Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
19. november. 2024

Den fordrevne russiske opposition kræver russisk tilbagetrækning fra Ukraine ved demonstration i Berlin

Det var godt at se, at den russiske diaspora i Berlin vendte sig mod Putins krig ved en demonstration søndag 17. november. Men arrangørerne kunne godt gøre mere for at inkludere ukrainere og vestlige modstandere af Putins krig. Mikael Hertoft var med til demonstrationen og skriver om sine overvejelser

Der var omtrent 2000 mennesker til demonstration i Berlin mod Ruslands krig i Ukraine. Foto: Mikael Hertoft

Søndag 17. november deltog omkring 2.000 mennesker i en demonstration i Berlin. Deltagerne kom fra den store russiske diaspora, hvor mange er bosat i den tyske hovedstad.

Det var en god og stærk demonstration med et klart budskab og tre klare krav: Stop for Ruslands invasion i Ukraine, stil den russiske ledelse for en krigsforbryderdomstol og frigiv de politiske fanger i Rusland.

Stemningen var fin, og vi råbte mange gode slagord som:

”Putin til Haag”

”Sejr til Ukraine – frihed til Rusland” og

”Frigiv de politiske fanger”.

Den russiske opposition bag demonstrationen

Demonstrationen var indkaldt af tre kendte folk fra oppositionen i Rusland: Julia Navalnaja, Ilja Jazin og Vladimir Kara-Murza. De to sidstnævnte var politiske fanger i Rusland, der for nylig blev udvekslet med russiske fanger i en fangeudveksling.

Demonstrationen fandt ikke kun sted i Tyskland. Der var samtidig demonstrationer og møder i mere end halvfems byer over det meste af verden. De var også arrangeret af den russiske diaspora mod krigen. Det er altså en samlet mobilisering i den russiske diaspora. Nogle af demonstrationerne var ganske små – den på Rådhuspladsen i København samlede ca. 30 deltagere.

Demonstranten på billedet er itelmen – et oprindeligt folk fra Kamtjatka i Fjernøsten. Hun kræver på skiltet, at Rusland stopper krigen i Ukraine. Foto: Mikael Hertoft

Fint nok. Men samtidig afslørede demonstrationen store svagheder – at den i bedste fald kun er en god begyndelse.

For det første var demonstrationen tilsyneladende kun beregnet på russiske deltagere. Kommunikationen var kun på russisk, og der havde ikke været megen mobilisering af ikke-russere – selv om der nok var nogle tyske deltagere, og vi var to fra Danmark, som også deltog. Der var ingen talere på tysk eller andre forsøg på at nå ud til den tyske offentlighed. Her var demonstranterne mere visionære end arrangørerne.

Der var slogans på plakater både engelsk og tysk som fx “No Putin – No War” og “Waffen für die Ukraine – Freiheit für die politische gefangene” (Våben til Ukraine – frihed for de politiske fanger).

Hvor var ukrainerne?

Ukrainerne – som der ellers også er mange af i Berlin – var tilsyneladende ikke blevet inddraget. Der var en del ukrainske flag, men ingen slogans på ukrainsk.

Det var særligt mærkeligt for mig, at der var to russiske flag – flag der er blevet symbol på Ruslands voldelige, imperialistiske invasion af Ukraine. De bliver brugt uafbrudt af det russiske regime. Det var inden demonstrationen blevet kritiseret, da en kommentator mente, at det ville forhindre ukrainere i at være med. En af demonstranterne, jeg snakkede med, var også meget kritisk over for dette og sagde, at det havde forhindret “mange” i at møde op.

Til gengæld var der mange flere flag, som var hvide, blå og hvide igen. En af deltagerne, der havde et sådant flag om skuldrene, forklarede mig, at det er det russiske flag, hvor den røde farve er pillet ud – krigens farve. Flaget bliver brugt som et symbol på krigsmodstanden i Rusland.

Hvis den russiske opposition i udlandet skal spille en større rolle i krigsmodstanden, må den række ud til både ukrainere og vestlige krigsmodstandere. Den må vise større sproglig mangfoldighed, herunder taler og paroler på ukrainsk, samt koordinere med ukrainere og vestlige krigsmodstandere.

Men demonstrationen er et stort skridt fremad og viste, at der er en stærk modstand mod krigen blandt russere i diasporaen.

Mikael Hertoft og Benedicte Toftegaard til demonstration i Berlin.

Om skribenten

Mikael Hertoft

Mikael Hertoft

Mikael Hertoft er cand.mag i russisk og Øststatskundskab, tidligere medlem af hovedbestyrelsen i Enhedslisten, og arbejder som underviser i dansk som andetsprog. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER