Barcelonas havnearbejdere vil ikke sende våben til Israel. Europæisk aktionsdag for fred torsdag 30. november

Hver dag kommer tusindvis af containere gennem havnen i Barcelona. Nogle af dem kan indeholde våben, som skal videre til Israel.

Havnearbejderne må ikke åbne containerne på skibene. De har derfor bedt forskellige NGO’er om at finde frem til de skibe, som kunne tænkes at transportere krigsmateriel. Laia Marimon, som er talsperson for sammenslutningen af Spaniens havnearbejdere, siger, at de selv kan se efter udskibningshavnen og den endelige havn for lastens levering.

”Når en container indeholder farlig last, skal der være særlige mærkater på containeren, alt i alt er det de spor, vi kan gå efter. Men vi kan aldrig vide det helt sikkert”, forklarer Laia Marimon.

Der er endnu ikke fundet en container med våben eller våbendele, men hvis havnearbejderne finder en, vil de straks stoppe arbejdet og kalde alle fra borde. Det kan ikke ske med henvisning til Palæstina – det vil være ulovligt; men som Josep Deop – sekretær i Barcelonas havnearbejderes fagforening – forklarer, er der ofte forskellige fejl på skibene. Med sådan en fejl vil arbejderne kunne nægte at arbejde på skibet med henvisning til deres personlige sikkerhed.

Jeg spørger, om de forventer, at politiet vil gribe ind. Laia Marimon svarer, at det ”ikke vil være første gang, at en gruppe arbejdere nægter at udføre noget arbejde med henvisning til deres samvittighed. Og når vi har taget en beslutning på vores møde, gennemfører vi altid beslutningen. Vi er ikke bange.”

Arbejdsgiverne i havnen har ikke udtalt sig offentligt om boykotten af krigsmateriel, men ifølge Josep Deop er der ingen tvivl om, at de har henvendt sig til nogle fra bestyrelsen og påtalt, at de skader havnens indtægter og ry. De vil også omdirigere containere med krigsmateriel til andre havne – sandsynligvis til Cadiz, Castéllon, Sagundo og Bilbao – fordi nogle af dem ligger tættest på våbenfabrikkerne.

Ingen kontakt med Palæstina

Havnearbejderne har ingen kontakter til havne i Israel eller Palæstina. De støttede engang havnearbejderne i Haifa, hvor både israelere og palæstinensere strejkede sammen. Men de hørte aldrig fra dem. Også nu er Laia Marimon ikke sikker på, at palæstinenserne ved, hvad de har vedtaget i Barcelona.

Havnearbejderne har ikke henvendt sig til arbejdere i andre brancher, heller ikke til arbejderne på våbenfabrikkerne i Spanien.

Ingen andre arbejdergrupper har udtalt sig om Palæstina, fortæller havnearbejder Rafa Egea, som arbejder på havnen i Valencia.

”Under strejken i 2017 opbyggede vi et samarbejde med bl.a. bilarbejderne på SEAT og Ford og med taxi-chaufførerne, men det er gået tabt. Vi har gennem de seneste 20 år mistet traditionen for at støtte hinanden på tværs af sektorer og fagforeninger”, siger han.

Rafa Egea fortæller, at BDS-bevægelsen – som arbejder for en international boykot af og sanktioner mod Israel – har inviteret dem til møde om en total boykot af skibe til og fra Israel.

”Det kan vi ikke. Det drejer sig om 10-15 skibe om måneden fra det israelske rederi ZIM, og dem kan vi slet ikke magte at boykotte. Vi kan stoppe ét skib på grund af sikkerhedsforholdene. Det er let. Nogle skibe er 50 år gamle. Vi kalder dem for jungler”, siger Rafa Egea.

Europæisk aktionsdag torsdag 30. november

Da Solidaritet talte med Laia Marimon og Rafa Egea, havde de endnu ikke besluttet, hvordan aktionsdagen torsdag 30. november skal forløbe i de spanske havne. ”Det er op til hver havn at beslutte”, fortalte Laia, ”men der vil ske noget i alle spanske havne.”

