Valget i USA: Kvinder, unge, arbejderklassen, byerne og de etniske minoriteter smed Trump på porten

Demokraternes kandidat, Joe Biden har slået den siddende republikanske præsident, Donald Trump, og bliver ny amerikansk præsident. Hvad kan vi lære om verdens største imperialistiske magt, USA, af dets første valgresultat i tredje årti af det 21. århundrede?

Først og fremmest kan vi kigge på valgdeltagelsen. Selv om alle stemmer endnu ikke er talt op, lader det til, at omkring 150 millioner af de valgmyndige amerikanere har sat deres kryds. Med omkring 239 millioner stemmeberettigede, giver det en valgdeltagelse (VEP) på 62 %.

Det er en højere deltagelse end de 59 % fra 2016, og er den højeste deltagelse procentvis siden 1960, men ikke lige så højt, som nogle medier spåede den ville blive inden valget. Samtidig er 37 % af de stemmeberettigede blevet hjemme. Til sammenligning stemte 31,4 % på Biden, mens 29,6 % stemte Trump. Endnu en gang har ‘Ingen Stemme’ altså været den største stemmesluger.

Dertil kommer, at yderligere 20 millioner amerikanere i den stemmeberettigede alder på forhånd var udelukket fra at deltage i valget – af den ene eller anden slibrige årsag, såsom at have begået en forbrydelse, eller fordi statsapparatet ikke havde godkendt deres stemmeregistrering. Den rigtige valgdeltagelse var derfor på 58 %, hvilket understreger – at en betragtelig del af den amerikanske arbejderklasse enten ikke stemte, eller ikke fik lov til det. Faktisk har ‘verdens bedste demokrati’ en af de laveste valgdeltagelser blandt de store ‘liberale demokratier’:

En stor andel af dem, som ikke bruger deres stemmeret, er unge amerikanere. Under halvdelen – 43,4 % – af amerikanere under 30 år stemte ved præsidentvalget i 2016. I kontrast dertil stemte 71,4 % af folk over 60 år. Den skævvridning var endnu større ved dette valg.

Aftalt spil

Trump hævder, valget var præget af svindel. På sin vis har han ret. Det er tilfældet ved hvert eneste valg, idet kandidaten med flertallet af stemmerne, for ikke at sige flest stemmer, sjældent vinder. Trump ser ud til at have fået 71 millioner stemmer (aktuelt tal: 72,349,982 stemmer, red.), det højeste antal stemmer nogensinde til en Republikaner. Samtidig så Biden ud til at få mere end 75 millioner stemmer i målingerne (aktuelt tal: 77,558,792 stemmer, red.), hvilket er det højeste antal stemmer til en præsident nogensinde. Flere mennesker har stemt ved det her valg end nogensinde før, og procentdelen af stemmer er højere end i de seneste 60 år.

Ved de foregående otte præsidentvalg, har vinderen af valget stået til at få færre stemmer end sin modstander. Det skyldes, at vinderen er den, som får flest stemmer fra ‘valgforsamlingen’ (Electoral College, red.). Det er stemmer, som bliver afgivet fra hver af de 50 delstater. Amerikas Forenede Stater er netop en føderal sammenslutning af suveræne stater, som hver især har egne love og valgprocedurer.

“Trump hævder, valget var præget af svindel. På sin vis har han ret. Det er tilfældet ved hvert eneste valg, idet kandidaten med flertallet af stemmer, for ikke at sige flest stemmer, sjældent vinder.”

De massive stemmetal, Demokraterne får i Californien og New York (hhv. største og 3.-største stat i forhold til indbyggertal, red.) giver derfor ikke nødvendigvis Demokraternes kandidat sejren – så længe de taber snævert i en række mindre stater, der kan give Republikanernes kandidat flertal iblandt valgmændene.

Derfor kunne Hillary Clinton også tabe i 2016, til trods for at hun havde fået over 3 millioner stemmer flere end Donald Trump, som tog 306 af de 538 valgmænd ved at vinde snævre sejre i en række små og mellemstore stater i Midtvesten. Trods Bidens forspring på 4 millioner stemmer, lignede resultatet alligevel en tæt affære, grundet de snævre marginer i en række ‘svingstater’. Biden vandt denne gang flere af de svingstater tilbage, og kommer til at modtage 306 valgmandstemmer, når forsamlingen mødes 6. januar – nøjagtigt samme antal, som Trump fik i 2016.

