Årsmøde 2026: Enhedslisten gør klar til at være støtteparti og opposition på en gang

OBS: Mikael Hertoft var delegeret på årsmødet, ikke en uhildet, objektiv journalist. Her er hans beretning:

Enhedslistens årsmøde i Hafniahallen i Valby i næstsidste weekend i maj 2026 førte ikke til store sensationer eller diskussioner. Det var mest af alt et feel good-årsmøde, som viste et parti med selvtillid efter en moderat fremgang ved folketingsvalget halvanden måned tidligere.

Det mest sensationelle var forkastelsen af et forslag til ”presserende politisk udtalelse.” Mens en længere ”politisk udtalelse” blev vedtaget med et stort flertal.

Årsmødet godkendte desuden et regnskab med en lille halv million i overskud, og der blev valgt en ny hovedbestyrelse.

Et overraskende nej til den presserende politiske udtalelse

Enhedslistens daglige ledelse, Forretningsudvalget (FU), havde lavet et forslag til ”Presserende politisk udtalelse” om den internationale situation. Årsmødets delegerede modtog det torsdag aften, halvanden dag før mødestart, og uden mulighed for at stille ændringsforslag. Forslaget blev behandlet under beretningsdebatten, det var altså ikke et selvstændige punkt. 

I præsentationen sagde Ane Pind Bagge fra FU, at forslaget ikke indeholdt ny politikudvikling – og det var mange enige i. 

Men hvad var det presserende så? 

Flere medlemmer kritiserede forslaget for at være for vagt, ikke at være presserende og ikke være præcist. 

Især hastværket og den manglende mulighed for at stille ændringer blev kritiseret. Jonathan Simmel fra FU fortalte, at udvalget holdt møde under årsmødet og tog ved lære af kritikken af forløbet. 

Han opfordrede dog til at stemme for. Men forgæves: Et flertal på 144 stemte overraskende imod udtalelsen, kun 131 for og 39 undlod. 

Det var årsmødets eneste overraskelse.

Folketingsgruppens beretning og regeringsforhandlingerne

Det var Pelle Dragsted, der tidlig lørdag eftermiddag aflagde beretning fra folketingsgruppen. 

Han fortalte, at han lige kom fra kongerunden på Amalienborg, der udpegede Mette Frederiksen som forhandlingsleder: 

– Enhedslisten er tilbage i forhandlingerne, sagde han.

Det udløste store klapsalver.

– Her kæmper vi for, at vi passer bedre på natur og hinanden, for mindre ulighed, og for at alle skal behandles med respekt og værdighed, uanset hvor de kommer fra, 

Dragsted var tilfreds med, at Enhedslisten ved folketingsvalget i marts var gået til valg på, at tandlæge og medicin skal være gratis og at alle skal kunne leve gode og trygge liv i Danmark. Det førte til gode valgresultater i København og på Vestegnen, i Koldingområdet og i Østjylland, pointerede han – og tilfreds var han også over, at også SF var gået frem.

Et andet resultat var også vigtigt, sagde Pelle Dragsted: 

– De blåsorte partier, der førte valgkamp på had og splittelse, endte langt, langt, langt fra et flertal. Håbet kan vinde over hadet.

Han lovede alle de minoritetsdanskere, der lægger krop til højrefløjens hetz, at Enhedslisten vil fortsætte med at sige fra: 

– For vi står fast på ordentlighed og fællesskab … og solidaritet, sagde han.

Han beklagede, at valget ikke samtidigt havde givet et rødt flertal i Folketinget. 

– Vi fik et mildest talt vanskeligt resultat. Den eneste mulighed for en centrum-venstre-regering er, at vi kommer overens med Lars Løkke, sagde han.

– Vi kunne sætte os i et hjørne med armene over kors. Men det ligger ikke til Enhedslisten.

Han advarede mod en situation, hvor det ikke lykkes at skabe en centrum-venstre-regering:

– Så står Morten Messerschmidt og hans kumpaner klar i kulissen. Parat til at smide folk ud af landet alene på grund af deres tro. Parat til at droppe Danmarks ratificering af menneskerettigheder og konventioner. Det må ikke ske og vil ikke ske, sagde han.

– Vi har ikke bare et ønske, men også en reel vilje til, at der bliver dannet en centrum-venstre-regering med os som parlamentarisk grundlag. Det kommer til at kræve kompromisser – for der er langt fra Lars Løkkes Moderater til Enhedslistens røde socialister.

– Men der er røde linjer, sagde han. – Retningen skal være den rigtige: Vi vil have mere tryghed og solidaritet, sagde Pelle Dragsted.

Vi kommer aldrig til at acceptere at udhule velfærd gennem reformer, eller at den brede befolkning skal finansiere skattelettelser i toppen, sagde han.

Dragsted beretning førte ikke til større diskussioner – Enhedslisten virker samlet på den linje, den politiske ordfører fremlagde.

Spørgsmålet er så, om linjen og enigheden holder, når en kommende regerings politik for alvor udfolder sig, og Enhedslisten skal tage konkret stilling til forslag og afstemninger.

