Reportage: Venstrefløjen efter valget – Hvad gør vi nu?

55-60 deltog i Solidaritets heldagskonference ”Venstrefløjen efter valget – Hvad gør vi nu?”, for at bearbejde bomberne i den parlamentariske magtforskydning ved folketingsvalget. Især den danske venstrefløjs udfordringer og muligheder i det, der er gået hen og blevet et frustrerende valg for mange. Arrangementet var planlagt uger før valgaftenen, men ingen tvivl om at resultatet hang som en skygge hen over dagen. At stemningen var nedtonet handler måske også om, at mange af deltagerne var medlemmer og aktive i Enhedslisten, som kom stærkt forslået ud af valget. Interessen var stor nok til, at flere velkendte skikkelser fra partiet dukkede op, ud over Per Clausen var både folketingsmedlem Victoria Velasquez og FT-kandidat Maria Temponeras med til konferencen, og også Pelle Dragsted var et kort smut forbi til det første oplæg med debat. Ligesom den nyvalgte SF’er Sofie Lippert.

Dagens program startede med en kort introduktion, hvorefter programmet delte sig i to spor med fire oplæg på hver side. Med henholdsvis et parlamentarisk og aktivistisk fokus. Spor 1 gav en række oplæg til debat fra politikere fra de 4 rød-grønne partier i Danmark. Først Enhedslistens Per Clausen, dernæst Sofie Lippert fra SF, Troels Christian Jacobsen fra Alternativet og så Sikandar Siddique fra Frie Grønne. Spor 2 bød på en række oplæg fra fagforeninger, klima- og antiracistiske organisationer. Desværre var de to sidste workshops på begge spor aflyst. Det svenske Vänsterpartiet og det tyske Die Linke meldte afbud grundet sygdom / intern krise Dagens sidste taler, Sikandar Siddique, meldte afbud grundet uheldig skade.

Enhedslistens valglussing

Enhedslistens Per Clausen lagde ud med en vurdering af partiets ydmygende tilbagegang 1. november. Som man kan læse i Solidaritet 20.11. kom Clausen med sine bud på, hvorfor Enhedslisten gik tilbage – og hvad man kunne have gjort og fremadrettet skal gøre anderledes for at nå bredt ud til den danske befolkning. Oplægget og den efterfølgende debat søgte at udfolde og diskutere mange af de problematikker, som allerede er blevet peget på: Alternativets rolle i at få stemmer fra Enhedslisten. Hvordan midter-drejningen har skabt vælgertab til både højre og venstre osv. Her i den workshop deltog næsten alle konferencedeltagere. Det er tydeligt, at folketingsvalget har ført til stor debat i Enhedslisten – med mange forskellige meninger om hvad tilbagegangen fra 6,9 til 5,2 pct. af vælgerne skyldes. Den debat kom også livligt til udtryk i den efterfølgende spørgerunde.

Lev stille og undgå fuckups

I det næste debatoplæg fra SF’eren Sofie Lippert erkendte hun sig som del af partiets unge venstrefløj – tættere på Enhedslisten end Socialdemokratiet. Som nyvalgt MFer er hun del af SF’s beskedne, men vigtige fremgang.  Hvis Per Clausens oplæg bød på selvransagelse, var Sofie Lippert mere nøgternt fortællende og fokuserede på egne kampagneerfaringer. Hun udpegede som et af SFs succes-faktorer, at partiet havde knivskarpt fokus på to emner: Børn og klimaet. Samtidig med at de kørte en forholdsvis rolig valgkamp og fokuserede på at promovere egen politik frem for at kaste mudder på andre partier. Samt at de aktivt prøvede at undgå de forskellige ’brølere’, som så mange andre partier begik i valgkampen. ” Mit og vores mantra var ”Børn, klima og ingen fuckups”. En anden vigtig faktor var det store netværk af 36 unge aktivister i SFU, som gav et enormt løft til både Lippert og Carl Valentins valgkampagner.

