Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
15. november. 2022

Uenigheder i Enhedslisten: Per Clausen går i rette med Pernille Skippers udmelding i Politiken

To centrale skikkelser i Enhedslisten krydser klinger i medierne om årsagen til det dårlige valg. Alternativet og demokratisk struktur har indtil videre fået skylden

Hvorfor gik Enhedslisten tilbage? To af partiets tidligere folketingsmedlemmer er åbent uenige. Foto: Jais Hammerlund / Pernille Skipper FB

Hvorfor gik Enhedslisten 1,9 procentpoint tilbage ved folketingsvalget 2022 og mistede 4 mandater, mens både SF, Socialdemokratiet og Alternativet gik frem?

Forklaringerne er mange. Også på Solidaritet.dk har der været bragt indlæg med divergerende forklaringer. Her og her og her.

Nu kommer der så en udmelding fra toppen (næsten). Afgående folketingsmedlem og tidligere politisk ordfører, Pernille Skipper, forklarede i weekenden til Politiken, hvad hun tror, årsagen kan være. Hun vurderer blandt andet, at partiet ikke er blevet moderniseret nok.

”De helt store forandringer, som kan gøre os i stand til at gribe og bære magten, skabe store samfundsændringer og få flere mennesker bag os, mangler stadig,” skriver hun i Politiken og fortsætter:  

”Partiets organisation er groft sagt stadig indrettet til et venstrefløjsparti i 70’erne, hvor interne diskussioner og uendelige ’demokratiske’ processer er vigtigere end at komme ud over rampen.”

Per Clausen uenig i Skippers analyse

Tidligere folketingsmedlem Per Clausen er dog ikke enig i den udlægning. På Twitter siger han, at Pernille Skipper bruger sin medieadgang på en måde, som bekræfter fordommene om Enhedslisten, og at det er skuffende.

Til Jyllands-Posten uddyber han sin kritik.

»Jeg mener, det er en helt forkert beskrivelse af, hvordan det foregår i Enhedslisten. Jeg synes ikke, vi har behov for at komme til at ligne de andre topstyrede partier. Dem har vi nok af i forvejen,« siger han.

Villadsen ser mod Alternativet

Hverken Pernille Skipper eller Per Clausen er længere valgt til Folketinget. De sidder dog begge i Enhedslistens hovedbestyrelse, som formelt træffer beslutningerne i partiet. Clausen sidder desuden i partiets forretningsudvalg.

De nuværende medlemmer af Enhedslistens folketingsgruppe har ikke gjort sig bemærkede offentligt med at dele længere analyser af, hvad der er gået galt.

Politisk ordfører, Mai Villadsen (som ikke er medlem af hovedbestyrelsen), har på Facebook skrevet, at valgnederlaget sandsynligvis skyldes, at flere har stemt på Alternativet for at få dem over spærregrænsen.

”Jeg har – i løbet af valgkampen – mødt rigtig mange, som plejer at stemme Enhedslisten, og som regnede med at gøre det nu, men som har valgt at stemme Alternativet denne gang. For at undgå stemmespild og forhindre en højrefløjssejr. Det lykkedes, og det kan man jo kun være glad for, selvom det har kostet lidt for Enhedslisten,” skrev Mai Villadsen den 2. november klokken 13.51 på Facebook.

Den analyse deles af Pelle Dragsted, som skrev præcis det samme på Facebook samme dag klokken 11.58.

”Enhedslisten gik desværre nogle mandater tilbage. Det skal selvfølgelig evalueres grundigt, Jeg har mødt mange Enhedslistevælgere der har valgt at stemme Å for at undgå stemmespild i blokken, og det kan være en del af forklaringen,” skrev han.

Pelle Dragsted er både valgt til Folketinget og medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse.

Hovedbestyrelse vs. folketingsgruppe

Enhedslisten fungerer på den måde, at det er partiets hovedbestyrelse, som formelt er beslutningsorgan. På partiets hjemmeside kan man læse, at hovedbestyrelsen består af 25 medlemmer, som vælges på årsmødet.

”Hovedbestyrelsen er det bestemmende organ mellem årsmøderne. Den tager sig af løbende politiske prioriteringer, overordnede beslutninger omkring vores politiske kampagner, samt overordnede økonomiske beslutninger.”

Folketingsmedlemmerne for Enhedslisten er ansvarlige over for Enhedslistens hovedbestyrelse og årsmøde.

”Væsentlige politiske spørgsmål drøftes mellem folketingsgruppen og hovedbestyrelsen,” står der på hjemmesiden.

Netop denne konstellation nævnes også af Pernille Skipper i hendes debatindlæg i Politiken.

”Hovedbestyrelsen bruger også for meget tid på at diskutere forretningsordener og holde øje med folketingsgruppen i forhold til den energi, der lægges i at mobilisere medlemmerne til politisk handling. Og det bruger igen både medarbejderes og folkevalgtes tid på formaliteter uden at skele til, hvad der så ikke bliver gjort i mellemtiden,” skriver Pernille Skipper i Politiken.


Om skribenten

Lise Møller Schilder

Lise Møller Schilder

Redaktør og journalist på Solidaritet. Kontakt Lise her. Har skrevet for Dagbladet Information, Politiken, Weekendavisen, Børsen, Notat, DEO, STOF-bladet mfl. Læs mere