Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
1. juli. 2019

USA’s militær forurener lige så meget som 140 lande

Det er nødvendigt at begrænse den amerikanske militærmaskine hvis man vil modgå klimakrisen, mener Benjamin Neimark, der er seniorforsker på Lancaster Universitet. 

F-35 kampfly på vingerne. Foto: Madelyn Brown / USAF

Det amerikanske militærs klimaaftryk er enormt. Ligesom erhvervslivets forsyningskæder, beror militæret på et omfattende globalt netværk af containerskibe, lastvogne og fragtfly, som forsyner dets operationer med alt fra bomber til humanitær nødhjælp og fossile brændstoffer. Vores nye undersøgelse har beregnet, hvor meget denne enorme infrastruktur bidrager til klimaforandringerne.

“Hvis det amerikanske militær var et land, ville dets brændstofforbrug alene placere det som den 47. største udleder af drivhusgasser i verden, lige mellem Peru og Portugal.”

Regnskaber over udledninger af drivhusgasser fokuserer normalt på, hvor meget energi og brændstof civile bruger. Foruden vores egen research viser også andres forskning imidlertid, at det amerikanske militær er en af de største forurenere i historien. USA’s militær forbruger mere flydende brændstof og udleder mere klimaforandrende gas end de fleste mellemstore lande. Hvis det amerikanske militær var et land, ville dets brændstofforbrug alene placere det som den 47. største udleder af drivhusgasser i verden, lige mellem Peru og Portugal (listen omfatter knap 190 lande, red.).

En selvmodsigende klimapolitik

I 2017 købte det amerikanske militær omkring 269.230 tønder olie om dagen, og udledte mere end 25.000 kiloton CO2 ved at bruge brændstof. Det amerikanske luftvåben købte for 4,9 milliarder dollars brændstof, flåden købte for 2,8 milliarder dollars, hæren for 947 millioner, og USMC (Marineinfanteriet, red.) for 36 millioner dollars.

Det er ingen tilfældighed, at USA’s militære udledninger er tilbøjelige til at blive overset i klimaforskningen. Det er meget svært at få overensstemmende data fra Pentagon og fra dele af den amerikanske regering. Faktisk insisterede USA på at blive undtaget fra at rapportere militære udledninger i Kyoto-protokollen fra 1997. Det smuthul blev lukket med Paris aftalen, men efter Trump-administrationen trak sig fra aftalen fra 2020, vil det blive åbnet igen.

Vores research er baseret på data hentet fra adskillige aktindsigter hos US Defence Logistics Agency, det massive bureaukratiske agentur der har til opgave at styre det amerikanske militærs forsyningskæder, herunder køb og distribution af fossile brændstoffer.

Det amerikanske militær har længe vidst, at det ikke er immunt over for de potentielle konsekvenser af klimaforandringer, og anerkender det som en ‘trussels-multiplikator’, der kan forværre andre farer. Mange – dog ikke alle – militærbaser har forberedt sig på klimaforandringer, såsom stigende havoverflade. Militæret har heller ikke ignoreret sin egen rolle i problemet. Som vi tidligere har vist, har militæret investeret i at udvikle alternative energikilder som biobrændsel – men disse udgør kun en lillebitte del af det samlede forbrug af brændstof.

Det amerikanske militærs klimapolitik forbliver selvmodsigende. Der har været forsøg på at gøre dele af dens operationer “grønne”, ved at forøge mængden af miljøvenlig energi fremstillet på militærbaser, men det forbliver den største institution med hensyn til forbrug af fossile brændstoffer i verden. Militæret har også bundet sig til våbensystemer, der bruger fossile brændstoffer mange år frem i tiden, ved at være afhængigt af eksisterende fly og krigsskibe til tidsubegrænsede operationer.

Konvoj af ‘High Mobility Multipurpose Wheeled Vehicles’ – i daglig tale kaldet Humvees. De hyppigt anvendte militærkøretøjer kører kun mellem 2-6 km på literen, og er med til at gøre USA’s militær til en af de største forbrugere af brændstof i verden. Foto: Eric Harris / Wiki Commons

Ikke et grønt militær – men et mindre

Klimaforandringer er blevet et varmt emne i kampagnerne op til præsidentvalget 2020. Førende kandidater fra det Demokratiske Parti, som Senator Elizabeth Warren, og medlemmer af Kongressen som Alexandria Ocasio-Cortez, kræver større initiativer på klimaområdet, og har foreslået en såkaldt ‘Green New Deal’. Hvis en grøn omfordeling skal være bare nogenlunde effektiv, skal det amerikanske militærs støvleaftryk på klimaet også behandles i indenrigspolitikken, såvel som i internationale klimaaftaler.

Vores research viser, at handling mod klimaforandringer kræver, at man lukker store dele af militærmaskinen ned. Der er få ting på jorden som er lige så miljømæssigt katastrofale som at føre krig. Betydelige reduktioner i Pentagons budget, og at indskrænke dets evne til at føre krig, vil skabe et kolossalt fald i efterspørgsel fra den største forbruger af flydende brændstoffer.

Det vil ikke gøre noget godt kun at bearbejde kanterne af militærmaskinens miljømæssige indvirkning. De penge, der bliver brugt på at anskaffe og fordele brændstof rundt i det amerikanske imperium, kunne i stedet bruges som fredsdividende, og til at finansiere en Green New Deal, hvad form en sådan end måtte antage. Der er ingen mangel på politik og initiativer, som sagtens kunne bruge støtte til finansieringen. Enhver af de muligheder vil være bedre end at blive ved med at tilføre brændstof til en af de største militære styrker i historien.

Oversat af Mikael Andersen fra The Conversation. Læs den oprindelige artikel her


Om skribenten

Benjamin Neimark

Benjamin Neimark

Geograf ved Lancaster Environment Centre. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER