at privatisere affaldsforbrændingen.”

Men også uden for partiets egne rækker fik den vurdering opbakning. DR’s politiske redaktør Christine Cordsen gav skudsmålet “Et-nul til Enhedslisten” i sin analyse af aftalen.

At aftalen også indeholdt tvungen privatisering af kommunalt ejede anlæg til behandling af genanvendeligt affald, blev til gengæld forbigået i tavshed, men en væsentlig ændring i forhold til regeringens oprindelige udspil var, at regeringens forslag om markedsgørelse af forbrændingsområdet blev sparket til hjørne. Til gengæld skulle Kommunernes Landsforening (KL) have et halvt år til at lave en liste over, hvilke forbrændingsanlæg der skulle lukkes frem mod 2030. Målsætningen var, at forbrændingskapaciteten i det tidsrum skulle nedbringes med 30 %.

Beskeden var ikke til at tage fejl af: Enhedslisten siger nej tak til privatisering på affaldsområdet. Men vurderingen fra Energistyrelsen kan resultere i, at partiet nu alligevel kommer til at lægge stemmer til, at affaldshåndteringen skal over på private hænder. Foto fra Facebook.

Bred aftale – med vidt forskellige udlægninger

Med affaldsforliget var der tale om en sjældent bred politisk aftale. Faktisk endte alle Folketingets partier – med undtagelse af Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige – med at tage del i forligsaftalen. Men hvor Enhedslisten præsenterede det som en sejr for klimaet og fælleseje, havde Liberal Alliances politiske leder Alex Vanopslagh en noget anderledes vurdering af aftalen end både Enhedslistens repræsentanter og DR’s politiske redaktør. I en pressemeddelelse om affaldsaftalen 16. juni udtalte Vanopslagh: 

“Aftalen lægger op til en grønnere affaldssektor gennem mere udbud, mere liberalisering og mere konkurrenceudsættelse – det er jo kolde ord, der går lige ind i det liberalistiske hjerte.”

Derefter blev affalds-bolden spillet videre til Kommunernes Landsforening (KL). Her besluttede bestyrelsen efterfølgende, at man ville tage imod opgaven med, at udarbejde den såkaldte “dødsliste” for forbrændingsanlæg. Man igangsatte hen over sommeren og efteråret også et omfattende analysearbejde, som skulle føre til en række konkrete anbefalinger, der i sidste ende skulle godkendes i KL’s bestyrelse. De anbefalinger kom midt i december, og så ved første øjekast ud til at have båret frugt.

Min personlige vurdering var dengang, at KL var lykkedes rigtig godt med dels at løse den stillede opgave og dels at sikre konsensus mellem kommunerne om ”dødslisten”. Ingen af delene har været nemme.

Jeg var overbevist om, at KL var lykkedes så godt med at løse opgaven, at forbrændingsområdet kunne forblive på kommunale og forbrugerejede hænder uden markedsgørelse. Dermed så man også ud til at undgå den medfølgende konkurrence på prisen, og den risiko for import af udenlandsk affald til forbrænding, som ville følge i hælene på en privatisering og markedsgørelse.

Bombe fra Energistyrelsen

Men selv om mængden af nytårsfyrværkeri i år har været stærkt begrænset, ser 2021 alligevel ud til at blive skudt i gang med et ordentligt brag. 1. januar overgik det nemlig til Energistyrelsen at vurdere, om KL havde bestået opgaven. Og selv om aftalepartierne først bliver orienteret på mandag den 15. februar, har Energistyrelsen allerede nu offentliggjort sin afrapportering. Konklusionen er ikke til at tage fejl af: KL får dumpekarakter.

Energistyrelsen har i årevis offentliggjort analyser af “effektiviserings- og konsolideringspotentialet” ved netop en fuldstændig markedsgørelse af affaldsområdet, herunder affaldsforbrænding. Om processen for godkendelse af forslaget fra Kommunernes Landsforening, står der på side 11-12 i aftaleteksten om sommerens affaldsaftale: “Energistyrelsen vil samle og konsolidere vurderingen på baggrund af de enkelte delelementer. Vurderingen vil være rent administrativ, og kan ikke omgøres af aftalepartierne eller de relevante ministre. KL’s model skal fremsendes til myndighedernes godkendelse senest d. 1. januar 2021. Aftalepartierne orienteres om vurderingen d. 15. februar 2021.

Såfremt modellen ikke godkendes, er aftalepartierne enige om, at der automatisk iværksættes en løsning, som er skitseret nedenfor.”

Hvis man som læser endnu ikke er helt med på, hvad vurderingen fra Energistyrelsen betyder, kommer det her på almindeligt dansk: Partierne har aftalt med hinanden, at vurderingen af KL’s forslag er rent administrativ. Det betyder, at den hverken kan omgøres af forligspartierne eller af ministrene. Beslutningskompetencen ligger udelukkende hos embedsmænd i Energistyrelsen, der hører under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Udlicitering i støbeskeen

Af aftaleteksten fremgår det videre, at aftalepartierne “… er enige om, at en udbudsbaseret model indeholder følgende elementer, som sættes i værk, såfremt planen fra KL ikke lever op til ovenstående kriterier, og forpligter sig til at stemme for de lovforslag, der udmønter indholdet.”.

Gransker man teksten endnu mere nøje, viser det sig hurtigt, at disse følgendeelementer dækker over forskellige tiltag, der kan sætte fut under markedsgørelsen af forbrændingsområdet  herunder en række tiltag der skal fremme konkurrence på et område, som indtil nu har været kendetegnet ved nonprofit og forskellige kollektive ejerformer. Eftersom forligspartierne har forpligtet sig på at stemme dem igennem, ligger afgørelsen om privatiseringstiltag altså hos Energistyrelsen – ikke de partier, der har indgået forliget.

