Traumeterapi hos Græsrodsnetværket i Enhedslisten

Efter et par måneder hos Solidaritet er det lykkedes mig at blive upopulær hos Frie Grønnes pressechef. At blive ghostet af politikere fra Enhedslisten. Og senest har jeg i en offentlig Facebooktråd fået at vide af mit eget bagland, at min ageren på Facebook er et kommunikativt fuck-up, fordi SF’erne føler sig ekskluderet.

Jeg håber, at det ikke er personligt. At de ikke hader mig, men bare er trætte af journalisten. Det fortæller jeg i hvert fald mig selv, når jeg har brug for en peptalk. Forleden kom jeg så til at tænke på, at der måske er noget andet på spil. Måske handler det mere om, hvordan vi omgås hinanden på venstrefløjen. På trods af, at vi er enige om det meste, føles det stadig som om, at det mindste kan splitte os.

Jeg var derfor også klar til at blive anklaget for det værste, da jeg skulle skrive en reportage fra et arrangement, som Græsrodsnetværket i Enhedslisten stod bag. En gruppe medlemmer, som opfatter sig selv som en bredspektret opposition til folketingsgruppens politiske linje.

Udenfor det gode selskab

Der var mødt 99 mennesker op til arrangementet den 28. januar 2023, som fra arrangørernes side var tænkt som en slags opfølgning på valget for utilfredse medlemmer. Arrangørerne havde inden da sendt nogle dokumenter ud, hvor de blandt andet gjorde det klart, at:

 ”Græsrodsnetværket kæmper for at fastholde og udvikle Enhedslisten som et antikapitalistisk, basisdemokratisk venstrefløjsparti med vægt på arbejde i bevægelser.”

En deltager startede herefter debatten med at sige, at hun havde forventet, at Hovedbestyrelsen meldte noget ud. Men siden det ikke var sket, mødte hun op i dag, selvom hun ikke kunne tilslutte sig arrangørernes forslag til en fælles udtalelse.  

Så var vi ligesom i gang. Mange havde lyst til at give deres besyv med. På den måde var arrangementet ikke anderledes end så mange andre sammenkomster, hvor socialister, kommunister og andet godtfolk mødes.

Mest af alt fornemmede man, at folk var frustrerede og kede af at være udenfor det gode selskab. Enhedslistens ledelse havde åbenbart valgt, at folketingskampagnen skulle styres af en lille gruppe. Og mange havde den opfattelse, at gruppen var meget koncentreret omkring Christiansborg.

Medlemmer, som var vant til at bidrage til valgkampe, følte enten, at de ikke fik noget information, eller at deres egne initiativer blev slået ned. Andre igen undrede sig over, at de som medlemmer slet ikke blev informeret om, hvad de opstillede til Folketinget egentlig stod for.

Som en taler sagde: ”Mange af os har en følelse af, at Enhedslisten er ved at blive taget helt fra os.”

99 græsrødder med 99 stemmer

Der var en taler, som foreslog, at partiet blev styret med mere direkte demokrati blandt medlemmerne. En anden opfordrede til, at partiet lagde den generelle modstand mod religion på hylden. Det blev foreslået, at partiet involverede sig langt mere i fagbevægelsen, boligbevægelsen og fredsbevægelsen. En taler advokerede for en skarpere antiracistisk linje, mens en anden taler foreslog, at man blev bedre til at definere begrebet socialisme. Der var også et medlem, som sørgede over tabet af kollektiv intelligens eksemplificeret ved, at der ikke længere var et medlemsblad.

Flere kom ind på, at Enhedslisten ikke turde skille sig ud længere. En enkelt huskede de tilstedeværende på, at partiet havde haft et glimrende kommunalvalg i København – netop ved at skille sig ud og være tydelig omkring, hvad man ville med Fælleden, Mjølnerparken og Lynetteholmen.

Som tilskuer havde jeg ikke indtrykket af, at de fremmødte var enige i alt – nærmest omvendt. På en måde mindede det mere om et AA-møde, hvor de fremmødte kunne stå frem på talerstolen og fortælle deres historie. Som om de var i færd med at dissekere et stort traume, der i det mindste gav en fornemmelse af at være fælles om noget.

Undervejs sad jeg og tænkte på, at Enhedslisten måske skulle holde nogle flere fester blandt medlemmerne. For på trods af forskellighederne fik jeg hele tiden det indtryk, at folk var glade for at være sammen. Et flertal af de fremmødte var kommet lidt op i alderen. Men der var også andre generationer til stede – inklusiv nogle lidt yngre hoveder fra SUF.

