Vil du provokeres og blive klogere på Enhedslistens og den yderste venstrefløjs syn på sikkerhedspolitik? Så er denne bog noget for dig

Jeg er blevet bedt om at anmelde bogen ‘Er NATO sikker? – En sikkerhedspolitisk antologi’, som er udgivet af forlaget Solidaritet i 2023.

Som SF’er og forperson for SF’s udenrigspolitiske udvalg samt kandidat til Europaparlamentsvalget undrer jeg mig en smule, at SF-delen af venstrefløjen hovedsageligt nævnes i bisætninger og i et par enkelte kapitler.

Når SF nævnes, er det gerne suppleret af det faktum, at SF’s sikkerhedspolitiske standpunkt har ændret sig siden Ruslands brutale angreb på Ukraine 24. februar sidste år. Og det kan der selvfølgelig være noget om.

Jeg vil dog pointere, at SF også inden invasionen var positivt stemt over for NATO-medlemskabet, selvfølgelig med undtagelser inden for partiet, som her ikke var enig med partiets generelle linje. Det er der jo heldigvis plads til på venstrefløjen.

Bogen husker klimaet som en del af sikkerhedspolitikken

Jeg er glad for, at bidragene til antologien har stort fokus på klimaforandringerne og den kæmpe og meget beklagelige indflydelse, det har på vores fælles jord. Dermed også den sikkerhedspolitiske situation både nu, men i særdeleshed også i fremtiden. Klimakrisen er ofte en overset del af sikkerhedspolitik, derfor er det rigtig glædeligt at se det inkluderet i bogen.

Der er valgt nogle fine indlæg til at afspejle venstrefløjens anskuelser især i forhold til den yderste venstrefløjs kritik af NATO. Denne anmelder må dog indrømme, at hun ikke deler den opfattelse, som hovedsageligt skildres i bogen, hvorfor hun til tider har fundet bogen ret provokerende.

At bogen formår at provokere, er dog et fint tegn på, at den lykkes i at skildre især Enhedslistens og den yderste venstrefløjs syn på NATO-samarbejdet og den udenrigspolitiske situation.

Husk på sikkerhedspolitik i virkelighedens verden

Bogen gør det, den har sat sig for, hvilket jo absolut er fint. Med det mener jeg, at det er en fin indføring i især Enhedslistens og de yderligere venstredrejede fraktioners syn på sikkerhedspolitik og NATO.

Til gengæld er den ikke en god indføring i reel sikkerhedspolitik, hverken teoretisk eller i det specifikke eksempel med invasionen af Ukraine og krigen herefter. I antologien skildres et overordnet billede af konflikten, men mange dybereliggende kulturelle aspekter udelades. Det lægger jeg måske mærke til, fordi jeg selv qua min uddannelse er specialiseret i russisk mentalitet og herskerkultur. Kultur berøres kort i enkelte kapitler, men det ville give en ekstra dimension til forståelsen af nogle af de sikkerhedspolitiske dilemmaer.

Fordi bogen skildrer venstrefløjens syn på NATO-samarbejdets rolle i sikkerhedspolitik, er det naturligt at flere af bidragene i bogen fremstår noget værdiladede. Et af de – for mig – mere provokerende kapitler er ‘NATO efter den kolde krig’ af Chris Nineham. Han fremsætter en række, ikke særligt veldokumenterede, påstande om USA og NATOs motiver, aftaler og alliancer.

Jeg må dog være med redaktørerne af bogen i, at netop disse påstande eksisterer på venstrefløjen, hvorfor det giver mening at have kapitlet med. Bogen har også flere, mindre værdiladede kapitler. Hvis man f.eks. ønsker at vide noget mere om f.eks. Arktis’ historiske betydning for NATO, er ‘Arktis, Nordatlanten og Sikkerhedspolitikken’ af Niels Frølich et godt bud. Det er et spændende og ofte underbelyst emne, hvorfor jeg er glad for at se, at dette aspekt er med.

Norden og FN

Det er interessant, at bogen også beskæftiger sig med synet på NATO-samarbejdet på venstrefløjen i vores nordiske nabolande. Her synes jeg, der er et godt indblik i debatten for og imod NATO-samarbejdet.

Når samarbejdet i FN og særligt i Sikkerhedsrådet med dets helt indlysende udfordringer med vetoretten nævnes, bliver det imidlertid glemt, at der er vedtaget foranstaltninger, som søger at forhindre de permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet i at nedlægge veto. Herunder Uniting for Peace, hvilket betyder, at Generalforsamlingen kan handle, når Sikkerhedsrådet er lammet.

Derudover udløser nedlæggelse af veto i Sikkerhedsrådet nu automatisk en debat i Generalforsamlingen, hvor vetoet skal forklares. Det har tilsyneladende haft en disciplinerende effekt. Gør foranstaltningen FN-samarbejdet handlekraftigt og ufejlbarligt? Absolut ikke, men det er dog en dimension, som er god at have med.

Samlet set har antologien og indlæggene nogle svagheder, men alt i alt giver den en god indføring i venstrefløjen og især Enhedslistens og den ydre venstrefløjs syn på NATO-samarbejdet og dets styrker og svagheder. Så vil man vide mere om dette, og vil man måske endda provokeres, så er ‘Er NATO sikker? – En sikkerhedspolitisk antologi’ en bog for dig.