Tre virksomheder ejer landbruget

Landbruget er i hastig udvikling, og bliver i højere grad defineret af nye teknologier og brugen af data. Med big data kommer magt og kontrol, som i dag ligger hos ganske få landbrugsvirksomheder. På trods af erfaringer på persondataområdet, er der ingen regulering for landbrugsdata.

Konsolideringen hos nogle få virksomheder, kan eksemplificeres med fusionen mellem frøproducenten Monsanto og kemivirksomheden Bayer. Bayer opkøbte blandt andet Monsanto for at få adgang til Monsantos klimadata i Climate FieldView. Det er altså de selv samme virksomheder, der udruller dataplatformene, som ejer frøene og kemikalierne.

Før fusionen foretog The Konkurrenz Group en undersøgelse blandt amerikanske jordbrugere. Her udtrykte 93,7 % af de adspurgte, at de var bekymrede for, at fusionen ville få negative konsekvenser for uafhængige jordbrugere og lokalsamfund. Næsten lige mange (91,7 %) var bekymret for at Bayer-Monsanto ville kontrollere data og dermed landbrugspraksisser. 

Data driver koncentrationen

Dem, der har dataene, har magten, og kan bestemme hvordan fødevareproduktionen vil se ud. Data som magtmiddel er blevet klart gennem det sidste års mange afsløringer af, hvordan persondata er blevet solgt og brugt til blandt andet at påvirke politiske processer og afstemninger. Jo mere data en virksomhed kan samle og kontrollere, jo større mulighed har virksomheden for at påvirke, hvilken slags information vi ser, har adgang til, beslutter os ud fra, hvilke slags produkter vi bliver tilbudt, og hvilke priser vi ser.

Udviklingen inden for præcisions- og datalandbruget er tydeligt: Ejerskabet koncentreres hos få transnationale virksomheder. Dette er ikke kun gældende for dataen, men i alle dele af fødevareproduktionen. Store virksomheder i forskellige dele af fødevareproduktionen slår sig sammen, og på den måde samles magten i fødevaresystemet hos stadig færre store virksomheder. Disse fusioner bliver sjældent omfattet af EU’s konkurrencelovgivning.

Højteknologisk landbrug

Det højteknologiske præcisionslandbrug, hvor teknologi og data bruges til at optimere produktionen, har gjort sit indtog i Danmark og Europa. Den nye teknologi og brugen af big data i landbruget har potentialet til at ændre måden, som fødevarer dyrkes og distribueres på.

Præcisionslandbruget består af tre hovedelementer: GPS-kørsel, teknologi til at tilpasse doseringen af gødning og pesticider og opsamling og registrering af mange forskellige produktionsforhold i landbruget og analyse af disse data. Ved at indsamle og analysere data om jord, nedbør, såsæd og lignende, beregnes hvor og hvornår, der skal gødskes og sprayes med pesticider, samt doseringen af disse.

Men der findes ikke meget uafhængig forskning, der dokumenterer, hvor præcist disse maskiner faktisk doserer, eller om teknologien faktisk reducerer brugen af inputs til et minimum. Det er således langt fra en pålidelig teknologi. Teknologierne bliver samtidig ofte tilbudt af de samme virksomheder, der sælger gødning og pesticider – og deres interesse i at sælge mindre af deres produkter kan ligge på et lille sted. Den mulige reduktion af inputs er derfor i høj grad i stedet en legitimering af det industrielle landbrug, som er dybt afhængige af miljøskadelig praksisser. Udviklingen af præcisionslandbruget og brugen af data er i høj grad tilpasset det industrialiserede, stor-skala landbrug og konsoliderer dermed netop dette.

Big data – big power

Landbrugsdata omfatter geografisk og agronomisk data, klimadata, data om maskiner samt finansiel og juridisk data. Dataen køres sammen i dataplatforme og på baggrund heraf rådgiver virksomhederne bag platformene jordbrugeren. Det betyder, at når jordbrugere benytter disse dataplatforme, afgiver de også enorme mængder data til virksomhederne, der ejer platformene. De fleste dataplatforme udbydes af landbrugsgiganter som John Deere (Operation Center), Ag Leader (AgFiniti FMIS) og Bayer/Monsanto (Climate FieldView).

Der er også en øget tendens til at de virksomheder, der tilbyder dataplatforme, indgår samarbejder med maskinproducenter. Climate FieldView modtager således data i realtime fra blandt andet sånings- og sprøjtemaskiner. Gennem et samarbejde med producenten af landbrugsmaskiner John Deere modtager Monsanto over 70 % af dataene til Climate FieldView direkte fra John Deere-maskiner. Monsanto har i dag solgt mere end 10.000 enheder med denne funktionen.

Data fra landbrugsproduktionen opsamles også automatisk i maskiner fra John Deere, når jordbrugere benytter sig af Bayers app ”Weedscout”. I ”WeedScout” kan jordbrugeren indsende billeder af planter og få oplyst, hvilken der er tale om. Det giver Bayer adgang til et globalt ”plantekort” helt gratis.

Platformene bruger dataene til at udarbejde rådgivning til jordbrugeren om landbrugspraksisser og produkter, for eksempel hvornår vedkommende skal gøde og sprøjte. Denne rådgivning vil være baseret på de produkter og den type landbrug, som virksomhederne producerer og promoverer – altså en industriel stor-skala landbrugsmodel baseret på sprøjtegifte og kunstgødning i kombination med tunge maskiner.

Hvis den teknologiske udvikling skal komme jordbrugere og borgere til gode, og bidrage til et demokratisk, bæredygtigt og transparent fødevaresystem, er det nødvendigt med lovgivning, der regulerer hvem der ejer dataene fra landbruget, og hvordan denne må bruges. Først efter lang tid og flere skandaler, fik EU lovgivning om persondata på plads. Det burde ikke være nødvendig at vente på tilsvarende misbrug af landbrugsdata, inden man regulerer brugen af data omkring landbruget og vores mad.