Utilfredshed med toppen

Et af de temaer, som gik igen flere gange, var utilfredsheden med styringen fra Christiansborg.

”Vi har et parti, som ikke fungerer. Og det er derfor, at der ikke er nogen, som stiller op til Hovedbestyrelsen, for det fungerer ikke,” sagde Lars, hvis efternavn aldrig blev afsløret. Også SUF’eren Christian Ivan Jakobsen følte, at noget havde forandret sig.

”Jeg er halvt ukrainer. Da vi tog ukrainerne ind, blev jeg megastolt. Hvorfor kunne Enhedslisten ikke arbejde hårdere for, at vi gør det samme for syrerne. I stedet for, at man blot hopper over på den blå side og vil have flere krigsmaskiner. Jeg meldte mig ind i 2014, og der er fandme en forskel. Jeg er hverken blevet mere blå eller rød, men partiet har ændret sig.”  

Jonathan Simmel, der sad i Folketinget for en kort bemærkning i efteråret 2022, var også en af talerne på mødet. Han troede ikke på, at der ville ske et kursskifte i Enhedslisten eller for den sags skyld i Hovedbestyrelsen. Han opfordrede i stedet de fremmødte til at fokusere deres energi et andet sted.

”Måske skal vi i lokalafdelingerne se på, hvad vi selv kan gøre for hinanden, de steder hvor man har en god økonomi,” sagde han og opfordrede også til, at de medlemmer, som er utilfredse med EU og NATO-kursen stiller et forslag til opdatering af partiprogrammet som alternativ.

NATO-debat afslørede mange positioner

Netop spørgsmålet om NATO og oprustning blev også debatteret flittigt efterfølgende, da de fremmødte gik hver til sit i mindre grupper.

Stort set alle positioner nåede at blive vendt og diskuteret, hvilket afslørede, at de fremmødte ikke blot kunne afskrives som gamle kommunister med et rosenrødt og lettere fastfrossen blik på Rusland.

I stedet var der gode argumenter for både oprustning og nedrustning og muligheden og umuligheden for fredsaftaler mellem Ukraine og Rusland. Spørgsmålet om Enhedslistens holdning til NATO-medlemskab blev ikke drøftet direkte. Den fælles udtalelse fra deltagerne, som kom ud efter arrangementet, lagde dog op til, at man fastholder Enhedslistens DNA på spørgsmålene om EU og NATO – hvad det så måtte betyde.

Græsrødder uden lokale til at slå rødder

Et andet spørgsmål i lidt mindre skala, som også har delt vandene, er lukningen af landskontoret i Studiestræde. Flere var ærgerlige over, at det skulle flytte ind på Christiansborg. Men der var også en enkelt taler, i form af folketingsmedlem Victoria Velásquez, som mente, at lokalafdelingerne i København måtte bidrage mere til kontorets husleje, hvis det fortsat skulle eksistere udenfor Christiansborg.

”I Nyborg havde vi ikke engang penge til at afholde generalforsamling,” fortalte hun og henviste til kredsen på Fyn, som hun er valgt i.

Hun afsluttede med at opfordre de fremmødte til selv at kæmpe for de ændringer, som de ønskede sig.

”Folk bliver sygemeldt på stribe. Det sker også i Hovedbestyrelsen. Vi må tage initiativ til at gøre noget selv, i stedet for at forvente det af sygemeldte.”

Hun blev bakket op af et medlem, som forsvarede folketingsgruppen, der arbejder røven ud af bukserne, og som har gode intentioner, som han sagde.

Blandt folketingsmedlemmerne så jeg kun Jette Gottlieb og Velasquez. Ingen af dem valgte at forsvare den politiske linje. Så det slagsmål må vente til en anden god gang. Måske bliver det på Enhedslistens årsmøde, der afholdes den 27.-29. maj.

Udtalelsen fra Græsrodsnetværket kan læses nedenfor.

