Petros Markaris: Forfaldne lån

2 reviews for Petros Markaris: Forfaldne lån

1. 

   Rated 5 out of 5

   Finn Hansen – 24. august 2015

   PETROS MARKARIS: FORFALDNE LÅN. Oversat af Peter Vejleskov fra græsk 308 Sider. Kr. 100,-
   Undertegnede bekendt, tror jeg det er første gang, vi bliver præsenteret for en græsk kriminalforfatter på dansk.
   Navnet er Petros Markaris. Forfatteren er foruden også en flittig samfundsdebatør i sit hjemland hvor han også har skrevet teaterstykker, drejebøger til film og har oversat klassiske tyske værker til græsk.
   Hans første krimi, med sin gennemgående helt, skulle det senere vise sig, kriminalkommissær Haritos. Som det ses er bogen allerede skrevet i 2010. Set i lyset af hvordan vi hver dag i TV kan følge et Grækenland på vej mod afgrunden vis de ikke lader sig dikterer af EU
   Handlingen: Sommeren 2010 raser finanskrisen i Grækenland med det til følgemasse af fyringer, og drastiske nedskæringer af lønninger og pensioner, samt flere og flere krav fra EU om yderligere nedskæringer – og støtte til bankerne.
   Men da en bankdirektør halshugges samtidig med en plakatkampagne, der opfordrer lånere til at springe op og ned på at betale deres lån tilbage til bankerne. Yderligere to finansfolk og ejeren af et inkassobureau bliver halshugget, mens endnu en kampagne mod bankerne bliver iværksat. Midt i hele suppedasen står Kommissær Haritos. Han står over for en af sine vanskeligste sager og kommer naturligvis under voldsomt politisk pres og ditto fra medierne. Først må han kæmpe internt for at afvise, at der er tale om terror. Derefter må han jage en genial seriemorder, der hele tiden er et skridt foran ham.
   Ja, så aktuel kan en kriminalroman være. Petros Markaris viser med Forfaldne Lån hvorfor han regnes som Grækenlands største krimiforfatter. Værket er også det første bind i “Krise-trilogien” der alle i krimiens univers beskæftiger sig med den græske krise.
   Det er en stærk aktuel bog for den samfundskritiske krimilæser som giver stof til eftertanke over hvad de egentlige årsager til og konsekvenser af den økonomiske og sociale krise i Grækenland. Det er samtidig en perfekt krimi for dem, der gerne vil undersøge det hektiske og kaotiske dagligliv i Athen eller for dem, der er til en afslappet badeferie på de græske øer. Bogens hovedperson, politikommissær Haritos fungerer som en ny og alternativ detektiv som det er interessant at følge i de to næste bøger.
   NB. Bemærk også prisen.
   Finn Hansen.
   KRIMI-CIRKLEN

2. 

   Michael – 26. marts 2019

   Den græske krise
   Politikommissær Haritos har mange problemer: Hans kone syntes ubetinget at de bør bruge deres knappe midler til køb af en ny bil, og når han er på arbejde med at opklare mord, byder Athen hver gang på kendte problemer, enten hæmmes hans efterforskning af trafikpropper, eller også hindrer demonstrationer ham i at nå frem.

   Det var lidt af en sensation da Solidaritet udgav Petros Márkaris’ tre bøger. På forlaget var vi spændt på hvad vores brugere ville sige til, at vi nu kastede os over skønliteratur, vi havde jo siden starten i 2010 kun udgivet faglitteratur, fortrinsvis af politisk tilsnit.
   Men Márkaris var nu ikke ikke en hr. hvem som helst forfatter, han var kendt både i sit hjemland, Grækenland, som en habil krimiforfatter med politisk tilsnit. Og også kendt i den øvrige del af verden, hvor hans krisetrilogi »Forfaldne lån«, »Slutafregning« og »Brød, uddannelse og frihed« forelå oversat til flere sprog.

   Fremragende brug af krimigenren som stemme for samfundskritik samtidig med det både er spændende og underholdende – sådan skrev Carsten Güllich-Nørby i bibliotekernes lektørudtalelser, og tilføjede: Kan trygt anbefales til krimlæsere, der har mod på andet end nordisk noir eller engelsktalende forfattere.

   Den første bog har det finansielle kaos i Grækenland 2010 som baggrund, og Haritos forsøger at finde sandheden bag fundet af flere brutalt halshuggede finansfolk. I den næste træffer vi morderen, der myrder rige, som snyder i skat – for at få de andre rige til at betale den lovpligtige skat. Kommissær Haritos, som selv er ramt af krisen, står i det moralske dilemma at skulle fange en mand, der rammer netop de rige mennesker, som også i Haritos’ optik har bragt Grækenland i krise. I det afsluttende bind bliver flere mennesker myrdet, der var nøglefigurer i studenteropstanden som bragte det græske diktatur til fald i 1974. Ved ligene afspiller en mobil kendte slagord fra opstanden. En anmelder skrev: Guf for den samfundskritiske krimilæser.

   Ideologi (og forstokkethed) affødt af desperation
   Det er ikke kun grækere, der har begået den enorme fejl at støtte SYRIZA. Jeg har mødt mange, f.eks., italienske og spanske intellektuelle, der mente, at nu fik venstrefløjen sin chance! Når jeg så prøvede at forklare dem, er der bare var tale om et populistisk parti, hvor det kun var retorikken, der var venstredrejet, sagde de mig imod og påstod, at jeg tog fejl. Jeg vil med andre ord gerne gøre opmærksom på, at det ikke kun var græske intellektuelle, der tog fejl – det var generelt for den europæiske venstrefløj. Det var rigtig mange mennesker, som troede, at nu havde de set lyset.
   SYRIZA kan takke tidligere regeringer for den støtte, de fik fra intellektuelle græske kredse, For lad os sige det, som det er: krisen i Grækenland er hverken SYRIZA’s eller Tsípras’ værk. Tanken og håbet om, at SYRIZA var kommet som en anden frelser for at redde os, blev drevet af primært to fænomener: ideologi (eller forstokkethed) og desperation. Og når SYRIZA’s intellektuelle støtter i dag tier – og det gør de – er det fordi det kræver mod at gå imod strømmen. I en tid som denne, hvor SYRIZA’s totale fiasko er en realitet, er det tungt at skulle stå frem og bebrejde dem, man selv har støttet. Og desværre har vi at gøre med en helt bestemt form for tavshed: den tavshed der kendetegner folk, som har lokket sig selv i en fælde.
   De der retter deres voldsomme kritik mod en regering, som hoverer, har fuldstændig ret, mens den græske befolkning skal betale for de enorme fejltagelser, samme regering har begået. Som det mindste har de al mulig ret til at råbe op og kræve respekt fra landets ledere, der bare udsender politiske erklæringer fra deres ferieparadis. For dramaet er langt fra slut for grækerne, selvom man selvfølgelig ikke må glemme, at fortiden har været uskøn. Men lad os dog være ærlige.
   Uddrag og oversættelse ved Pia Johansen af artikel fra dagbladet To Vima med overskriften »SYRIZA, anti-SYRIZA og de intellektuelle«, hvor fem græske intellektuelle redegør for deres forhold til SYRIZA. En af dem er P. Márkaris.