Uffe Elbæk: ‘Den fjerde arena’ kan blive broen til et grønt, demokratisk og postkapitalistisk samfund

For små 25 år siden sad jeg foran Ferry Building i San Francisco. Det var en varm forårsdag, og jeg sad og nød forårssolen, mens jeg bladrede lidt distræt i medlemsbladet for ’Chaordic Commons’, en organisation startet af Visa Cards grundlægger Dee Hock.

Jeg havde mødt Dee Hock i forbindelse med KaosPiloternes uddannelses-outpost i byen. Og hans ledelsestænkning har præget mit arbejde lige siden. Men det er en helt anden historie. Den her klumme handler om noget helt andet. Nemlig, at som jeg sad der og bladrede i bladet, faldt mit blik på en lille tospaltet artikel øverst oppe til højre på det opslag, jeg var kommet til.

“… den lille artikel i Chaordic-medlemsbladet gav mig et nyt identitetsståsted: Jeg er jo et fjerde-sektor-menneske! Jeg var totalt solgt.”

I dag kan jeg ikke huske overskriften på artiklen. Men visualiseringen glemmer jeg aldrig. For den og teksten ændrede for altid den måde, jeg så mig selv i verden og ikke mindst hvorfra jeg så verden. Artiklen handlede om et forskningsprojekt fra Aspen Institute, hvor man havde undersøgt en ny type virksomheder og institutioner, der var ved at opstå i mellemrummet mellem den private, den offentlige og den frivillige sektor, og som trak udogmatisk på det bedste fra de tre gamle sektorer. Forskningsteamet havde døbt disse nye virksomhedsformer for The Fourth Sector companies. Og de havde navngivet mellemrummet mellem de tre klassiske samfundssektorer The Fourth Sector.

Dér, på bænken i forårssolen slog det mig pludselig med erkendelsens kraft: Det er jo mig, artiklen snakker om. Det var som i et splitsekund at få en ny identitet. Ja, et helt nyt blik på verden. For jeg har startet virksomheder, men aldrig følt mig hjemme i Dansk Industri – jeg tror ikke en døjt på vores kapitalistiske, økonomiske model. Jeg har været involveret i mange offentlige projekter, men har aldrig oplevet mig som embedsmand. Det er jeg alt for meget iværksætter til. Og jeg har lavet masser af aktivisme, men aldrig rigtigt følt mig som en NGO’er.

De tre identitetskasser, som de tre gamle sektorer repræsenterede, har derfor aldrig rigtig passet til mig. Men den lille artikel i Chaordic-medlemsbladet gav mig et nyt identitetsståsted: Jeg er jo et fjerde-sektor-menneske! Jeg var totalt solgt.

For en ting var, at artiklen satte ord på, hvorfor jeg altid har følt mig mere hjemme i meningsdrevne, demokratiske virksomheder. Den satte også ord på, hvordan fjerde sektor-virksomheder kan være svaret på mange af de problemer, som vi som samfund står overfor. De store problemer – klimakrisen, arbejdsløshed, ulighedskrisen etc. – kan ikke løses af en enkelt sektor. Af den enkle grund, at problemerne ofte er både grænse- og sektoroverskridende. Selve problemernes karakter kalder på helt nye typer hybridløsninger og organisationer. Og dermed en ny postkapitalistisk økonomi.

Jeg gik med det samme i gang med at undersøge emnet. Tog kontakt til Aspen Institute og fandt frem til manden bag forskningsprojektet, Heerad Sabeti. Han og jeg indledte en samtale, der indtil nu har fortsat i et kvart århundrede. Fra at være et forskningsprojekt på Aspen Institute, har Sabetis arbejde udviklet sig til både en Fourth Sector tænketank og organisation. Tjek dem ud her.

Jeg har gennem årene efterfølgende skrevet ikke så få artikler om den fjerde sektor, holdt konferencer og workshops og i sin tid fik jeg også begrebet og tænkningen skrevet ind i grundlaget for Alternativet, da jeg i 2013 tog initiativ til partiet.

Den afgørende bro

Men det er faktisk først nu, at jeg tror, at tiden for ideen – og den radikale systemforandrende tænkning som den repræsenterer – er kommet. For en ting er at forstå og understøtte en ny meningsdrevet, demokratisk samfundssektor. Noget andet er at sætte denne fjerde arena – som vi i Frie Grønne har oversat begrebet til – ind i et politisk og historisk perspektiv.

I starten af januar i år, på Frie Grønnes vintergruppemøde, konkluderede vi efter en lang, grundig diskussion, at den fjerde arena har potentiale til at være den afgørende bro mellem vores nuværende kapitalistiske samfund til et fremtidigt grønt, demokratisk postkapitalistisk samfund.

Et grønt, demokratisk og postkapitalistisk Danmark

– Frie Grønne lancerede i den forgangne uge et nyt politisk udspil.

– Papiret er ifølge partiet “et bud på, hvordan vi helt konkret kommer fra vores nuværende neoliberale samfund til et langt mere solidarisk, anarkistisk, postkapitalistisk samfund.”

– Du kan læse hele udspillet her

+

Som parti ønsker vi ikke bare at give den fjerde arena bedre vækstbetingelser – organisatorisk, økonomisk og uddannelsesmæssigt. Vi vil arbejde for, at den fjerde arena skal blive den dominerende samfundssektor i Danmark.

Vi blev så grebet af emnet og de samfundsforandrende perspektiver, den fjerde arena rummer, at vi endte med at skrive et egentligt visions- og debatoplæg. Det har vi nu lyst til at dele med alle, der også er optaget af, hvordan vi får skabt en bro fra vores nuværende kapitalistiske samfund til et postkapitalistisk samfund.

Når du læser oplægget, vil du hurtigt kunne se, at noget er mere velunderbygget end andet. Anderledes kan det ikke være, når vi på så relativt få sider forsøger både at se bagud i tiden, men ikke mindst frem. Og ikke bare snakke om demokratiske ejerformer, men også behovet for et helt nyt ledelses-, demokrati- og organisations-perspektiv.

Vi er overbeviste om, at timingen for denne diskussion er god. For ikke nok med, at vi i Frie Grønne nu kommer med vores bud på vejen til et grønt, demokratisk og ikke mindst retfærdigt postkapitalistisk samfund, så ved jeg at Pelle Dragsted om få uger kommer med sin bog om den nordiske socialisme, som jeg var så heldig at modtage et tidligt eksemplar af i sidste uge.

Uden at gå bogens anmeldere i bedene, så jeg kan jeg allerede sige, at I skal se at få fat i Pelle Dragsteds bog. For den er fremragende. Og kommer – måske ikke overraskende – ind på mange af de samme emner og problemstillinger, som nærværende debatoplæg fra Frie Grønne gør. Af gode grunde skriver Pelle Dragsted selvfølgelig med en socialistisk pen og blik, hvor vi i Frie Grønne har en solidarisk, anarkistisk tilgang.

Det er denne forskel, der gør forskellen. På den gode måde. For med Pelle Dragsteds bog og debatoplægget fra Frie Grønne er der skabt forudsætninger for en endda særdeles interessant diskussion på venstrefløjen. Om hvordan vi sammen bygger den nødvendige bro mellem vores nuværende kapitalistiske økonomi – der gør både kloden men også vores sjæle golde – til en frigørende, grøn og demokratisk postkapitalistisk økonomi.

Jeg håber, at Solidaritet.dk griber bolden og vil være vært for denne vigtige diskussion. I Frie Grønne er vi i hvert fald klar.