USA-valg 2024: Abort-spørgsmålet deler amerikanerne – og kan blive Demokraternes redningsplanke

Da texanske Norma McCorvey i 1969 blev gravid med sit tredje barn, havde hun næppe forestillet sig, at det ville blive en historisk begivenhed. McCorvey havde allerede fået to børn med ægtefællen Woody, og var i en alder af blot 21 år ikke klar til nummer tre. Hun havde heller ikke rigtig været klar til nummer et eller to.

Fødslen af den ældste datter, Melissa i 1965, havde tilsyneladende medført en svær fødselsdepression og kastet hende ud i et hårdt alkohol- og stofmisbrug. Norma og Woody endte med at bortadoptere Melissa til Normas mor. Da den unge tjener fra Dallas året efter igen blev gravid, blev også den nye lillesøster Jennifer bortadopteret.

Ved den tredje graviditet var Norma McCorvey en desperat kvinde, der ikke ønskede at bringe flere børn til verden. Gode råd var dyre, eftersom nærmest alle aborter var ulovlige i delstaten Texas. Dårlige råd var der til gengæld masser af. Flere af hendes venners foreslog, at hun lavede en falsk anmeldelse af at være blevet voldtaget af en gruppe sorte mænd, hvilket ville have kvalificeret hende til at få en abort.

McCorvey besluttede sig for i stedet at gå rettens vej, og anlagde under pseudonymet ’Jane Roe’ sag mod den lokale statsadvokat, Henry Wade. Resten er historie, som man siger på amerikansk. Sagen nåede den amerikanske Højesteret, der i 1973 afgjorde, at abort var en forfatningssikret rettighed for alle amerikanske kvinder. Sådan blev det ved med at være i 49 år. Det var en skelsættende stadfæstelse i Højesteret.

2022: En skelsættende tilbagerulning

Men historien står aldrig stille. De, der troede, at abortkampen var vundet, vågnede i juni 2022 op til en ubehagelig ny virkelighed. Selvsamme Højesteret, der et halvt århundrede forinden havde stadfæstet abort som en forfatningssikret rettighed, omstødte nu kendelsen.

Ifølge de fem konservative dommere – fire mænd og én kvinde – som med et snævert flertal på 5 stemmer mod 4 stemte for at tage abortrettigheden fra landets kvinder, hvilede den ikke bare et på forkert grundlag.

Dommen havde været så forkert, ”at det tangerede misbrug af de juridiske beføjelser”, som dommer Samuel Alito skrev i flertalsafgørelsen af Dobbs v. Jackson Women’s Health. Med et trylleslag havde man afskaffet abort som en landsdækkende rettighed.

Tonen havde været en anden, da højesteretsdommerne Neil Gorsuch, Brett Kavanaugh og Amy Coney Barrett, som alle blev indsat under Trump, skulle redegøre for deres syn på abortrettigheder i forbindelse med deres udnævnelseshøringer.

Gorsuch kaldte under sin høring i 2017 Roe v. Wade for en ”super-præcedens”. Kavanaugh havde ifølge Maine-senator Susan Collins fortalt hende under et privat møde i 2018, at han anså spørgsmålet for at være ”afgjort”. Coney Barrett havde været mere vag, og nægtede at betegne sagen som helt lukket, men havde dog erklæret sig upartisk i spørgsmålet.

Trumps Højesteretsdommerne foregav alle at acceptere Roe v. Wade-dommen som ”the law of the land”, altså den gældende retspraksis. Havde de mon løjet – eller blot ændret mening i de mellemliggende år?

Mens beslutningen blev fordømt fra mange sider, og alle – fra kvinderettighedsorganisationer til præsident Biden selv – stod i kø for at kalde kendelsen skandaløs, vakte abortomstødelsen jubel blandt politikere i de mest konservative stater. Her havde man gennem årtier gødet jorden for et totalt abortforbud, og i samme øjeblik, som abortretten blev lagt over på de enkelte delstaters bord, var de klar til at reagere.

Tretten stater havde på forhånd vedtaget såkaldte trigger laws, eller på dansk ’udløserlove’, hvilket betød, at abort blev ulovliggjort i blandt andet Texas, Kentucky og Louisiana, lige så snart Højesterettens kendelse var en realitet.

Siden har en række yderligere stater enten ulovliggjort eller stærkt indskrænket adgangen til abort. En analyse i The Guardian viste sidste år, at der er blevet indført et totalforbud mod abort i fjorten delstater, mens grænsen for en lovlig abort i Georgia, South Carolina og Florida er på seks uger. Det er en så snæver tidsramme, at det nærmest lige så godt kunne være forbudt, forklarer overlæge Øjvind Lidegaard til Solidaritet.

