Anmeldelse: Imperialisme – historie og nutid

Af Peder Martin Lysestøl

Peder Martin Lysestøl anmelder Utsa Patnaik & Prabhat Patnaik: Capital and imperialism: Theory, history, and the present. New York, Monthly Review Press, 2021. 424 sider. Paperback: $ 27.00, som e-bog: $ 17.00.

Kolonierne - de rige landes byrde…

På overbevisende måde viser de, at kapitalismen som system langt fra blev udviklet i en lille isoleret del af verden, men at kapitalismens hurtige udvikling i Holland og England et langt stykke af vejen havde sin baggrund i den ekstreme udbytning af kolonierne. Økonomisk teori er udviklet af ’hvide’ mænd i den vestlige verden. De udviklede deres teorier i en stærk overbevisning om, at den hvide mand var alle andre overlegne, at fremskridt skyldtes den ’europæiske’ races overlegenhed. På paternalistisk vis opfattede de kolonierne som en byrde, de rige lande måtte tage på sig. Men for de fleste var det en fjern tanke, at kolonierne skulle have betydning for kapitalismens udvikling. ​​ Utsa og Prabhat Patnaik viser overbevisende og grundigt, at teorierne er fejlagtige eller har store mangler, Også Karl Marx var en hvid mand, der var farvet af sin omverden. Men, skriver forfatterne: Marx forstod mere end de borgerlige økonomer, og han har langt mere end dem, inddraget kolonihistorien i sine teorier.

Bogen er ikke nem at læse. Men første kapitel, som forudsætter et godt kendskab til økonomisk teori, kan man springe over. Bogens vigtigste pointer fremgår nemlig af de mere beskrivende kapitler.

Bogen gennemgår de helt centrale temaer fra økonomisk historie og økonomisk teori, hvor forfatterne vælger at inddele kapitalismens historie i fem faser:

1. Kolonialismen. Før 1. Verdenskrig

2. Mellemkrigstiden

3. ’Den gyldne tid’ efter 2. Verdenskrig

4. Globaliseringens tidsalder

5 Den nuværende fase – mod globaliseringens sammenbrud.

Myten om landbrugsrevolutionen

I Kapitalen, kapitel 24 analyserer Marx ’den såkaldt oprindelige akkumulation’. Den handler om grunden til, at kapitalismen kunne udvikles i visse europæiske lande i 1700 -1800-tallet. Her mener forfatterne, at både Marx og andre historikere overdriver betydningen af landbrugsrevolutionen. I et særligt kapitel diskuterer de det, de kalder for ’Myten om landbrugsrevolutionen’. De afviser ikke landbrugsrevolutionens betydning, men påviser at betydningen er stærkt overdrevet i forhold til, hvor meget den enorme udbytning af kolonierne betød.

Når det handler om kritikken af Marx, er jeg enig med forfatterne i, at Marx skriver relativt lidt om kolonipolitik. Men i forhold til den viden der var tilgængelig, da Marx skrev Kapitalen, tildeler han udbytningen af kolonierne en vigtig rolle (se Kapitalen, 1. bog, del 4, side 1045-1058, Rhodos udgaven 1971). På side 1056 beskriver han bl.a., at for industribyen Liverpool var slavehandelen grundlaget for den oprindelige akkumulation.

Kolonipolitikken - 867 milliarder £ fra Indien til England i perioden 1765 - 1938

Forfatterne påviser, at kolonipolitikken ændrede det som hidtil havde været grundlaget for udviklingen i de forskellige verdensdele. Indien var godt i gang med en ordinær industriel udvikling, da landet blev koloniseret. Forfatterne påstår, at uden koloniseringen ville Indien i dag sandsynligvis være mere industrielt udviklet end Japan. Hvor store værdier blev stjålet fra Indien og andre koloniområder? Det er selvfølgelig vanskeligt at beregne, bl.a. fordi formerne for udbytning er så mange. Forfatterne henviser til nyere data, der viser, at enorme rigdomme er blevet overført fra det indiske kontinent til England. Det samlede ’drain’ fra Indien til England i perioden 1765 - 1938 udgør 867 milliarder £. Det er mere end 80 gange Englands BNP i 1947 (side 169). Det bedste danske ord for ’drain’ i denne sammenhæng er - røveri.

Den manglende forståelse for kolonitidens betydning gælder ikke kun historien. Også forståelsen for hvorledes dagens globaliserede økonomi fungerer, er præget af en eurocentristisk synsmåde. Der er ikke rigtigt noget, som tyder på, at venstrefløjen har indset hvad det betyder, at over 80 % af dagens industriarbejdere arbejder i Den Tredje Verden. (Se Lysestøls nye bog Arbeiderklassen: Visjoner om en anden verden). I dag er den samlede verdensøkonomi præget af den nyliberale globalisering. Forfatterne spørger: Er det muligt at undgå den nyliberalisme, der er på vej ind i en krise? Deres svar er, at den eneste mulighed, et land har, er at koble sig fra. De diskuterer ikke - om en sådan form for ’delinking’ er mulig.

Utsa Patnaik og Prabhat Patnaik har udført et stort og vigtigt arbejde med denne bog. Den udkommer på et tidspunkt, hvor den nyliberale revolution har nået sit højdepunkt, og spørgsmålet er - om det er kapitalismens fremtid, der står på dagsordenen. Bogen er et uhyre vigtigt bidrag til denne debat.

Oversat af Stig Hegn efter artikel i det norske Gnist 2021:4, årgang 49, nr. 267, side 119-21.

PS Hvis du køber bogen så undlad at købe den i England, grundet Brexit er bøger blevet uhyggeligt dyre, jeg har lige købt en bog, hvor jeg betalte 60 % af bogens pris oveni som told. Stig H.

Forfatteren Peder Martin Lysestøl er socialøkonom (f. 1942) og var førstelektor ved Høgskolen i Sør-Trøndelag, til han ble pensionist i 2012. Han har været engageret i flere partier på venstrefløjen, sidst i Rødt, hvor han er bestyrelsesmedlem i Trondheim. Han var med til at stifte Palestinakomiteen, som han ledte fra 1971 - 1973. ​​ Jeg kan ikke undlade at nævne, at Lysestøl blev kendt for at føre en 13 år lang retssag mod staten for ulovlig telefonaflytning udført af det norske PET/FET. Staten måtte i 2001 betale ham 100. 000 kroner i erstatning for instruks-stridig overvågning i 1970erne. sh