Illustration: Matuzzy / Wiki Commons
5 min. læsetid

»Jeg vil gerne gøre det helt klart, at det selvsagt er uacceptabelt, hvis personer i Danmark hjælper andre landes myndigheder med at spionere mod andre personer her i landet,« lyder det fra justitsministeren, efter Politiets Efterretningstjeneste (PET) har rejst endnu en sigtelse om spionage for Tyrkiet.


Af Kim Kristensen

Mens efterforskningen trækker ud i de tre kendte sager om strafbar hjælp til den tyrkiske efterretningstjeneste på dansk jord, har Politiets Efterretningstjeneste (PET) rejst endnu en sigtelse.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) oplyser således til Folketingets retsudvalg, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) »på nuværende tidspunkt« har rejst sigtelse i fire sager.

»Der er i disse sager gennemført en tidskrævende efterforskning, herunder foretaget afhøringer af sagens personer og indhentet beviser til brug for efterforskningen på baggrund af bl.a. ransagninger samt beslaglæggelser og udlæsning af IT-udstyr,« skriver justitsministeren.

Ifølge Nick Hækkerup er der i alle tilfælde tale om »sager vedrørende videregivelse af oplysninger til tyrkiske myndigheder om personer i Danmark«.

Mild spionparagraf

Politiets Efterretningstjeneste (PET) bekræfter, at der nu er tale om fire sager, men ønsker ikke at oplyse yderligere om den fjerde og seneste sag. Justitsministeren har dog oplyst, at der i de tre tidligere sager var rejst sigtelse for overtrædelse af straffelovens § 108, som er den såkaldte milde spionparagraf.

Den milde spionparagraf dækker over forhold, hvor en person har hjulpet et fremmed efterretningsvæsen med »at virke inden for den danske stats område«. En sådan tiltale skal godkendes af den til enhver tid siddende justitsminister.

Paragraffen blev senest brugt i 2012. Dengang blev en professor i statskundskab på Københavns Universitet fundet skyldig i at have spioneret for Rusland.

»Jeg vil gerne gøre det helt klart, at det selvsagt er uacceptabelt, hvis personer i Danmark hjælper andre landes myndigheder med at spionere mod andre personer her i landet,« skriver Nick Hækkerup i dag. »Derfor har jeg også en klar forventning om, at myndighederne følger området og tager de konkrete straffesager meget alvorligt«.

Kupmager eller syndebuk? Den tyrkiske imam, Fethullah Gülen bliver af præsident Erdogan beskyldt for at have stået bag det fejlslagne militærkup i 2016. Gülen hævder omvendt, at ‘kuppet’ var iscenesat af Erdogan, der har brugt det som påskud til at konsolidere sin kontrol over landet, og har blandt andet arresteret 50.000 offentlige embedsmænd i processen.

Langdrag

PET er blevet kritiseret for, at de første straffesager lader vente på sig halvandet år efter, at sigtelserne mod de første personer blev rejst for at have angivet danske medborgere til de tyrkiske myndigheder. SF’s retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt er tilfreds med, at årsagen angiveligt skyldes efterretningstjenestens efterforskning.

»Det er ulovligt at lave efterretningsvirksomhed for et andet land, og derfor er det naturligvis noget, vi skal sætte foden ned over for,« siger Karina Lorentzen Dehnhardt. »Samtidig fører det til stor utryghed hos mange herboende borgere, som ikke ved, hvilke oplysninger der bliver videregivet om dem, og hvilke konsekvenser det kan få på sigt. Jeg er derfor tilfreds med, at der nu ser ud til at være fremdrift i sagerne«.

Spionsagerne udspringer af det mislykkede kupforsøg mod Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan i 2016. Et kupforsøg som Recep Tayyip Erdogan har anklaget eksiltyrkeren Fethullah Gülen og dennes tilhængere i den såkaldte Hizmet-bevægelse for at have stået bag. Fethullah Gülen afviser anklagen. Efterfølgende indrykkede de tyrkiske myndigheder annoncer i hele Europa med opfordringer til at angive mulige støtter af Fethullah Gülen til de tyrkiske myndigheder.

Den »milde spionparagraf«

• Straffelovens § 108 – eller såkaldte milde spionparagraf – siger, at »det er strafbart at sætte et fremmed efterretningsvæsen i stand til at virke i Danmark«.

• Straffeloven giver dog også mulighed for fængsel i helt op til 12 år, hvis en sag drejer sig om efterretninger vedrørende militære anliggender, eller hvis den finder sted under en krig eller besættelse.

• Den milde spionageparagraf blev senest anvendt, da en professor ved Københavns Universitet i 2012 blev kendt skyldig i spionage for den russiske stat. Professoren fik fem måneders fængsel.

Berlingske forsøgte i foråret 2017 at ringe til den telefonlinje, der var angivet i annoncerne.

»Hvis nogle af dem kommer ind eller ud af Tyrkiet, så sker der dem noget,« lød beskeden ifølge avisen.

Daværende udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) gjorde det ved den lejlighed klart over for Tyrkiet, at Danmark ikke vil acceptere angiveri af dansk-tyrkiske Erdogan-kritikere. På et møde i Udenrigsministeriet pointerede den udenrigspolitiske direktør, Lone Dencker Wisborg, over for Tyrkiets chargé d’affaire, at enhver form for opfordring fra de tyrkiske myndigheders side til angiveri vil være uacceptabel.

»Det blev understreget, at registrering og angiveri af borgere i Danmark til fremmede lande, herunder de tyrkiske myndigheder, vil være strafbart, såfremt angiveriet kan påvises,« lød det i en pressemeddelelse. I forvejen har der i det seneste årti været flere forviklinger og stridigheder mellem Danmark og Tyrkiet. I 00’erne var det Tyrkiets forsøg på at stoppe den kurdiske fjernsynsstation ROJ TV i at sende fra Danmark, der trak overskrifter. I 2014 kom det frem, at tyrkerne havde arresteret og senere løsladt den formodede gerningsmand bag attentatet på islamkritikeren Lars Hedegaard. Og senest har PET advaret en række danske politikere om, at de står opført som terrorsympatisører i en tyrkisk rapport om den kurdiske organisation PKK (Kurdistans Arbejderparti).


Kim Kristensen er journalist på Solidaritet. Han har tidligere arbejdet på Information og Ritzaus Bureau, og har senest skrevet bogen Det Hærdede Stål, om Enhedslistens første 25 år i Folketinget.