Aktivist før afgørelse i Østre Landsret: ”Det var ligegyldigt, hvad der skete med min krop – i forhold til hvad der sker med verden”

Artiklen er opdateret 30. august klokken 14:45 med domsafsigelsen.

Nogle gange skal man sige noget rigtig mange gange, før det bliver en universel sandhed. Sådan synes det også at fungere med klimakrisen. Selvom de fleste efterhånden godt ved, at det er alvor, er det som om, at vi som kollektiv endnu ikke har indset situationens alvor og fundet ny måde at se verden på.

De mennesker, som tager de første skridt, og som forsøger at tage andre med sig, risikerer derfor ofte at blive straffet. De generer status quo. Det er klimaaktivisten Momo godt bevidst om. Men som hun siger: ”Vi ville slet ikke have haft demokrati, hvis ikke det var for civil ulydighed.”

I dag onsdag 30. august skal Momo have sin sag prøvet i Østre Landsret. Anklageren går efter tre måneders fængsel, og det er derfor ikke uden tøven, at hun har sagt ja til at fortælle om sagen til Solidaritet.

”Jeg var meget i tvivl, men jeg synes ikke, at de skal have lov til at bestemme, hvad jeg fortæller,” forklarer Momo.

Hun ønsker at være anonym. Solidaritet kender hendes navn, men har valgt at bruge hendes kælenavn i denne artikel.

Kravlede op i Langebro for klimaet

Det er to år siden, hun tog beslutningen om at kravle op i metalporten, som hænger over Langebro i København. Det er den store bro, som forbinder København med Amager. Det er broen, som fører direkte ind til Rådhuspladsen på den ene side af H.C. Andersens Boulevard og Dansk Industris hovedsæde på den anden.

”Vi mødtes om morgenen. Og så gjorde vi os lige så stille klar, os der skulle være med. Der var nogen, som var klar til at skrive ud til pressen. Vi var en lille gruppe af mennesker. Og så gik vi hen mod Langebro,” forklarer Momo og fortsætter:

”Klokken halv ni cirka klatrer vi op ad en metalportal, hedder det, over Langebro. Så hænger vi der i vores klatreudstyr. Der går lidt tid, og så kommer politiet. Det er først, da politiet kommer, at der sker noget. Inden da er det egentlig stille og roligt. Bilerne kører også.”

I alt er fire aktivister klatret op, og inden politiet ankommer, er de gået i gang med at hænge bannere op. De bliver dog hurtigt afbrudt af en mand, der står og råber ad dem.

”Jeg ved ikke, hvorfor han er der. Jeg tror, han sidder i et af de to tårne på broen. Han kommer ud og er virkelig gal. Så jeg tror, at han ringer til politiet rimelig hurtigt. Men han kan jo ikke rigtigt gøre noget, fordi vi sidder deroppe. Så da politiet kommer, spærrer de vejen af, og så kan vi se, at der nu er kø på hver sin side af broen med biler,” forklarer Momo.

Politiet prøver i første omgang at overtale aktivisterne til selv at kravle ned, men da de nægter, bliver der hentet en lift.

”En cherrypicker, kalder de det. Og så henter de os ned en ad gangen,” fortæller Momo.

Truet med terrorparagraf

Hun forklarer, at aktivisterne bliver sat i detentionen på Bellahøj politistation, hvor de sidder i otte timer, før de lukkes ud.

”Mens vi sidder der, truer de os med alt muligt.”

Hvad truer de jer med?

”Varetægtsfængsling. Men de ved slet ikke, hvilken paragraf de skal bruge mod os på det her tidspunkt. Og så får de ligesom hevet en terrorparagraf frem. De får truet os med, at vi har udøvet terror. Og vi har ellers læst hele færdselsloven igennem, så det er sådan lidt vildt at blive truet med terror. Men det er så heldigvis frafaldet nu.”

Var der en periode, hvor I tænkte, at I ville blive sigtet for terror?

”Ja, det var der.”

Inden I gjorde det her, kunne I vel godt regne ud, at noget af det her ville ske. Eller hvad forestillede du dig?

”Ja, helt klart, og jeg lovede også mig selv på vej hen til Langebro, at jeg ikke ville fortryde, at jeg gjorde det. Og nu er det to år siden, og jeg fortryder det stadig ikke. Jeg vidste jo godt, at der ville ske et eller andet. Jeg har jo også været vant til at lave klimaaktivisme og andre former for aktivisme og civil ulydighed. Jeg har været vandt til at blive sigtet og komme i detentionen. Men vi er aldrig før blevet sigtet efter straffeloven.”

Sag skal danne præcedens

I dag er så dagen, hvor Momos retssag skal afgøres i Østre Landsret. Hun var i efteråret 2022 i Byretten med sin sag, hvor hun blev idømt 20 dagbøder á 100 kroner for aktionen på Langebro og for en anden aktion på Amager Fælled, hvor hun sammen med en anden gruppe aktivister satte sig i et træ i tre uger i protest mod byggeriet på fælleden.

Anklageren var dog langt fra tilfreds med dommen i Byretten, og derfor er den anket til Landsretten. Her er sagen skåret til, så den kun handler om aktionen på Langebro.

De fire aktivister anklages for at bryde straffelovens paragraf 193. Det er en paragraf, der omhandler forstyrrelser af driften af almindelige samfærdselsmidler. De fire tiltales for at kravle op i skiltningsmasten på Langebro, hvilket medvirkede til busomlægninger og forsinkelse, samt forstyrrelse af den offentlige orden. Paragraf 193 kan give op til 6 års fængsel. Men i denne sag går anklageren efter 3 måneder.

