USA-valg: Trump vinder valget

I de tidlige morgentimer ligner Donald Trump den foreløbige vinder af det amerikanske præsidentvalg. Brevstemmer og de store byer skal færdigoptælles, og her har Demokraterne traditionelt haft en fordel. Alligevel har de fleste større medier nu kaldt resultatet endegyldigt for Trump.

Billedet kan således siges at være en gentagelse af valget i 2020, hvor Trump også længe så ud til at vinde en række svingstater. Så begyndte brevstemmerne og de tætbefolkede områder at blive optalt – og tippede langsomt stemmetallet i Joe Bidens favør. Men får Kamala Harris også samme rygstød?

En række valg er allerede færdigoptalt. Her er der foreløbig ingen overraskelser i sigte. Republikanerne holder fast i deres traditionelle vælgerområder, og har sikret sig et flertal i både Midtvesten og Sydstaterne.

Demokraterne holder omvendt fast i deres højborge og ser ud til at vinde komfortabelt på både Vestkysten og i det nordøstlige USA. Faktisk er alle andre stater end Georgia, der nu er tilbage på Republikanernes hænder, foreløbigt faldet ud nøjagtig som i 2020. Hele verdens øjne er derfor rettet mod en række afgørende valg, hvor stemmerne stadig tælles op. Nøjagtig som i 2020.

Præsidentvalg: Svingstaterne afgør igen et tæt valg

Ligesom i 2020 var der lagt op til en gyser. Det amerikanske valg ser igen ud til at blive afgjort af en række svingstater, når stemmerne skal fordeles på vejen mod de 270 valgmænd, der sikrer Trump eller Harris fire år i Det Hvide Hus. Du kan læse mere om de syv svingstater her i Solidaritet.

Mens Demokraterne havde håbet, at store konservative stater som Texas og Florida kunne komme i spil som svingstater, ser det ikke ud til at blive tilfældet. Begge stater er nu blevet afgjort til fordel for Donald Trump, der endda ser ud til at vinde med en komfortabel margen. I Texas får Trump i skrivende stund 57 % af stemmerne, mens han i Florida tager sejren med en tilsvarende stemmeandel. Omvendt er der heller ikke tegn på, at store Demokrat-blå bastioner som Californien (60-37), New York (56-44) eller Illinois (53-45) bliver tæt løb.

Ohio, hvor vicepræsidentkandidat JD Vance er valgt som senator, er traditionelt set blevet betegnet som en svingstat, men må efter dette valg efterhånden udelukkes fra den kategori. Delstaten har nu stemt republikansk tre valg i streg, og Republikanerne har denne gang vundet med 55-44, hvilket er nogenlunde samme ratio som i 2020.

Til gengæld ser delstaten Georgia ud til i denne omgang at skifte farve. Efter Joe Biden vandt en kneben sejr i 2020, har Trump med 95 % af stemmerne optalt taget en 51-48 føring.

Heller ikke North Carolina, der var blandt de svingstater, hvor Republikanerne havde noget at tabe, ser ud til at skifte farve. Her er valgmændene ifølge New York Times gået til Donald Trump. Til gengæld blev kaoskandidaten til guvernørposten, Mark Robinson, der op til valget blev afsløret i at have omtalt sig selv som ’sort nazist’ og at have en skjult fetish for porno med transkønnede – alligevel for meget af det gode. Det betyder en guvernør-sejr til Demokraternes Josh Stein i delstaten, der i præsident-regi sender sine 16 valgmænd i retning af Trump.

Alle øjne er nu rettet mod det nordlige USA, nærmere betegnet delstaterne i Great Lakes-regionen: Minnesota, Wisconsin, Michigan og Pennsylvania.

I Minnesota, der er hjemstat for demokraternes vicepræsidentkandidat Tim Walz, ser valget dog ud til at falde ud i Demokraternes favør. Med knap 70 procent optalte stemmer er stemmefordelingen 50-48 i Demokraternes favør, og den tendens forventes at blive forstærket yderligere.

I nabostaten Wisconsin er Trump foran, og har med 85 procent af stemmerne optalt en føring på 51-47. Her skal Demokraterne håbe på, at indbyggerne i Milwaukee stadig er sure over hans racistiske kommentarer om den lokale basketball-stjerne Giannis Antetokounmpo, der af Trump blev omtalt som ”ikke rigtig græker” op til valget (den sorte Antetokounmpo er født i Athen) og lader det komme til udtryk på stemmesedlen.

Michigan har været genstand for stor debat i forbindelse med Israels invasion af Gaza. Delstaten huser et stort muslimsk segment, der har været vrede over Biden-regeringens manglende indgriben over for Netanyahu. Mange har derfor truet med at boykotte valget eller stemme på Green Party-kandidaten, Jill Stein. Lige nu ser det ud til, at Demokraterne underpræsterer i staten, hvor det er tæt løb. Byer som Dearborn, der har en stor muslimsk befolkningsandel, har stemt på Trump. Såfremt Trump-rådgivere som Stephen Miller og Erik Prince får magt, som de har agt, vil det formentlig vise sig at blive en proteststemme med bitter eftersmag.

Også i Pennsylvania ser det ud til at Trump har gode chancer for at vinde. Her havde Demokraterne håbet, at hjemmebanefordelen med to siddende senatorer, samt en stor ukrainsk minoritetsbefolkning – der ikke brød sig om udsigten til en Trump/Vance-sejr for deres hjemland – ville svinge tingene i deres retning. Også i ørkenstaterne Arizona og Nevada er det tæt løb mellem de to sider og intet er afgjort endnu. Opdatering: Trump har vundet Pennsylvania.