”En abortgrænse på 6 uger giver ingen mening, hverken i forhold til situationen med ventetider eller ud fra et lægefagligt synspunkt. Det er drevet af religiøse, ikke medicinske argumenter”, siger Lidegaard.

Den danske overlæge med speciale i gynækologi og obstetrik har tidligere talt for at hæve abortgrænsen til 22 uger, og kan ikke se noget sundhedsfagligt argument i de amerikanske delstaters beslutning.

”Ud fra deres religiøse tolkning af, hvad liv er for en størrelse, er man jo morder, hvis blot man får sat en spiral op”, siger Øjvind Lidegaard. Spiraler hindrer ikke befrugtning, men hindrer det befrugtede æg i at sætte sig fast i livmoderens slimhinde.

Den danske læge påpeger også, at det i praksis er umuligt at håndhæve de nye regler, da kvinder i forbudsstaterne alligevel kan købe abortpiller som fx Mifepriston på nettet.  Netop friheden til at anskaffe sig Mifepriston blev endda for nyligt stadfæstet af den samme Højesteret, som omstødte Roe v. Wade.

Ifølge The Guardians analyse har Højesterettens 2022-beslutning betydet, at 24,7 millioner kvinder i ”den reproduktive alder” (15-49 år) ikke længere selv kan bestemme, om de vil gennemføre en graviditet. Yderligere 7 millioner kvinder i aldersgruppen bor i stater med den 6-ugers grænse, Øjvind Lidegaard kalder ”ideologisk snarere end medicinsk begrundet”. I delstaten Texas vil strømninger indenfor Republikanerne endda gøre abort strafbart med døden.

Benhårde fronter

Historien om Norma McCorvey, der efter 1973 var blevet et ikon for den amerikanske kvindekamp, tog nogle år efter endnu en interessant drejning. Efter at have vundet i Højesteretten blev McCorvey senere i livet genfødt kristen, og begyndte at turnere landet som talskvinde for anti-abort-bevægelsen.

Hun havde fortrudt sin rolle i at gøre abort til en forfatningssikret rettighed, forklarede hun, og kaldte Roe v. Wade for ”sit livs største fejl” Men på sit dødsleje i 2017 indrømmede hun så, at det havde været et fupnummer, at hun var blevet bestukket af anti-abortbevægelsen til at lyve, og at hun aldrig havde været abortmodstander.

Den beskidte krølle på McCorveys historie illustrerer, hvilke metoder anti-abortsegmentet er villig til at tage i brug for at vinde. Alle kneb gælder i kampen om at få elimineret abortrettighederne – også at få folk til at lyve i den højere sags tjeneste. Værktøjskassen omfatter også brandattentater på abortklinikker og endda mord på abortlæger. Antallet af episode med vold, indbrud eller trusler rettet mod abortklinikker er steget voldsomt efter 2022-afgørelsen.

Mange af de mest rabiate abortmodstandere tilhører den evangelisk-kristne højrefløj, der siden Jerry Falwells Moral Majority-bevægelse blev lanceret i 1979, målrettet har gået efter at påvirke den politiske proces. Navnet er i sig selv misvisende, da Falwells åndelige arvtagere i dag er oppe mod et stort flertal i befolkningen.

Hele 69 procent af amerikanerne mente ifølge en 2023-måling fra Gallup, at abort burde være lovligt i det første trimester. Andelen af amerikanere, der mener, at abort i ”alle eller stort set alle” tilfælde bør være lovligt er endda vokset støt siden højesteretsafgørelsen i 2022. Abort-forbuddet har da også resulteret i store valgnederlag i valgkredse, der normalt anses for at være Republikanske højborge.

”Republikanerne har allerede fået ørerne i maskinen ved en række lokalvalg over abortspørgsmålet. De vil for alt i verden undgå, at det kommende valg bliver en afstemning om deres abortpolitik, for så taber de stort”, forklarer USA-ekspert Annegrethe Rasmussen til Solidaritet.

Som udenrigskorrespondent for en række medier siden 2002 – bl.a. Altinget i USA og Information i London, Paris og Washington samt aktuelt som chefredaktør og USA-korrespondent for Point of View International – følger Rasmussen det amerikanske abortspørgsmål tæt.

