Turismeprojekt på de Kanariske øer møder stor modstand blandt lokale

På Tenerife kæmper lokale mod ødelæggelse af miljøet under opførelsen af det store byggeprojekt Sjælens Vugge (Cuna de Alma). To belgiske virksomheder står for byggeriet, der har antændt en storm af protester på øe, og ført til store folkelige mobiliseringer. 11. juni var der således en stor demonstration med tusinder af mennesker og manifestationer foran Tenerifes Cabildo (det regionale ø-kontor, red.). Også uden for rådhuset i byen Adeje har der været protester. Her står det socialdemokratiske PSOE-parti i spidsen for kommunebestyrelsen – og har ansvaret for, at turismeprojektet gennemføres.

Lokale har i fire måneder opretholdt en protestlejr mod opførelsen af komplekset i området. Snesevis af mennesker, de fleste unge, forsvarer her den biologiske mangfoldighed, som disse unikke økosystemer repræsenterer og de arkæologiske rester af oprindelige folks kulturarv. Senest har en gruppe lokale aktivister besat området i nu fire måneder.

Belgiske virksomheder står i spidsen for ødelæggelserne

I den sydlige del af Tenerife, har de belgiske virksomheder Vandermarliere og Van Biervliet begyndt opførelsen af ​​det luksuriøse urbane megaprojekt med navnet ”Sjælens Vugge”. Det sker i samarbejde med byrådet i Adeje, Cabildo de Tenerife og regionsregeringen på De Kanariske Øer.

“Turismemodellen medfører, at ​​den kanariske befolkning er én af de fattigste i Spanien. Området har landets højeste arbejdsløshed, og mange arbejder prekært i løse ansættelser.”

Komplekset skal efter planen omfatte et stort hotel, mere end 400 private luksusboliger, svømmebassiner, barer, restauranter og beach clubs i Puertito de Adeje, som i dag rummer forholdsvis få huse og en længere uberørt kyststrækning uden bebyggelse.

Den belgiske presse har allerede informeret om miljøangrebet i Puertito de Adeje på hollandsk og fransk. De påpeger: “To belgiske virksomheder vil ødelægge de sidste naturområder i det sydlige Tenerife.” ”Et belgisk turistme-megaprojekt bringer en af ​​de sidste intakte enklaver på Tenerife, Puertito de Adeje, i fare og kolliderer med en stærk modstand …” og ”Flamske iværksættere indskyder 350 millioner Euro i et enormt luksusresort på Tenerife, men møder lokal kritik.”

Flandersk TV er tilsyneladende enig i indsigelserne mod ”Sjælens Vugge”-projektet, der skal udføres af to belgiske virksomheder. ”Hele processen er fyldt med fejl, de er nødt til at stoppe den nu”, forlyder det.

Udvikling uden kontrol

De Kanariske Øer er blevet et af de mest tæt befolkede områder i EU, og modtog næsten 17 millioner turister i 2017. Også under coronapandemien fik Tenerife ca. 13 millioner turister i 2019. Turismen voksede i perioden 2014-2017 med 20 %, men beskæftigelsen steg kun med 4 %. De Kanariske Øer er et område, hvor cement og asfalt spreder sig på grund af den førte økonomiske politik. Men turismemodellen medfører, at ​​den kanariske befolkning er én af de fattigste i Spanien. Området har landets højeste arbejdsløshed, og arbejder prekært i løse ansættelser.

Tenerifes sydlige og sydvestlige område er blevet centrum for ophobning af kapital, hvilket er vokset kraftigt siden motorvejen og lufthavnen, Tenerife Sur, blev bygget. Motorvejen er opført med arbejdskraft fra resten af øen, og den internationale lufthavn bringer nu besøgende fra stort set hele verden.

Det har igen banet vejen for turistinvesteringer, der skaber øget byvækst langs kysten. Hvor der tidligere knap nok lå en fiskerlandsby, er der nu vokset byer frem, hvor man tilbyder en række fritidsaktiviteter. Det giver samtidig muligheder for, at indskudt kapital kan opnå større overskud. Planen føres ivrigt frem af det kanariske borgerskab, som udgør grundlaget for den nye forretning. Det har historiske bånd til transnational kapital, men er uden lokal forankring. Det nye byggeri kan derfor mest af alt ses som en mulighed for at høste nye indtægter.

Parallelt med udviklingen har den europæiske økonomiske ekspansion fra 1960’erne favoriseret udvikling af ​​turisme på øerne. Det første angreb på øens produktive model havde fokus på havnen i La Cruz på den nordlige del af Tenerife. I de sidste tre årtier er omvæltningerne sket på den sydlige del af øen med de mange soltimer og sandstrande. Adeje kommune – hvor den lille havn er placeret – er et udtryk for den galopperende vækst i ​​kystområdet. Borgmesteren i Adeje, præsident for PSOE på de Kanariske Øer har i 35 år favoriseret denne selvmorderiske urbanisering af området.