Republikansk flertal i Senatet

Det amerikanske system er opbygget således, at det bliver svært at få noget udrettet, hvis man ikke har kontrol over alle tre dele af den lovgivende forsamling. I tilfælde af en Harris-sejr kunne vi derfor allerede inden præsidentvalgets afgørelse konstatere, at de næste fire år ville blive op ad bakke.

Her har Republikanerne vundet to forhenværende Demokrat-sæder i West Virginia og Ohio, hvilket betyder, at de allerede nu har sikret sig et formentligt flertal på mindst 51 senatorer ud af 100. Ingen af stederne var udviklingen dog overraskende.

Mens Ohio som beskrevet ovenfor har trendet i retning af Republikaner-rød det seneste årti, så det fra starten svært ud for den siddende senator, Sherrod Brown, at genvinde sit mandat, der nu går til republikanske Bernie Moreno.

I West Virginia vil nogle nok påstå, at Republikanerne i forvejen sad på magten. Sædet tilhørte den afgående senator Joe Manchin, der var den suverænt mest konservative Demokrat i senatet. West Virginia blev vundet med 37 procentpoint af Trump i 2020, så skriften var på væggen allerede inden valget.

Også i Senatet, hvor 34 af de 100 pladser var på valg, var der valg i en række svingstater. Her er det fortsat tæt løb i både Michigan, Wisconsin og Pennsylvania

Spørgsmålet er her, om Demokraterne kan få et tæt resultat, og dermed satse på at forhandle med de få tilbageværende moderate republikanere som Susan Collins (Maine) og Lisa Murkowski (Alaska), eller om Republikanerne udbygger deres flertal. I Texas har republikaneren Ted Cruz igen vundet, ligesom Rick Scott også har farvet Florida rød som forventet. Blå stater som New York og Californien har ganske som forventet tildelt hhv. Kirsten Gillibrand og Adam Schiff en plads i Senatet.

Tæt løb i Repræsentanternes Hus

I Repræsentanternes Hus var meget afgjort på forhånd. Selvom der er intet mindre end 435 valgdistrikter at følge med i, blev langt størstedelen af disse afgjort i løbet af foråret og sommeren. På sin vis bliver den politiske retning i disse distrikter nemlig afgjort i primærvalget, hvor vidt forskellige kandidater inden for samme parti kan stille op.

Lad os bruge Alexandria Ocasio-Cortez som eksempel. I danske politiske termer ville hun blive placeret i nærheden af Enhedslisten eller SF. Da hun vandt sit primærvalg, ved årets valg over Martin Dolan, og før det over den magtfulde demokrat Joe Crowley, der i danske termer ville blive betegnet som Venstre-mand, var retningen således lagt for hendes distrikt i Queens, New York. Hendes Republikanske modstander havde aldrig en chance for at vinde.

Det samme billede tegner sig i mange af de lokale valg til Repræsentanternes Hus, hvilket både skyldes den polariserede opdeling mellem land/by-vælgere, at partierne ikke ofrer særligt mange ressourcer på ’lost causes’, samt fænomenet ’gerrymandering’, der får politikere til at lave kreative distrikt-optegninger. Er du ikke bekendt med gerrymandering, kan du se en kort explainer her.

Under alle omstændigheder betyder det, at man som almindelig dansk politik-interesseret kan nøjes med at lægge sit fokus på de 50-60 sæder, der er kamp om. Her ser det ud til at blive tæt løb, og at vi igen vil se et snævert flertal til den ene eller anden part. Foreløbigt ser Demokraterne ifølge CNN og New York Times ud til at have sikret sig 174 pladser, mens Republikanerne har vundet 195 sæder.

Blandt de resterende valgdistrikter har Demokraterne lige nu en snæver føring i 45 distrikter, og hvis den prognose holder, ville det betyde 218 pladser i Huset – og dermed et demokratisk flertal på blot et enkelt sæde. Tættere bliver det ikke.

Det Røde Mirage og Det Blå Skifte

Folk med mangeårig interesse for amerikansk politik husker sikkert den nervepirrende valgaften i 2020, der lod til at trække ud i en uendelighed. Dengang skyldtes det særligt de mange corona-pandemirelaterede brevstemmer, som først skulle tælles op, samt det forhold, at det tager længere tid at tælle stemmer sammen i Detroit end ude på bøhlandet.

Tendensen er i USA – som stort set alle andre steder – at folk i de store byer stemmer længere til venstre end folk på landet. Dengang lignede det derfor også længe, at Donald Trump ville hive sejren i land, men så begyndte stemmerne fra Atlanta, Las Vegas og Philadelphia langsomt at vende billedet.

Resultatet blev beskyldninger om valgfusk og falske stemmer, selvom utallige undersøgelser efterfølgende viste, at det havde været et af de mest sikre valg i amerikansk historie. Såfremt Trump igen skulle tabe sin tidlige føring, vil det scenarie utvivlsomt gentage sig.

Det har fået amerikanske kommentatorer som Robert Reich til at tale om et Rødt Mirage, hvor de tidlige valgprognoser ser ud til at falde i Republikanernes favør. Trump & Co. håber i den sammenhæng at undgå det såkaldt blå skifte, hvor billedet ændrer sig til sidst.

Allerede inden valget var Trump og en række fremtrædende konservative meningsdannere begyndt at så tvivl om valgets legitimitet. Spørgsmålet er blot, om det overhovedet bliver nødvendigt denne gang?

Foreløbigt ser Donald Trump ud til at vinde valget på helt almindelig vis, og dermed sikre sig fire år mere i Det Hvide Hus. Trump i øvrigt meldte på valgaftenen ud, at han regnede med, det blev hans sidste valg. Bedøm selv, om du tror på den udmelding.

Artiklen opdateres løbende