En interessant pointe var det indbyrdes forhold mellem SF og Enhedslisten. Hvert parti har sin rolle – eller niche – på venstrefløjen. SF er det pragmatiske og midtersøgende parti, som indgår forhandlinger og kompromiserne. Enhedslisten er det mere radikale parti, som kan yde kritik og aktiv modstand. Sofie Lippert mener, denne balance er vigtig for, at den danske venstrefløj kan yde en sund og aktiv modstand mod centrum-højrefløjen. En anden pointe hun fremhævede var, at trods Enhedslistens tilbagegang er det generelt gået fint for de rød-grønne partier – vælgerne er blevet på venstrefløjen, men er migreret internt. Hvilket kun har ført til 0,9 pct. stemmespild i form af, at Frie Grønne ikke nåede op over spærregrænsen. Sofie Lippert sluttede af med at fortælle om sin egen politiske opvækst:

”Jeg er vokset op som ung kvinde. Født 1995. Min oplevelse er – at venstrefløjen altid var i defensiven. – lige indtil de seneste 3½ år. Her har vi kunnet komme med progressive udspil, der rykker samfundet i den rigtige rød-grønne retning.”  

Debat om SFs (lyse)røde reformaftaler

Deltagerne kredsede i spørgerunden om de aftaler og forhandlinger, SF var gået ind i, der absolut ikke var særligt røde – fra ghettoloven til klimaaftaler. Debatten belyste en af de væsentligste forskelle mellem Enhedslisten og SF. Sofie Lippert mener, det er vigtigt at indgå i disse reform-forhandlinger, selv om resultaterne er små og kan være negative – da det i sidste ende også handler om, at gøre aftalerne mindre skadelige. Mens Enhedslistens linje oftest har været kategorisk at nægte at indgå i sådanne forhandlinger med forringelser. Sofie Lippert fortalte også om SF’s succes vest for Valby Bakke – især i Aarhus, hvor Lippert selv er opstillet. Det vigtigste er at ”tale socialisme i øjenhøjde” og undgå tunge, teoretiske begreber, der kan skræmme potentielle vælgere væk. Virkeligheden er jo en anden uden for det røde København.

Fulg Føniks

Efter frokostpausen fortalte Troels Christian Jacobsen fra Alternativet om sin egen oplevelse og erfaringer med at være medlem og føre valgkamp i et parti, der har gennemlevet nogle ekstremt tumultariske år. Troels C. Jacobsen sammenlignede det med at gå igennem kviksand, hvor man konstant føler, at man synker dybere ned – og at det først nu er lykkedes partiet at komme ovenpå igen. Hvor de to andre parti-indlæg handlede om at diagnosticere henholdsvis Ø’s og SF’s tilbage- og fremgang, var Jacobsens indlæg fokuseret på, hvordan Alternativet overhovedet har overlevet de seneste par års kriser. Lidt ligesom Lippert lagde han vægt på, at Alternativet havde succes ved at tale rent og lige på om deres politik. Tale til folks virkelighed og have styr på sin politik!

Alt i alt var meget af det mere lavpraktiske PR-råd, og flere af hans forslag mødte stor frustration. Især ideen om at lægge fælles strategier, være kyniske og – mere kontroversielt – opdele vælgerne mellem Å, Ø og SF. Især det forslag – døbt Alternativets Kartel-Strategi af en af deltagerne – mødte voldsom kritik. Den efterfølgende debat var også hed og langt mere heftig end de tidligere diskussioner. Beskyldninger om teoriløshed og at bruge for mange slogans og buzzwords blev rettet mod Troels Christian Jacobsen og Alternativet i det hele taget.

Alt i alt udstillede diskussionen nogle af de gamle kritikpunkter, Enhedsliste-medlemmer længe har haft mod Alternativet. Især ideen om at Alternativet har kopieret Ø’s klimapolitik – men uden at have en reel venstreorienteret og socialistisk samfundsanalyse til at bakke sin politik op med.

Fællesspisning afrundede en livlig debat

Til sidst i den afsluttende diskussion ved 17-tiden samlede man op på dagens forskellige oplæg og debatter. Det var også en mulighed for at høre mere om de moduler, man desværre havde været nødt til at frasortere, men også til at danne sig et overblik over venstrefløjens vigtigste pointer.

En ting der blev bragt op af flere Enhedsliste-medlemmer var, at de sjældent har fået mulighed for at føre så dybdegående en debat i partiet som her på Solidaritet-konferencen – da der ofte ikke er de nødvendige redskaber eller muligheder for at føre sådan en debat på andet end de digitale platforme. Til sidst takkede deltagere dagens arrangører for debatten – og så blev dagen færdigkogt med en omgang fællesspisning.