Medlemmer af Rød Grøn Ungdom spiser frokost på Enhedslistens årsmøde.

Beretningsdiskussion

Diskussionen af hovedbestyrelsens beretning var en forvirret blanding af indlæg, der handlede om regeringsforhandlinger, presserende udtalelse og hvad, der er sket ude i landet det seneste år. 

Her var glimt af interessante oplysninger: 

Bornholm har holdt et 1. maj-møde med 400 deltagere – ”og det er meget på Bornholm.”

I Gladsaxe er man gået på gaden for Palæstina og har delt 1.000 stykker vandmelon ud med små palæstinensiske flag. 

Rød-Grøn Ungdom opnåede ”det bedste skolevalg nogensinde” med 9,6 procent af stemmerne – og trodsede forbuddet mod at tale om Palæstina og folkemord i skolevalgkampen.

Og Enhedslisten fik valgt 112 medlemmer ind i kommunalbestyrelser i november 2025. 

For nu bare at nævne nogle indlæg. Men med halvanden minuts taletid kunne indlæggene kun blive, korte, flimrende indspark.

En indsamling af penge på Årsmødet gik i år til aktionerende Woltbude, der her holder takketale. Der blev samlet 20.000 kroner ind.

Politisk udtalelse med ”klassekampsperspektiv”

Medlemmerne modtog et udkast til politisk udtalelse 20. april fra Hovedbestyrelsen (HB) – og havde kun en uge til at stille ændringsforslag. Det gav ikke tid til meget diskussion eller behandling på møder i afdelinger og udvalg. 

Alligevel var der indsendt 27 ændringsforslag, hvoraf HB havde indarbejdet cirka halvdelen. 

Årsmødet brugte en time på debatten.

Udtalelsen betegnede den politiske situation efter folketingsvalget 25. marts som ”vanskelig.” 

Og sætter ellers fokus på et ” klassekampsperspektiv”:

”I de kommende år står Enhedslisten over for en central politisk opgave: at fastholde og videreudvikle klassekampsperspektivet som en rød tråd i vores politik. Det indebærer, at vi fortsat skal sætte fokus på ulighed og magtforhold i samfundet på tværs af alle politiske områder.”

Men hvad betyder det – og hvordan kom det til udtryk i valgkampen? 

Så vidt jeg kan se, var Enhedslistens budskab først og fremmest: Stem på os, så arbejder vi for huslejeloft, mindre ulighed, lettere adgang til statsborgerskab. 

Det var til gengæld ikke et centralt tema, hvad folk kan og skal gøre. Venstresocialisterne, et af partierne bag dannelsen af Enhedslisten, havde i mange år et slogan, der lød: ”Styrk kampen i hverdagen – stem VS på valgdagen.” I Enhedslisten lyder det nu: ”Stem Enhedslisten på valgdagen og kryds fingre for, at det hjælper i hverdagen”. 

Selv om der kun var afsat én time til behandlingen af udtalelsen, inklusive fremlæggelse og afstemning, føltes det mærkeligt nok som tilstrækkelig tid. 

Udtalelsen er efter min mening okay, selv om den ikke svarer på alle spørgsmål. 

Den blev vedtaget med stort flertal.

Enhedslistens økonomi

Enhedslistens økonomi er god, og i den økonomiske beretning blev det også understreget, at landskontorets økonomistyring nu er i top – det klappede de delegerede af.

2025 gav et overskud på 438.498 kr. ud fra en årsomsætning på 18,5 millioner kroner.

2026 tegner også godt. Udgifterne til folketingsvalg var mindre end budgetteret, og der kommer desuden fremover flere penge ind pga. fremgang ved valget.

”Med resultatet af folketingsvalget ser Enhedslisten ind i en generel højere indtægt – både hvad angår partiskat, men særligt stemmepenge, hvorfra vi forventer øgede indtægter i 2027 i omegnen af 2,5 mio. kr.” hedder det i den økonomiske beretning. 

Personligt synes jeg, at det vil være en god ide at styrke klassekampsperspektivet gennem brug af nogle af de penge i støtte til venstrefløjens uafhængige medium, Solidaritet.dk 

Feel good-årsmøde

En stor del af årsmødet gik med workshops. Her deltog indbudte, der blev holdt lange taler, og der var muligheder for lidt gruppearbejde. Der blev desuden holdt to panelsamtaler med folketingsmedlemmer som moderatorer og inviterede deltagere. 

Mere end tre timer blev brugt på det – med en taletid på halvandet minut til medlemmerne. 

Jeg synes, det var ærgerligt med så meget envejskommunikation. Det er paradoksalt, at en del af envejskommunikationen blev brugt til at fortælle, at man skal lytte til folk og tage deres bekymringer alvorligt. 

Men der virkede ikke til at være en udbredt utilfredshed på årsmødet. Alt i alt var det et fredeligt årsmøde, der som sædvanlig sluttede med sangen Internationale. 

---