”Det er en nem og kraftfuld aktion. Der skal ikke særligt mange mennesker til at blokere en kæmpe bro. Det er også derfor, politiet blev så vrede og bange over det. Lige pludselig kunne vi fire mennesker blokere hele Langebro. Før skulle der måske 50 eller 100 mennesker til at blokere Langebro.”

Er du bange for at blive dømt?

”Ja, men jeg er mere bange for klimakollaps. Det var jeg også, dengang jeg gjorde det. Det var ligegyldigt, hvad der skete med min krop, i forhold til hvad der sker med verden.”

Momo er også bange for, at sagen skaber præcedens, så andre klimaaktivister kan dømmes hårdere i fremtiden. Og lige nu er der flere andre sager, som venter på at blive afgjort.

Forbrug skaber kriser

Klimaaktivisterne har tidligere på Langebro hængt bannere op, der sætter lighedstegn mellem Black Friday og klima-krisen: ”Black Friday is fueling climate-chaos in the global south,” har der stået på et af bannerne.

Den tekst er en af Momos kæpheste. At vi i Danmark stadig har et enormt forbrug af varer. Og at produktionen af de varer er med til at eskalere klimakrisen, som lige nu rammer de fattigste lande.

”Man kan jo allerede se i det globale syd, at klimakaos river familier fra hinanden. Jeg er bekymret for de mennesker, det går ud over lige nu. Der kommer til at være enorme flygtningestrømme gennem Europa. Jeg tror bare, at jeg er bange for det kaos, som vil komme, når verden ikke længere er, som vi kender den.”

Er du bange for noget i forhold til dig selv og din egen fremtid?

”Nogle gange er jeg bange for min fremtid, helt klart. Men jeg synes ikke, at det er det, det handler om lige nu. Lige nu handler det om de mennesker, som bliver ramt af klimaet her og nu. Og det er heller ikke for min egen skyld, at jeg laver klimaaktivisme,” siger hun og henviser til banneret.

”Konsekvenserne af vores forbrug bliver sendt ned til det globale syd. Vi har allerede tyranniseret dem en gang, og nu kommer vi på en måde til at gentage historien om igen. Det, synes jeg, er enormt trist.”

Ikke forbrugernes ansvar

På trods af slagordene på banneret mod Black Friday, mener Momo ikke, at ansvaret er forbrugernes. I stedet bør politikerne prioritere at gennemføre en reel omstilling af samfundet.

”Danmark er en kæmpestor CO₂-udleder og klimasynder. Det er et underligt ord. Men vi er jo ikke gode, når det kommer til klima. Det er vi gode til at brande os selv som, men når man går ned i detaljerne, så er det svært at se, hvad vi egentlig gør. Vi kunne gøre helt vildt meget. Vi har et højt forbrug. Vi har næsten ingen natur tilbage i Danmark. Vi bliver ved med at prioritere de store frem for de små landbrug.”

Hun synes også, at politikerne burde understøtte genanvendelse i langt højere grad. Og det er hun ikke den eneste, der argumenterer for. En rapport fra den grønne tænketank Concito, som blev udgivet i mandags 28. august, viser, at Danmark har et af verdens højeste klimaftryk per indbygger. Vi ligger nr. 33 i verden.

Hver dansker udleder i gennemsnit 13 tons CO₂ årligt. Det er cirka det dobbelte af en gennemsnitlig verdensborger. Concito har regnet aftrykket med fra danskernes forbrugsvarer, som produceres i udlandet samt flytransport. Rapportens forfattere konkluderer, at det er meget svært for den enkelte at nedbringe sit eget forbrug, hvorfor der er brug for en transformativ klimapolitik fra regeringens side.

”Jeg synes, at vores samfund rækker helt vildt langt. Jeg tænker, at den måde vores samfund fungerer på lige nu, ødelægger andres samfund. Så når klimaflygtninge kommer herop, bliver vi nødt til at åbne op og hjælpe dem. Det er os, der har mange penge, som forbruger helt vildt. Det er jo ikke dem.”

Men det er vel ikke kun vores skyld. Det er vel også amerikanernes og kinesernes skyld, og russernes?

”Alle dem, der har mange penge, og som udleder. Det er deres skyld, men det er ikke dem, det rammer lige nu.”

Har Danmark så et særligt ansvar, mere end andre lande?

”Vi har et større ansvar, fordi vi har været med til at skabe problemerne. Det kan vi jo se på alle mulige grafer, at det er lande som Danmark og USA, der bare kører derudad med højt forbrug.”

Skal der være mildere straffe for aktioner, hvis man kæmper for en god sag?

”Ja, hvis man kæmper for liv, så er det en god sag.”

Momo er ikke aktivistens rigtige navn. Solidaritet er bekendt med hendes identitet.

Opdatering 30. august kl. 14.45: Østre Landsrets dom

Østre Landsret er stadfæster byrettens dom i begge sager. Det fortæller Birk fra Extinction Rebellion til Solidaritet.

Ingen af de seks dommere ville give fængselsstraf. Tre dommere stemte for en bødestraf på 20 dagbøder af 100 kroner, dvs. en stadfæstelse af byrettens dom. Tre dommere ønskede at hæve bødestraffen til i alt 4000 kroner. Men på grund af stemmelighed endte byrettens dom med at blive stadfæstet.

Retten lagde til grund, at de anklagede var 17 og 18 år, da de klatrede op på Langebro. Derudover er der få sager med præcedens på området. Det var især forstyrrelsen af busdriften, der måtte omlægges, som kunne betragtes som en omfattende forstyrrelse af offentlige samværdsmidler.