19 års tortur i Guantánamo

Efter 19 år og en masse tomme løfter fra bl.a. Barack Obama, er fængslet i Guantànamo Bay, Cuba stadig åbent. Bliver Joe Biden præsidenten, der endelig lukker torturkammeret?

Af Tue Magnussen

I mandags 11. januar var det 19 år siden, USA åbnede fangelejren ved Guantánamo Bay i Cuba. Med kun få dage til Joe Biden overtager præsidentposten, er det igen blevet aktuelt at kræve Guantánamo-fængslet lukket. Som vicepræsident udtalte Joe Biden i 2009: ”Vi vil lukke fangelejren ved Guantánamo Bay”.

I en ny rapport dokumenterer Amnesty International de fortsatte brud på menneskerettighederne, som har fundet sted mod de indespærrede i den berygtede fangelejr. 40 mennesker er fortsat tilbageholdt i USA’s mest berygtede militærfængsel. Udstrakt brug af tortur og utilstrækkelig medicinsk behandling er nogle af de eksempler, som den 52-sider lange rapport  “USA: RIGHT THE WRONG” opregner. Fangerne tilbageholdes fortsat i lejren på ubestemt tid, selvom de egentlig skulle være løsladt.

“Barack Obama lovede ved sin tiltræden at lukke Guantánamo-lejren inden for ét år. Det skete som bekendt ikke. Tværtimod undlod han at retsforfølge torturbødler og dem, der var ansvarlige for de åbne brud på menneskerettighederne.”

Men det handler om mere end de 40 mennesker, som fortsat holdes som fanger i Guantánamo. Det handler også om de brud på international ret, som er begået i de seneste 19 år – og om den manglende placering af et ansvar. Det handler også om fremtiden, når vi snart nærmer os 20-året for terrorangrebene 11. september 2001, siger Daphne Eviatar, direktør for sikkerhed og menneskerettigheder i Amnesty International USA i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten.

Joe Biden kan lukke lejren

Guantánamo-fangelejren blev oprettet i kølvandet på terrorangrebet i USA 11. september 2001, og den blev hurtigt et symbol for de omfattende menneskerettighedsbrud som kendetegnede USA’s påståede ”krig mod terror”. Lejren er blevet brugt til at kunne afhøre og torturere vilkårligt fængslede personer, uden nogen juridisk beskyttelse fra det amerikanske retssystem. Tværtimod. Water-boarding og andre bestialske torturmetoder har hørt til dagens orden.

“Det er en måde at fratage mennesker friheden, som ikke må fortsætte. Hemmelige overførsler, tvangsfodring af sultestrejkende, hemmelige afhøringer, tvungne forsvindinger og generelt fraværet af en fair rettergang”, siger Eviatar.

Nok lovede præsident Barack Obama ved sin tiltræden at lukke Guantánamo-lejren inden for ét år. Det skete som bekendt ikke. Tværtimod undlod Obama tillige at retsforfølge torturbødler og dem, der var ansvarlige for de åbne brud på menneskerettighederne.

20. januar får Joe Biden overdraget den amerikanske præsidentpost. Som USA’s vicepræsident udtalte Joe Biden i februar 2009: ”Vi vil respektere rettighederne for dem, vi vil holder ansvarlige, og vi vil lukke fangelejren ved Guantánamo Bay”. Nu har Joe Biden som amerikansk præsident mulighed for at leve op til sine ord for 12 år. Siden. Men det er nok vigtigt, at man minder ham om det.

Trods de internationale protester og Obamas løfte om at lukke Guantánamo fortsætter den ulovlige, konventionsstridige indespærring af fanger på basen. 40 fanger bliver fortsat tilbageholdt på Guantánamo uden dom eller retssag. Nogle har været tilbageholdt i mere end 16-18 år – uden sigtelse eller adgang til en forsvarer og udsat for årelang systematisk tortur. Flere har i årenes forløb forsøgt at begå selvmord, og man må frygte, at de fleste er torturofre mærket for livet.

Danmark bør hjælpe med at få afviklet Guantánamo

Selvom Danmark traditionelt har været et foregangsland i arbejdet mod tortur har man svigtet når det gælder Guantánamo. Skiftende danske regeringer har – især tidligere – nok taget afstand fra Guantánamo, men reelt ikke gjort noget aktivt. Ganske vist fik man løsladt den danske Guantánamo-fange, Slimane, men kritikken af USA forblev yderst spag.

Herhjemme afviste VK-regeringen, at Danmark skulle modtage nogle af de fanger, som ikke havde noget sted at rejse hen, hvis Guantánamo lukkede. Man sagde, at det var USA’s ansvar. Ansvaret for Guantánamo ligger hos USA. Ingen tvivl om det. Men den øvrige verden bør hjælpe eller presse på for at få afviklet fængselslejren og få retsforfulgt de ansvarlige for tortur.

“Danmark bør række USA en hjælpende hånd med at få afviklet Guantánamo. Danmark har om noget land årelang ekspertise i tværfaglig rehabilitering af torturofre.”

De daværende oppositionspartier S og SF erklærede sig villige til at tage imod fanger, fordi ”alle må bidrage til at få ryddet op i dette triste kapitel i historien”. Men da de to partier var blevet regeringspartier, ændrede de holdning. I september 2012 skiftede udenrigsmister Villy Søvndal (SF) holdning og udtalte, at ”problemet i sit udgangspunkt er amerikansk, og derfor er det oplagt, at de selv løser det”.

Men Danmark bør række USA en hjælpende hånd med at få afviklet Guantánamo. Danmark har om noget land årelang ekspertise i tværfaglig rehabilitering af torturofre. Allerede i 1982 åbnede Inge Genefke Rehabiliteringscentret for Torturofre (RCT) ved Rigshospitalet i København et af de første centre i verden mod tortur samtidig med at en dansk diplomatisk indsats førte til vedtagelsen af FN’s konvention mod tortur i 1984.

FN’s konvention mod tortur pålægger de lande, der har ratificeret konventionen – heriblandt USA – at retsforfølge tortur. Derfor bør Danmark samtidig opfordre USA til at få undersøgt anklagerne mod Bush-administrationen for ansvar for tortur på Guantánamo.

Når Guantánamo er afviklet, de tilbageholdte er kommet for en dommer og har fået en fair rettergang – hvad enten de blevet dømt eller er blevet løsladt – samt har fået et tilbud om rehabilitering, og ikke mindst når der er indledt en retsforfølgning, som kan placere ansvaret for overgrebene, er der grund til at fejre det. Det vil nemlig være en historisk milepæl i arbejdet mod tortur.