En anden betydelig årsag til det tætte løb var, at der i republikansk-ledte delstater foregår en betydelig omgang ‘gerrymandering’ (opdeling af valgdistrikter til egen fordel, red.) af valggrænserne, målrettet sabotage af stemmeregistrering, og ved det her valg også et desperat forsøg på at forhindre den brevstemme-proces, der er blevet iværksat som følge af coronapandemien. Amerikansk ‘demokrati’ er en joke. Ifølge en opgørelse i The Economist rangerer landet helt i bund på demokratiskalaen, med kun Albanien som lavere på listen!

Den højere valgdeltagelse ved dette valg kan til dels tilskrives den intense polarisering af det amerikanske samfund, som kun er taget til under coronapandemien og det økonomiske kollaps, og som understøttes af Trumps demagogiske udfald. Pandemien har også affødt en enorm stigning i antallet af brevstemmer, hvilket er en markant nemmere stemmemetode end at skulle ned på et valgsted. Der har desuden været betydelige græsrodskampagner i de store byer, som har arbejdet på at få flere til at registrere sig og stemme.

Stemmefordeling på tværs af demografier

Er der også noget at konkludere ud fra den demografiske og økonomiske baggrund hos vælgerne? Denne Votecast-undersøgelse kan give os nogle ledetråde. Ifølge målingen  stemte flertallet af de mandlige vælgere (47 %) på Trump med 52-46, mens fordelingen blandt kvindelige vælgere (53 %) var 55-45 i Bidens favør. Kvinderne var med andre ord med til at sikre Biden sejren.

Stemmetallet blandt unge under 30 år udgjorde kun 13 % af stemmerne, og var dermed som sædvanlig lav. Blandt de lidt ældre, i gruppen 30-44 år (23 % af stemmerne), støttede et flertal på 54-43 Biden. Næste aldersgruppe på 45 – 64 år (hele 36 % af stemmerne) stemte snævert i Trumps favør 51-48, mens personer over 65 år (27 % af stemmerne) også gik til Trump med en lille margen på 51-48.

63 % af de stemmeberettigede var altså over 44 år gamle, og et snævert flertal af dem stemte på Trump, mens den mindre gruppe vælgere under 45 år (37 %) kraftigt stemte i Bidens retning. Det var alligevel nok til at overvinde Trumps fordel blandt de ældre vælgere.

Hvordan stemte de etniske minoriteter så? Ifølge den omtalte undersøgelse stemte de hvide vælgere, som udgjorde 74 %, i overvejende grad på Trump (55-43). Alle andre etniske grupperinger gik overvældende til Biden. Afroamerikanere udgjorde blot 11 % af vælgerne, men stemte på Biden 90-8. Latino-vælgere udgjorde 10 % af stemmerne, og stemte på Biden med en komfortabel margin på 63-35. Vælgere af asiatisk afstamning udgjorde blot 2 % af stemmetallet, men stemte Biden 70-28. Disse samlet set 25 % af vælgerne – som udgør en stadig større andel ved hvert valg – støttede Biden i så overvejende grad, at det var nok til at overvinde Trumps lille flertal blandt hvide vælgere.

Der er blevet gjort et stort nummer ud af den angiveligt større vælgerandel af sorte og latinoer, som i forhold til i 2016 valgte at sætte kryds ved Trump. Dokumentationen for det er imidlertid tvivlsom, og selv hvis det er tilfældet, er der tale om et meget lille skift. Ifølge Edisons exit poll faldt Trumps støtte blandt hvide mænd i forhold til 2016 fra 62 % til 57 %, mens han fik en smule flere stemmer blandt hvide kvinder – fra 52 % til 54 %. Den omtalte stigning i støtte blandt sorte mænd til Trump gik fra 13 % til 17 %, mens opbakningen fra de sorte kvinder gik fra 4 % til 8 %. I betragtning af, at hvide kvinder udgjorde 75 % af de stemmende kvinder, mens sorte kun var 11 %, udgør andelen af sorte stemmer, som er skiftet til Trump, mindre end halvdelen af det antal stemmer, han tabte blandt hvide stemmer. Og selvom flere med latinobaggrund denne gang støttede Trump, var der stadig to tredjedele af dem, som ikke gjorde.

