Aftale om Københavns økonomi giver gnidninger på venstrefløjen

Den nye principaftale mellem S, SF, Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og De Radikale om Københavns Kommune er en overordnet ramme for hovedstadens økonomi i 2024 og 2025, men det er ikke færdigforhandlede budgetter. Forligspartierne har tilbage at forhandle, hvordan kommunens midler helt konkret skal fordeles i de to næste år.

Den socialdemokratiske overborgmester Sophie Hæstorp Andersen er begejstret over det, hun kalder for en ”ansvarlig aftale om ikke bare et, men to budgetår”. SF’s sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Velling glæder sig især over, at aftalen lægger op til, at der kan bygges metro til de dele af byen, som i dag ikke har glæde af metroen.

Men aftalen rejser samtidig hård kritik fra venstrefløjen, hvor Enhedslisten og Alternativet ikke er med i forliget. De to partier indgik Københavns budget for 2022 sammen med de borgerlige, hvilket har været genstand for nogen intern virak på venstrefløjen.

SF’s alliance med Socialdemokratiet og de borgerlige genopliver gnidningerne på den københavnske venstrefløj.

Enhedslisten og Alternativet står uden for aftalen

Enhedslisten og Alternativet kritiserer principaftalen for de næste to års budgetter for at tilsidesætte en stor del af de københavnske vælgere.

”Det virker jo voldsomt udemokratisk, at man slet ikke spørger, om vi vil være med i forliget. Vi har åbenlyst ikke været en del af aftalen. Det samme gælder jo Enhedslisten, selv om vi tilsammen repræsenterer en fjerdedel af de københavnske vælgere. Så der er slet ikke blevet lyttet til de grønne partier”, siger Alternativets borgerrepræsentant Emil Sloth Andersen til Solidaritet.

Han bakkes op af Enhedslistens borgerrepræsentant Charlotte Lund.

”Enhedslisten er slet ikke blevet inviteret med i forhandlingerne, og jeg synes, at det helt grundlæggende er ærgerligt. Der var flertal blandt de grønne partier om at sløjfe nogle parkeringspladser i byen for at give plads til flere grønne områder, men det har man så valgt at se bort fra, selv om der var mulighed for at gøre byen grønnere”, siger hun til Solidaritet.

Hvor Enhedslisten og Alternativet er kritiske, er SF Ikke overraskende mere begejstrede.

”Vi vil jo gerne gennemføre SF’s politik, og derfor er vi næsten altid med i budgetaftalerne. Når sosserne og Enhedslisten ikke kan arbejde sammen, må man finde en anden forligskreds, og det har vi gjort”, siger SF’s medlem af borgerrepræsentationen Rasmus Steenberger til Solidaritet.

Hvad har SF så fået ud af at være en del af denne forligskreds?

”Vi investerer 6,3 milliarder kroner i mere metro til københavnerne. Og så står der i aftalen, at velfærden skal prioriteres højest. Det kan godt være, at De Konservative får bygget et parkeringshus på et tidspunkt, men det sker først, efter vi er sikre på, at der er penge til at drive Københavns velfærd”, siger Rasmus Steenberger.

Ligesom ved sidste års københavnske budgetforlig er skattelettelser også en del af aftalen. Indkomstskatten i Københavns Kommune sænkes fra 23,7 til 23,6 procent.

Sidste år harcelerede SF over, at Enhedslisten og Alternativet gik med til skattelettelser sammen med de borgerlige partier. I år gør SF det samme. Hvorfor det?

”Der står sort på hvidt i aftalen, at de andre partier noterer sig, at SF står uden for denne del af aftalen. Vi i SF har altså holdt vores sti ren om at stå imod skattelettelser”, siger Rasmus Steenberger.

Lynetteholmen spøger i indsejlingen til Nordhavnen

De partier, som står bag principaftalen om Københavns økonomi i de næste to år, er de samme partier, der står bag oprettelsen af den heftigt debatterede kunstige ø, Lynetteholmen. Hvis alt går efter planen, vil Lynetteholmen være færdigbygget i Københavns Nordhavn i 2070, altså om syvogfyrre år.

Denne kunstige ø har været genstand for stor kritik fra Enhedslisten og Alternativet. De to partier er bekymrede for projektets økonomiske og miljømæssige omkostninger.

Emil Sloth Andersen fra Alternativet er bekymret for, hvilke konsekvenser den nye principaftale om Københavns næste to budgetter kan have.

”SF, Socialdemokratiet og De Radikale – man kan vel knap nok kalde de partier for venstreorienterede – kæder velfærden sammen med Lynetteholmen. Det giver mere indflydelse til hardcore sparepartier som for eksempel De Konservative og mindre indflydelse til progressive venstrefløjspartier. De blå partier går meget op i skattelettelser, flere parkeringspladser og lavere takster for forældrene. Alternativet vil hellere prioritere en grøn udvikling og en god by for børnene”, fortæller Emil Sloth Andersen.

Charlotte Lund fra Enhedslisten er også bange for, at forliget kan trække København i en grundlæggende forkert retning.

”Det er ikke metroen, der er problemet. Det er Lynetteholmen og oprettelsen af en havnetunnel, som gavner privatbilisme. Det handler om den vej, København skal gå som by. Jeg er bekymret for, at byen går i en retning, hvor biler fylder mere end grønne trafikanter. Hvor klimaet ikke prioriteres, og hvor det sociale område ikke får den prioritet, som det skulle have”, siger hun.

Rasmus Steenberger fra SF er med på, at Lynetteholmen og principaftalen kan kædes sammen. Han mener, at SF gennem sin deltagelse i forliget kan få Lynetteholmen til at blive et så godt projekt som muligt:

”Lynetteholmen og principaftalen har selvfølgelig noget med hinanden at gøre. Det er de samme partier, der har indgået principaftalen. Og det er da klart, at det her forlig øger samarbejdet mellem de partier. Alternativet og Enhedslisten mener, at Lynetteholmen er noget skidt og aldrig må blive til noget. Der har vi i SF et noget mere konstruktivt perspektiv, hvor vi går ind i forliget og forsøger at sikre boliger til københavnerne og samtidig gøre det så grønt som muligt”, siger han.

Hvordan skal metroen finansieres?

Københavns nuværende metro er blandt andet finansieret ved at sælge kommunens grunde. Det har givet københavnerne en ny bydel i form af Ørestad og et nyt kvarter på et tidligere fredet område på Amager Fælled.

De 6,3 milliarder kroner, som yderligere metro ifølge principaftalen vil koste, skal også findes. Spørgsmålet er hvordan. Principaftalen lægger op til, at en del af metroen finansieres ved øgede ejendomsskattebetalinger fra erhvervslivet takket være en ny udregning af ejendomsvurderinger.

Det beroliger dog ikke Alternativet.

”Hvis man blindt finansierer metrogæld ved at sælge grunde dyrest muligt, får vi kun voldsomt dyre boliger”, siger Emil Sloth Andersen fra Alternativet til Solidaritet.