---

Vi har brug for en ny kurs, der bygger på aktive medlemmer

Medlemmer af Enhedslisten forsamlet til konference lørdag den 28. januar 2023 udtaler følgende:

Valgnederlaget burde være et wakeup-call

Det alvorlige nederlag ved valget den 1. november burde mane til selvransagelse. Men næsten tre måneder efter har medlemmerne ikke set nogen valganalyse fra den ansvarlige ledelse. Ej heller har den forholdt sig til den omfattende medlemskritik efter valget. Det er at stikke hovedet i busken! For kritikken er ellers oplagt:

1. I regeringsperioden har vi lagt os alt for tæt op ad regeringen.
2. I valgkampen fortsatte denne forfejlede kurs, og det blev forstærket af, at ELs egen politik frem- stod usynlig og svagt.
3. Sidst i valgkampen mistede Enhedslisten sin sidste troværdighed, da vi manglede modet til klart at sige fra overfor modtagecentret i Rwanda.
4. Endelig var en grundlæggende kapitalisme- og systemkritik fraværende – helt uforståeligt i en tid med klima-, sikkerheds- og inflationskrise. Dette er kun stikord og mere kunne føjes til.

Ja til demokrati, nej til mere ‘modernisering’, som er det modsatte

Det har i den offentlige debat været fremført, at mere ‘modernisering’ skulle være svaret. Det er vi helt afvisende overfor, da den hidtidige modernisering netop er en stor del af problemet. Efter en valgkamp, som har været styret af en valgkampsledelse på kun tre personer, er det absurd at gøre ‘overdrevet demokrati’ til et problem.

Økonomiske beslutninger

Tilbagegangen ved folketingsvalget har haft økonomiske konsekvenser.
De er blevet forstærket af dårlig budgetlægning og manglende fremlæggelse af regnskab på det seneste årsmøde. Vi ønsker indflydelse på de økonomiske beslutninger, der træffes og indflydelse på hvordan, der prioriteres.
Efter valget har HB besluttet at flytte landskontoret ind på Christiansborg, hvor medlemmerne ikke har adgang uden en speciel aftale. Det vil betyde at Enhedslistens arbejde fjernes yderligere fra medlemsdemokratiet og aktivismen i partiet. Vi ønsker her, at der tages imod det tilbud, som husfonden er kommet med til sikringen af lokalerne i Studiestræde og landskontorets fortsatte forbliven der. Landskontoret skal ikke flyttes ind bag Christiansborgs lukkede mure.

HB har også besluttet at nedlægge medlemsbladet Rød+Grøn. Vi ønsker i stedet at omlægge til et digitalt medie med plads til medlemsdebat, HB-referater, folketingsnyt, nyt fra byrådsarbejde og udvalg. Vi ønsker, at der sættes ressourcer af til indhentning af stof, redigering og layout mm., og at der bistås med at få bladet lagt på hjemmesiden og sendt ud til alle medlemmer.
Vi har brug for engagement og et nyt Rød+Grøn med information og debat.
Som det sidste skal det overvejes, hvordan den lovede og vedtagne støtte til henholdsvis Folkebe- vægelsen og Solidaritet ikke sløjfes helt. Og om regions-besparelserne kan undgås eller mildnes, så udkants-Danmark ikke svigtes her.

Vi har brug for mere bevægelse: Bededag, OK-23 og andre kampe

Det er velkomment at partitoppen er gået i klar opposition på bededags-spørgsmålet, men det må ikke blive en enlig svale. Det skal også gælde OK-23, hvor FLU til inspiration vil invitere britiske og franske strejkende, som kæmper for det samme som os. Men også i klimakampen, mod ghetto- politikken og i andre spørgsmål, som dukker op, skal Enhedslisten tage initiativer.

Partiets fremtid og fremgang for ungdommen, for lønarbejderne og for det store befolkningsflertal ligger i bevægelserne – al virkelig forandring kommer nedefra.

Vær aktiv op til årsmødet 2023

Med HBs manglende lydhørhed, kan årsmødet blive et vigtigt sted at tage kampen op om disse te- maer. Det vil vi arbejde videre med i forlængelse af konferencen. Der kan komme flere emner til, fx hvis der kommer yderligere forslag til afdemokratisering.
I forhold til EU og Nato skal vi kæmpe for at fastholde den oprindelige Enhedsliste-DNA. Fx bør udstationering af Nato-våben og -tropper på dansk grund møde hårdnakket Enhedsliste-modstand. Et landsdækkende seminar inden årsmødet om holdningen til nedrustning og fredsarbejde kontra øgede militær-udgifter vil være velkomment.

Vi står i en situation med store politiske muligheder – hvis vi har modet til at gribe dem!