30-timers arbejdsuge – Det er på tide at forsøge

En fastlåst idé har fået tag i Christiansborg. Vi bliver alle sammen nødt til at arbejde mere, hvis der skal være råd til velfærd i fremtiden. Det kan mærkes i alle dele af samfundet. De unge skal være hurtigere færdige med uddannelse, de ældre skal fortsætte i længere tid, og vi må alle sammen give afkald på store bededag.

Men løsriver man sig fra finansministeriets regnemodeller, er det slet ikke så åbenlyst, at længere tid på arbejdet er lig med større velstand. Faktisk er vi gennem historien blevet rigere til trods for, at vi arbejder mindre og mindre. Der er ingen grund til, at den udvikling skulle stoppe nu.

En gang krævede arbejderne, at de ikke ville arbejde mere end 8 timer om dagen. Siden fik de også lov til at holde lørdagen fri. For over 30 år siden trådte 37-timers arbejdsugen i kraft, og siden har vi både fået en sjette ferieuge og fritvalgs-ordninger. Alle eksempler på hvordan vi har fået mere fritid, uden at det har kørt produktiviteten i sænk. 

Teknologisk udvikling

Produktiviteten er ikke afhængig af, hvor mange timer vi er på arbejdspladsen, men hvor effektive vi er, når vi er på arbejde. Det afhænger i høj grad af den teknologiske udvikling og viden. Med bedre maskiner og hurtigere computere kan vi udføre mere arbejde nu, end vi kunne før. 

Sådan ved vi også allerede nu, at den digitale udvikling kommer til at automatisere opgaver, uden at det betyder at produktionen falder. Tværtimod vil produktiviteten stige, når færre mennesker er involveret i at få udrettet den samme mængde arbejde. 

Det betyder også, at vi modarbejder stigningen i produktivitet, ved at insistere på at alle skal arbejde så meget som muligt. Digitale løsninger bliver kun indført på en arbejdsplads, hvis der dermed kan spares penge.

Ved at presse alle dele af samfundet til at arbejde mere, er regeringen med til at øge arbejdsudbuddet og dermed sænke prisen på arbejde. Det gør det billigere for en arbejdsgiver at ansætte mennesker til at løse en opgave, og relativt dyrere for virksomheden at digitalisere opgaven.

Omkostninger ved at arbejde mere

Det er et teknologisk omvendt-land, hvor regeringen vil øge produktiviteten ved at få alle til at arbejde mere – frem for at investere i at vi kunne arbejde mindre. Og det er jo ikke, fordi det er gratis for samfundet med den høje arbejdstid. 

Hvis de løftede blikket fra bundlinjen, så vil de kunne se et arbejdsmarked, hvor mange mennesker allerede i dag ikke kan holde til tempoet og belastningerne. Levetiden er væsentlig forskellig for den veluddannede direktør i Gentofte og den ufaglærte rengøringsassistent på Lolland. Alt for få politikere eller erhvervslivets direktører beskæftiger sig med spørgsmålet, om krop og hoved kan holde til det lange arbejdsliv. 

Mange danskere går i dag på arbejde med smerter. Har du gjort rent i 30 år eller været betonarbejder på akkord i al slags vejr, så kan kroppen ikke holde til yderligere 25 år oveni. Mange må give op langt tidligere, fordi kroppen gør for ondt. I dag skubbes de ud af arbejdsmarkedet, og de slæbes igennem årelange ressourceforløb, fordi politikerne benægter, at arbejde kan slide kroppen så meget i stykker, at man ikke kan arbejde mere.

Men det fysisk hårde arbejde det koster. Ser vi isoleret på arbejdsulykker, så koster det samfundet næsten 30 milliarder kr. om året. 

Det ser også alvorligt ud, når vi ser på den psykiske og mentale nedslidning. 55.600 fuldtidspersoner er så syge med arbejdsrelateret stress, at de ikke kan arbejde og koster samfundet over 50 mia. kr. årligt.

En højere pensionsalder giver også andre udfordringer. Det kan blive svært at finde nogen til at passe børnene, når de bliver syge, hvis mor og far er på arbejde, og bedsteforældrenes pensionsalder bliver stadigt højere. Som mange læserbreve i aviserne vidner om, begrænser det høje arbejdspres mulighederne for at få et familieliv til at hænge sammen. Det koster også på bundlinjen.

6 timers arbejdsdag eller 4 dages arbejdsuge

I Enhedslisten vil vi en anden vej. Vi vil have produktiviteten i samfundet op – ikke ved at vi alle sammen skal arbejde til vi er nedslidte, men ved at investere i teknologien der skal aflaste os. Digitaliseringen vil kun ske hurtigere, hvis arbejdskraften bliver dyrere, og derfor ser vi ingen grund til, at vi alle skal arbejde mere. Vi vil gå den modsatte vej og arbejder for en 30-timers arbejdsuge og en pensionsalder på 67 år.

Kortere arbejdstid vil føre til mindre sygdom og mindre stress. Det vil aflaste familierne og give dem tid til at være der mere for hinanden. 

Samtidig viser flere og flere forsøg, at produktiviteten også på den enkelte arbejdsplads faktisk stiger frem for at falde, når de ansatte går ned i tid. Det der skæres væk er nemlig ikke de mest produktive timer, og i den tid de ansatte så faktisk er på arbejde, har de mere overskud til at levere. 

Sænk arbejdstiden – det kan lade sig gøre

Konkret vil Enhedslisten gerne have, at staten går forrest og viser, hvordan det kan lade sig gøre at sænke arbejdstiden. Vi foreslår derfor at lave forsøg i flere kommuner inden for forskellige sektorer, hvor vi i finansloven afsætter 51 millioner til, at op til 40 ansatte i ti kommuner kan arbejde 30 timer om ugen uden at gå ned i løn, og uden der kommer færre kolleger.

En halv million kr. skal gå til vurdering og afrapportering af forsøgets resultater. Forsøgsperioden skal være på to år, og der skal løbende måles på blandt andet produktivitet, trivsel, arbejdsmiljø og både psykisk og fysisk sundhed hos de ansatte.

Enhedslisten har også i 2016 præsenteret et regnestykke, der viser, hvordan man får råd til en arbejdsuge på 30 timer inden for finansministeriets egne logikker.