Nogle af de havnearbejdere, jeg talte med, ønskede at strejke. Men det er ved at være for sent. En strejke skal varsles mindst fem dage i forvejen. For offentligt ansatte gælder et varsel på ti dage.

6. november vedtog havnearbejderne i Barcelona en udtalelse imod enhver form for vold. De krævede, at menneskerettighederne – som bliver krænket i Ukraine, Israel og på det palæstinensiske territorium – bliver overholdt. Ethvert skib med krigsmateriel vil ifølge udtalelsen blive stoppet. Arbejderne krævede desuden en øjeblikkelig våbenhvile og forhandlinger.

14. november mødtes repræsentanter for Europas havnearbejdere i Piræus i Grækenland, hvor de vedtog en udtalelse for aktionsdagen torsdag 30. november. Udtalelsen nævner ikke Palæstina, men fokuserer i stedet på fred i hele verden. Ifølge Rafa Egea, som var med til mødet i Piræus, ville flere lande ikke sige noget om Palæstina.

Personligt er han meget utilfreds med parolen ”For folkenes sameksistens”, som han finder næsten intetsigende.

”I Spanien er vi ikke stærke nok til i fællesskab at sige stop for våbentransport til Israel, men jeg tror alligevel, at det vil være nemt at samle opbakning til det, hvis det bliver aktuelt. Jeg er fx helt sikker på, at havnearbejderne i Bilbao vil nægte at laste krigsmateriel”, siger Rafa Egea og fortsætter:

”Vi har ikke besluttet nøjagtigt, hvad vi skal gøre her i Valencia, men jeg tror, at vi laver en times strejke ude ved terminalerne og står frem med et banner, der ikke er til at tage fejl af. Folk er – også i fagforeningsledelsen – for tilbageholdende med at sige noget alt for skarpt om Palæstina’, siger han.

Aktionerne breder sig til USA

De spanske havnearbejdere anbefalede Solidaritet at tage kontakt til de amerikanske havnearbejdere. Her kom vi i kontakt med den nu pensionerede havnearbejder Jack Heyman, som er engageret i IDC – International Dockworkers’ Council.

Jack Heyman fortæller, at de havnearbejderne på den amerikanske vestkyst har besluttet, at de ikke længere vil arbejde med skibe, som sejler til Israel. I praksis betyder det, at havnearbejderne på den amerikanske vestkyst boykotter skibe fra det israelske rederi ZIM, som sejler med både kommerciel og militær last.

“Vi har en lang fortid bag os, hvor vi har taget afstand fra Israels undertrykkelse af palæstinenserne”, fortæller Jack Heyman til Solidaritet.

Forskellige havne, forskellige aktioner

Indtil videre står Barcelonas havnearbejdere for den mest vidtgående holdning ved direkte at udtale, at ethvert skib med krigsmateriel vil blive stoppet. Torsdag 30. november vil det vise sig, hvad andre havne vælger at gøre.

Laia Marimon forklarer, at de ikke vil lave propaganda: ”Vi er imod alle krige og de følger, magthavernes beslutninger har for civilsamfundet, ikke kun i Palæstina. Vores by, Barcelona, har en lang tradition for international solidaritet, og den skal vi bevare. Vi har støttet menneskerettigheder i El Salvador, i Sahara og i Libyen, og i 2012 gav vi medicinsk udstyr og mad til et skib, der blev sejlet til Gaza af en svensk NGO”, fortæller hun.

”Vi ved, at det palæstinensiske civilsamfund vil takke os for vores beslutning”, siger Laia Marimon. ”Vi kan ikke acceptere, at en af verdens stærkeste hære angriber hospitaler og civile. Vi må kæmpe for fred for de kommende generationer, ligesom FN siger”, slutter Laia Marimon.