Samtidig er den sociale velfærd for flertallet på De Kanariske Øer stagneret. Der mangler ansvarlig socialpolitik, billige sociale boliger, offentlig børnepasning, et nødvendigt offentligt hospital på den sydlige del af øen og meget andet.

Unik biodiversitet og arkæologisk arv er truet

Institutionerne med forbindelse til projektets økonomiske interesser har besluttet, at beliggenheden ved ​​to beskyttede områder i Adeje naturreservat er velegnet til opførelsen af det 450.000 m² store turismekompleks. Her skal være luksusvillaer, swimmingpools, hoteller, restauranter mm.  De to beskyttede områder består af et på land og et i havet, som begge vil blive påvirket af opførelsen af komplekset.

Havnatur-beskyttelsesområdet Teno-Rasca er et af de tre områder i verden, der er udpeget til “særlig beskyttelse af store havpattedyr.” Det grænser op til Sjælens Vugge. På land er der desuden en særlig hjemmehørende vegetation, kaldet det cardonalt-tabaibale økosystem, som også er omfattet af beskyttelse, og som primært består af plantearterne Cardon og Tabaiba fra vortemælk-familien.

Netop i området, hvor de 420 luksusvillaer er planlagt, er der en hundrede år gammel bestand på 50 m² af disse planter. På trods af det har flere videoer optaget af aktivister og naboer vist, at gravemaskiner har ødelagt adskillige eksemplarer af begge plantearter. Cabildo de Tenerife bekræftede, at planen var at omplante dem som dekoration i rundkørsler (!), men økosystemet består af en indbyrdes sammenhæng mellem adskillige plantearter af biologisk høj værdi. Desuden er det et naturligt levested for adskillige dyrearter, herunder hjemmehørende fugle, der udryddelsestruede.

I ”Sjælens Vugge”-området er der arkæologiske fund efter den Kanariske urbefolkning, Guanche. Amatørarkæologer i foreningen, Tegüico Patrimonial Association, informerede om de vigtige fund. Her er man i besiddelse af en rapport, der viser ​​vigtige aflejringer af ​​hytter, keramik, graveringer, forarbejdede skaller og obsidian-stykker af vulkansk glas, der stammer fra Guanche-samfundet. Turisme-projektet havde ikke medtaget denne information i sin projektansøgning. På trods af ​​Tegüico–rapporten fandt Cabildo ikke anledning til at standse projektet, selvom det var tydeligt, at en del af disse aflejringer blev ødelagt. Man havde ellers mulighed for at bremse det i henhold til et vedtaget forsigtighedsprincip.

Der er alternativer til den aktuelle økonomiske model

Det er nødvendigt at anse naturen som en rigdom i sig selv, der på grund af sit behov for beskyttelse og genoprettelse også avler job. Den rekreative værdi for lokalbefolkningen bør anerkendes.

“Øerne kan ikke bære flere turister. Vi har ikke ferskvand nok, og vi har set, at det ikke øger beskæftigelsen nævneværdigt, men at huslejen stiger betydeligt”

Vi må genoprette området og indse, at vi er nødt til at forbyde bebyggelse i sårbare områder. Der skal indføres offentlig kontrol med grundvandet og fødevare-suveræniteten. Den lokale fødevareproduktion skal fremmes, og vi må omlægge til landbrug med lavt klima- og miljøaftryk. Vi kræver, at der ikke kan godkendes områdeprojekter, som omfatter turisme-urbanisering eller andre store infrastrukturprojekter, der baner vejen for endnu ​​flere millioner turister til øerne.

Også på Gran Canaria kæmper lokale mod et stort infrastrukturprojekt, Chira Soria. Øerne kan ikke bære flere turister. Vi har ikke ferskvand nok, og vi har set, at det ikke øger beskæftigelsen nævneværdigt – men at huslejen stiger betydeligt. Det er nødvendigt at iværksætte en socialøkonomisk model, som er baseret på økonomisk diversificering samt oprette et offentligt selskab i strategiske sektorer som energi, transport og den primære sektor

Puertito de Adejes naturomgivelser skal beskyttes, og lokale og regionale regeringer må tage kravene alvorligt. Vi kræver stop for Sjælens Vugge-projektet, og ønsker ikke flere turistkomplekser opført – hverken på Tenerife eller de andre Kanariske Øer.

Vi har brug for støtte til denne nødvendige kamp, herunder til opretholdelsen af protestlejren for at redde Puertito de Adeje, og generelt til den økosociale kamp for at redde området og dets økologiske, landskabsmæssige, etnografiske og arkæologiske værdier på de Kanariske øer.

Det er nødvendigt at formidle sådanne planer i de lande, hvorfra turister og turistindustriene kommer, samt at fordømme kapitalens spekulative og destruktive planer – i dette tilfælde dele af det belgiske borgerskab. Det vil være en stor hjælp for os lokale, hvor ø-medierne glimrer ved deres tavshed.