Vi er mere end arbejdskraft

I anledning af Kvindernes internationale Kampdag, 8. marts, havde Enhedslistens kvindepolitiske udvalg og Nørrebro-afdelingerne inviteret den tyske marxistiske feminist Frigga Haug (1937). Hun gæstede arrangementet for at tale om sine visioner for en anden organisering af arbejdet. Det drejer sig ikke mindst om arbejdsdagens længde. Læs mere om hendes ‘4 i 1-perspektiv’ her.

Af Gitte Pedersen

Det var led i arrangementets overordnede tema: Fri tid. Fri tid og ikke fritid, som signalerer, at det er noget, vi har i forhold til et lønarbejde – men netop den tid vi kunne have, hvis ikke lønarbejdet fyldte så meget. Således var der workshops om 30 timers uge, borgerløn og det prekære arbejdsmarked.

Frigga Haug er sociolog og psykolog og har gennem mange år arbejdet ud fra et historiematerialistisk og socialantropologisk perspektiv, for at kunne nytænke forholdet mellem kønnene som produktionsforhold. Hun har således forsøgt at sammentænke marxisme og feminisme ud fra tanken om at gøre marxismen mere livlig og feminismen mere venstreorienteret. Rødderne her er kvindebevægelser og fagforeninger samt videnskab og filosofi. Og hendes teoretiske udgangspunkt ud over Marx er Rosa Luxemburg og Antonio Gramsci.

Produktion og reproduktion

Det er især forholdet mellem produktion og reproduktion, der har optaget Frigga Haug. I den traditionelle marxistiske opfattelse er den materielle produktion den vigtigste. Ifølge Frigga Haug glemte Marx kvinders arbejde; det reproduktive arbejde. Det arbejde som føder, ernærer og opdrager de nye generationer af arbejdere. Kønsforholdet er også et produktionsforhold. Men at føde børn er ikke reproduktion, det er produktion – nemlig produktion af liv og ikke blot produktion af livsmidler. Merværdi er tæt knyttet til produktionen, og hvis kvinders arbejde skaber merværdi – hvor kommer så det mere fra? Levende arbejde skaber mere end bare at reproducere sig selv – hvordan passer kvinders arbejde ind i det?

Ifølge Frigga Haug betyder det, at kapitalisten ikke blot køber arbejdskraften, men også hans kone. Hvilket vil sige, at kapitalisten også råder over konens reproduktive arbejde og kan således trække en merværdi ud af hendes reproduktive arbejde. Der er rigeligt med arbejde! Arbejdsmarkedet bliver mere og mere prekært – med en eksplosion i korte, tidsbegrænsede ansættelser, ansættelser uden fast timetal, projekt arbejde hvor lønnen ikke altid står mål med indsatsen, og ikke mindst et voksende antal freelancere der forsøger at overleve via diverse digitale platforme, som nok skal sørge for egen indtjening.

Det skyldes produktivkræfternes nuværende udvikling. Håbet om en sikker arbejdsplads og lønkrav for dem i arbejde, bliver ifølge Haug mere og mere usikkert. Den traditionelle arbejdskamp er måske ikke længere nok. Det er som modsvar til det, at Frigga har forsøgt at finde en konkret utopi, der ikke ser bort fra disse krav, men som også forsøger at inddrage andre krav for en menneskeværdig tilværelse. Som Frigga Haug har udtrykt det: Jeg bliver oprørt, når regeringer lover at skabe mere arbejde – som om vi ikke har rigeligt med arbejde om ørerne – arbejde som er nødvendigt for samfundets overlevelse, men som forbliver ugjort.

Arbejde er mere end lønarbejde

Her er det vigtigt at pointere, at ikke alt arbejde antager lønarbejdets form. Og netop kvinders reproduktive arbejde falder uden for lønarbejdets form, men er ikke desto mindre samfundsmæssigt nødvendigt. Det er derfor ikke nødvendigt at fremtrylle flere arbejdspladser, men snarere at fordele det arbejde der er på en mere retfærdig måde.

Frigga Haug benytter et meget bredt arbejdsbegreb, idet hun kalder alle former for menneskelige aktiviteter for arbejde. Det vil sige, at ikke kun den erhvervsmæssige beskæftigelse, lønarbejdet, er arbejde, men reproduktionen, egen udvikling og deltagelse i politik er også arbejde. Alle disse fire områder skal fordeles på en ligelig og velafbalanceret måde. En konkret utopi – 4 i 1 perspektivet!   Eftersom der er rigeligt med arbejde, når disse fire områder tænkes med, er udgangspunktet en arbejdsdag på 16 timer – en arbejdsdag som også omfatter det ikke-lønnede arbejde. De 16 timer kan fordeles, så hvert af de fire områder får sin plads inden for det tidsrum. Vi kender jo kravet: 8 timers arbejde, 8 timers hvile og 8 timers søvn. Vi har stadig brug for 8 timers søvn, så vi har 16 timer til fordeling af de fire områder, og idealtypisk kan vi tildele 4 timer til hvert område. Det skal dog ikke forstås som en rigid og fastlagt opdeling af dagen, men snarere som et kompas der kan vise retningen.