Klasse, indtægt og religion

Hvordan ser billedet så ud, når vi kigger på klassebaggrund og indkomst? Et blik på uddannelsesniveauet viser, at folk uden en high school-uddannelse, som udgør 27 % af stemmerne, stemte Trump med 52-46, mens dem med kortere uddannelse (34 %) også favoriserede Trump snævert (50-48). Blandt college-uddannede (betragtelige 24 % af stemmerne) gik stemmerne overvejende til Biden 56-42, mens de 14 % ‘postgraduates’ (overbygning til college, red.) i endnu højere grad stemte på Biden 58-40. Jo længere uddannelse, jo flere stemmer til Biden.

Det betyder imidlertid ikke, at den amerikanske arbejderklasse stod mere bag Trump end Biden. Blandt vælgere med en indtægt på 50.000 $ eller mindre (mediangennemsnitsindtægt, ca. 315.000 DKK, red.) stemte en betydende overvægt på 53-45 på Biden. De udgør 38 % af vælgerne. I mellemindkomst-gruppen med en indtægt på 50.000 – 99.000 $ om året (315.000 – 625.000 kr., red.) stemte disse 25 % af vælgerne snævert i Trumps favør 50-48, mens folk med en indtægt over 100.000 $ – 25 % af vælgerne – faktisk stemte på Biden med 51-47.

Ja, der er en betragtelig del af den amerikanske arbejderklasse, som støtter Trump, hovedsageligt i små byer og på landet. Men størstedelen af den amerikanske arbejderklasse afviste ‘Trumpismen’.

De lavest indtjenende amerikanere stemte på Biden med en stor margen, mens et snævert flertal af små selvstændige og andre middelindtægts-vælgere støttede Trump. De mere velstillede støttede Biden, om end jeg mistænker, at støtten til Trump vil vokse, desto højere op på indkomstkurven man kigger, hvilket understøttes af andre undersøgelser, som viser, at millionærer overvejende støtter Trump.

Ja, der er en betragtelig del af den amerikanske arbejderklasse, som støtter Trump, hovedsageligt i små byer og på landet. Men størstedelen af den amerikanske arbejderklasse afviste ‘Trumpismen’.

Også religion spillede en rolle. Protestanter og evangelisk kristne (45 % af vælgerne) stemte overvejende på Trump, mens katolikker (22 %) stemte 50-50. Muslimer, jøder og ateister (25 %) stemte overvældende på Biden.

Pandemien og økonomien

Kigger man på de vigtigste spørgsmål ved valget, stikker særligt to ting ud: Covid-19 pandemien og den amerikanske økonomi. Pandemien blev set som det vigtigste spørgsmål blandt 41 % af vælgerne, og blandt disse støttede langt de fleste Biden. Økonomien og jobsituationen blev anskuet som det vigtigste blandt 28 % af vælgerne, og her havde Trump markant størst opbakning. Det var endnu et udtryk for den store polarisering i USA: Skulle man indføre lockdown og redde liv – eller lade være med at lukke ned og redde jobs? Det var det spørgsmål, mange amerikanere diskuterede i 2020.

Amerikanerne mødte op ved valgurnerne i lidt større antal end ellers set i nyere tid, men fremmødet var stadig langt under andre såkaldt ‘liberale demokratier’. Trods en markant stærkere opbakning til Demokraternes kandidat end i 2016, var valget stadig en tæt affære, takket være det finurlige valgsystem. Ikke desto mindre endte resultatet med at falde ud mere eller mindre som meningsmålingerne havde spået. Biden vandt, fordi USA’s etniske minoriteter overvandt den hvide majoritets kandidat. Biden vandt, fordi yngre amerikanere stemte på Biden i tilstrækkeligt omfang til, at det kunne slå Trumps fordel blandt de ældre vælgere. Biden vandt, fordi den amerikanske arbejderklasse stemte nok på ham til, at det kunne slå de små erhvervsdrivende på landet og i de mindre byer.

Det amerikanske valg var en rodet affære; det afspejlede på den måde den situation, den amerikanske imperialisme også befinder sig i. Coronavirussen er løbet løbsk i USA, og økonomien er i knæ med millioner af arbejdsløse, lønnedskæringer og en lammelse af de offentlige ydelser.

Biden fik opbakning fra et flertal af arbejdere, etniske minoriteter, unge og indbyggere i de store byer. De stemte for at slippe af med Trump, men de har næppe store forventninger til Joe Biden. Det bør de heller ikke have.

Oversat af Morten Hammeken for Solidaritet. Bragt i samarbejde med Michael Roberts. Læs indlægget her.