Overblik: Derfor afviser Energistyrelsen planen fra KL

• I rapporten fra Energistyrelsen fremgår det på side 14, at det særligt er kriterium 5, der er problemet. Det lyder: “Planen skal sikre, at de mindst effektive anlæg lukkes”, og fremhæves som særligt problematisk i rapporten: “Ét kriterium er ikke opfyldt, og KL’s plan kan ikke godkendes i henhold til dette kriterium. Det betyder, at KL’s plan ikke lever op til kriteriet, og at en eventuel udbedring af forholdene ikke er åbenbar, eller at en udbedring vil have afledte effekter på andre elementer i KL’s plan.

• Fire andre kriterier – 1, 2, 3b og 4 – bliver desuden beskrevet som ikke “fuldt ud opfyldt”. Det har fået Energistyrelsen til at komme med følgende konklusion i rapporten: “KL’s plan kan derfor ikke umiddelbart godkendes i henhold til disse kriterier. Det betyder, at de forhold, som KL’s plan beskriver eller forudsætter, umiddelbart ikke lever op til kriterierne, men hvor myndigheden vurderer, at det er tydeligt, at det modstridende element kan ændres uden at forrykke indholdet af planen i øvrigt.”

+

Videre politisk forløb

Hvordan reaktionerne bliver på den seneste udvikling i affaldsaftalen, vil vise sig, når forligspartierne bliver orienteret mandag 15. februar. Partierne vil givetvis kunne stille spørgsmål til både vurderingerne og præmisserne for dem. Der vil også være mulighed for at spørge ind til Energistyrelsens afrapportering i det hele taget. Som tidligere beskrevet står det dog klart og tydeligt i aftaleteksten, at forligspartierne har aftalt med hinanden, at de ikke kan omgøre Energistyrelsens vurdering.

De grønne partier kan selvfølgelig håbe på, Energistyrelsen i løbet af de kommende uger indser, at den har fejlvurderet forslaget fra KL fuldstændigt, og derfor ender med at godkende det alligevel. Endvidere kan de knap så privatiseringsbegejstrede partier i aftalen håbe på, at den statslige styrelse slet og ret har begået en fejl.

Såfremt afvisningen ikke beror på en misforståelse, kan det imidlertid blive svært at omgøre beslutningen. Energistyrelsen lægger i rapporten op til, at det næppe er særligt sandsynligt, at embedsmændene uden videre erkender, at de har taget helt fejl:

”Selvom det potentielt kunne være muligt for KL at udbedre enkeltstående af ovenfor nævnte forhold for at leve op til det enkelte kriterium, er det Energistyrelsens samlede vurdering, at de forhold, der samlet set skal udbedres, for at KL’s plan lever op til samtlige kriterier, er indbyrdes afhængige. Dermed vil en udbedring af ét eller flere kriterier kunne forrykke det samlede grundlag for listen over anlæg til lukning.

Helt centralt efterlades læseren af rapporten med en konklusion, der endda er understreget af Energistyrelsen i papiret, som for at sætte en tyk streg under, hvem der egentlig bestemmer i den her sag:

Energistyrelsen kan på baggrund af ovenstående samlet set ikke godkende KL’s plan.”

Beskeden fra Energistyrelsen er ikke til at tage fejl af: Opgaven er så langt fra bestået, at det ifølge styrelsens vurdering ikke nytter noget at forsøge at redde den!

Privatisering eller aftale-exit

Energistyrelsens dumpekarakter får den tidligere udmelding om en sejr til at se forhastet ud. Mildt sagt. Den indrømmelse, som Enhedslisten opnåede ved forhandlingsbordet, er nu pist væk, og de oprindelige planer for markedsgørelse af den milliardstore affaldssektor kan risikere at blive en realitet – med Enhedslistens stemmer. Det efterlader partiet med to muligheder: Enten stemmer man for alt dét, man pralede med at have forhindret i sommer, da Cordsen, Villadsen og Egge Rasmussen talte om en 1-0 sejr for klima og fællesskab. Alternativt udtræder man af aftalen og erkender blankt, at udviklingen ikke er gået, som man havde troet. Sejrsmålet ligner nu at være blevet scoret i den forkerte ende, og det er nu op til partiets ledelse at beslutte, om bolden skal hives ud af egne netmasker.

Hvis man allerede nu er begyndt at tænke i kompromiser og ændringer af aftalen, er der desværre en sidste dårlig nyhed: Alle forligspartier har vetoret i forhold til at få ændret i forligsteksten. Det betyder, at aftalen kun kan laves om, hvis både Venstre, Konservative, Liberal Alliance og resten af de blå partier indvilger i det. Man kan selvfølgelig sætte sin lid til, at Alex Vanopslaghs liberalistiske hjerte smelter, og at han pludselig vil have mindre udbud, mindre liberalisering og mindre konkurrenceudsættelse. Hvis den idé forekommer fjern, må man imidlertid indstille sig på, at sommerens sejr nu ligner et sviende nederlag.

Det lignede en sejr for den grønne dagsorden i sommer. Men som den græske konge Pyrrhus berømt udtalte: “Giv mig én sejr mere som den her, og vi er fortabt.” Bliver affaldsforliget en moderne græsk tragedie?


Om skribenten

Lasse Olsen

Lasse Olsen

Læs mere