Lønarbejdet afspejler en temmelig indskrænket forståelse af, hvad arbejde er. Lige nu skriver jeg en kronik til Solidaritet – det får jeg ikke løn for, ergo er det ikke arbejde. Men skrev jeg samme kronik til Politiken, ville jeg få et honorar omend beskedent – men så er det arbejde. Det er jo mildest talt latterligt, for det er jo samme aktivitet … løn eller ej. Denne forståelse – at arbejde kun er noget man får løn for – må ændres. Det betyder ikke, at vi skal afskaffe lønarbejdet, men tænke arbejde i et mere helhedsorienteret perspektiv.

Og hvis vi fordeler det produktivt samfundsmæssige, nødvendige arbejde, kan vi alle arbejde mindre. Frigga Haugs udgangspunkt er her, at fire timers lønnet produktivt arbejde til alle er tilstrækkeligt, og der vil være tid til at have et meningsfuldt liv ved siden af lønarbejdet. Samtidig vil det på sigt afskaffe problemer omkring prekariatet, og problemet med deltidsarbejde vil forsvinde, da vi jo alle så at sige arbejder på deltid.

Reproduktion

Det reproduktive arbejde handler umiddelbart om kvinders traditionelle husarbejde, men henviser ikke kun til arbejdet omkring hjem og familie. Det er en nødvendig forudsætning for den fortsatte udvikling af samfundet, og omfatter arbejde med hver enkelt af os selv og med andre. Herved udvides det reproduktive arbejde til en aktivitet, hvor det ikke blot handler om at reproducere arbejdskraften, men den proces det er at blive menneske². Det reproduktive arbejde skal almengøres, og som for lønarbejdet gælder det om, at ingen skal holdes udenfor. Både kvinder og mænd skal deltage i det reproduktive arbejde, for at udvikle hele spektret af sociale evner.

Frigga Haug

Gennem de sidste 3 år har Frigga Haug været en af hovedkræfterne i afholdelse af internationale marxisme-feminisme konferencer

Den sidste konference blev afholdt i Lund med over 200 marxistiske-feminister fra hele verden. Næste konference afholdes oktober 2019 i Bilbao.

Egen Udvikling

Alle mennesker har et udviklingspotentiale og skal have mulighed for at udvikle sig, det skal ikke kun være forbeholdt de rige. Og her er det vigtigt, at man har tid og rum til at udvikle netop de interesser, man har. Vi skal udvikle alle vores sanser og ikke bare henslæbe et liv som bevidstløse forbrugere. Livet har meget mere at byde på. Det skal vi gribe.

Det politiske

Mennesket er et politisk væsen, og det skal ikke være forbeholdt nogle få at drive politik. At opbygge et samfund er ikke en specialisering, men noget alle kan og skal tage aktivt del i. At deltage aktivt i udviklingen af samfundet er nødvendigt for at skabe et mere lige og retfærdigt samfund, hvor vi alle bidrager på disse fire områder.

Arbejde og arbejdstid

Kampen for nedsat arbejdstid har været lang og sej, og nu er kravet om en 30 timers arbejdsuge på banen. Men der er langt fra 30 timer til Frigga Haugs 20 timer. Og pt. bliver vi tudet ørerne fulde af ’mangel på arbejdskraft’ fra borgerlig side. Men mangel på arbejdskraft handler vel snarere om, at de stakkels arbejdsgivere ikke kan få lige præcis den arbejdskraft, de vil have til en løn, de vil betale.

Det prekære arbejdsmarked breder sig til stadig nye områder til gavn for arbejdsgiverne. Det er jo rart at have en fleksibel arbejdsstyrke, hvor man kan skalte og valte med arbejdernes tid og arbejdsmængde. Og samtidig findes der en masse unyttigt lønarbejde, som ingen har brug for. Og på den anden side er der en masse samfundsmæssigt nyttigt arbejde, som ikke bliver udført – eller er gratis arbejde.

Med disse mange paradokser på arbejdsmarkedet, er der brug for en nytænkning. Og her kan Frigga Haugs 4-i-1 perspektiv bruges som en nyttig ledetråd.

Kvinders arbejde er i langt højere grad end mænds ulønnet, hvilket skaber grobund for ulighed mellem kønnene.