Hun fremhæver blandt andet 2022-afstemningen i delstaten Kansas, hvor vælgerne nedstemte et forslag, der ville have fjernet abort som en forfatningssikret rettighed. Selvom Trump vandt Kansas med 15 procentpoint i 2020, blev abortforslaget nedstemt 59-41.

På den baggrund er det måske ikke så underligt, at abortmodstandernes argumenter ofte fordrejer substansen til fordel for skræmmekampagner og vildledning.

”Nogle Demokrater har foreslået at tillade aborter i tredje trimester i sager, hvor moderen kan være i livsfare, hvis graviditeten gennemføres. Men det bliver udlagt som et ønske om at tillade mord på babyer”, siger Øjvind Lidegaard.

Skulle man være i tvivl om, hvor udbredt den slags løgne er blevet i Det Republikanske Parti, skal man ikke lede længe efter eksempler. Tag for eksempel Florida-senator Marco Rubio, der i 2022 beskyldte sin modstander Val Demings for at ville tillade aborter ”helt frem til fødselsøjeblikket”. Eller Blake Masters, der ved samme valg beskyldte sin modstander i kampen om Arizona-senatsposten, Mark Kelly, for at ville tillade ”straks-aborter frem til fødslen”.

2024: Demokraternes redningsplanke?

Frem mod valget tirsdag den 5. november er strategien for de to partier helt klar: Demokraterne vil forsøge at gøre abortspørgsmålet så centralt som muligt. 2024-valget skal være et Roe-vember, hvor særligt de amerikanske kvinder afviser Højesterettens beslutning om at udviske arven fra Norma McCorvey.

Republikanerne vil derimod forsøge at tale det ned og mudre vandene med vildledende diskussioner om senaborter. Partiets mest rabiate abortmodstandere lever samtidig med, at Donald Trump ikke vil love dem at indføre et føderalt totalforbud. Der kommer jo også en ny mulighed i 2028, hvor Trump ikke kan genopstille, hvis han ellers vinder i 2024. Det kan bane vejen for en mere hardcore abortmodstander som fx tidligere vicepræsident Mike Pence eller Florida-guvernør Ron DeSantis.

”Trump taler stort set aldrig om abort, hvis han kan blive fri. Det giver selvfølgelig en vis frustration i baglandet, men omvendt er der også tilfredshed med det, man har opnået gennem hans udnævnelser i Højesteretten”, siger Annegrethe Rasmussen.

Efter den nyligt overståede tv-debat mellem Trump og Biden står det også klart, at Demokraterne har brug for et es i ærmet. I det amerikanske kommentariat var der ingen tvivl om, at Biden virkede tudsegammel og snøvlende, og der går endda rygter om, at han burde trække sige ved partikonventet i august.

Hvis Demokraterne med en flagrende Joe Biden i spidsen skal besejre Trump og Republikanerne, er der derfor hårdt brug for en redningsplanke, som kan gøre valget til et spørgsmål om politik snarere end personlighed. Netop abortspørgsmålet kan være en sådan livline, forklarer Annegrethe Rasmussen:

”Hvis Biden bliver som kandidat skal det være dét, der bærer ham frem. Hans politik er populær, men det er hans person ikke, heller ikke i den brede demokratiske vælgerskare. Det er lige modsat Trump, der er kult i den republikanske base.”

Uheldigvis for Biden var netop abortspørgsmålet noget af det, han kludrede allermest rundt i under den stort anlagte CNN-debat 27. juni. Her fik han blandt andet forplumret diskussionen ved at tale om abort efter voldtægter begået af migranter og spillede også med på Trumps falske præmis om senaborter.

Det gik også galt, da han skulle forsøge at forklare, at der var brug for ens spilleregler i hele landet, men endte med at tale om kvinder, som var blevet voldtaget af familiemedlemmer. Annegrethe Rasmussen mener, at Biden i højere grad bør overlade initiativet til sin vicepræsident, Kamala Harris:

”Hun skal være hans primære budbringer på abortspørgsmålet. Selvom Harris på mange måder har været en kedelig og ukarismatisk politiker, er hun faktisk stærk og autentisk på lige netop abortspørgsmålet. Hun kommer til at få en central rolle i valgkampen, ikke mindst når det handler om at få de unge aborttilhængere til stemmeboksen.”

”Hun gjorde det også usædvanlig godt i et intenst og aggressivt interview med CNN lige efter Bidens debat, hvor hun for første gang faktisk i sit vicepræsidentskab, virkede seriøs og overbevisende. Lige nu ser det ud til at være Bidens chance for et genvalg.”