Brug Rebilddagen til at minde USA om at lukke Guantánamo

4. juli fejrer USA sin uafhængighedsdag for 247. gang. I Rebild er der indkaldt til den traditionelle dansk-amerikanske fejring. Med det strategiske partnerskab og med USA som Danmarks nærmeste allierede er det naturligt for regeringen at tage afsæt i den nye pragmatisk-idealistiske udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi.

Heri hedder det: “Dansk udenrigspolitik skal fortsat bygge på vores grundlæggende værdier ikke mindst demokrati og menneskerettigheder,” og “Vi skal fremme vores værdier og rettigheder med blik for den politiske realitet.”

Menneskerettigheder lovprises, og vigtigheden af at “skabe ligeværdige partnerskaber” understreges sammen med flotte ord om “rettigheder for kvinder og piger, minoriteter og arbejdstagere. Friheden til at kunne ytre sig, tænke, tro og forsamles frit. Og retten til et liv fri for tortur.”

Mennesker tortureres i Guantánamo

Med afsæt i “retten til et liv fri for tortur” bør den danske regering bruge det strategiske transatlantiske broderskab med USA til at opfordre præsident Joe Biden til snarest at gøre alvor af løftet om at lukke Guantánamo – en historisk skamplet, der repræsenterer en bestialsk global underminering af “retten til et liv fri for tortur”.

11. januar 2002 år åbnede USA det siden så berygtede torturfængsel Guantánamo på den amerikanske flådebase i Cuba. Fangelejren blev oprettet i kølvandet på terrorangrebet i USA 11. september 2001, og den blev hurtigt et symbol på de omfattende menneskerettigheds-brud, som har kendetegnet USA’s erklærede “krig mod terror”.

Lejren er blevet brugt til at kunne afhøre og torturere op til 800 vilkårligt fængslede personer – uden nogen juridisk beskyttelse fra det amerikanske retssystem. Tværtimod. Water-boarding og andre bestialske torturmetoder har sammen med manglende adgang til medicinsk behandling siden hørt til dagens orden på Guantánamo. I USA’s retsløse torturlejr i det sydlige Cuba holdes mennesker fortsat indespærret under Joe Bidens præsidentskab.

Trods løfter om lukning findes Guantánamo endnu

Tidligere præsident Barack Obama lovede ved sin tiltræden i 2009 at lukke Guantánamo-lejren inden for ét år. Og Joe Biden udtalte som vicepræsident i februar 2009: “Vi vil respektere rettighederne for dem, vi holder ansvarlige, og vi vil lukke fangelejren ved Guantánamo Bay”. Det skete ikke – trods protester fra blandt andre Amnesty International.

Også under sin valgkamp i 2020 lovede Joe Biden, at han ville lukke Guantánamo, før hans embedsperiode er slut. Men siden er kun ti af 40 fanger blevet løsladt.

Efter det første FN-besøg nogensinde på Guanánamo kunne Fionnuala Ni Aoláin – der er FN’s særlige rapportør til beskyttelse af menneskerettigheder – i sidste uge på den internationale FN-dag mod tortur konkludere, at Guantánamo-fangerne fortsat udsættes for en behandling i strid med FN’s konvention mod tortur. Hun opfordrede USA’s regering til at lukke fængslet samt give en undskyldning og en garanti for, at torturen på Guantánamo ikke gentages.

Danmark har traditionelt været et foregangsland i arbejdet mod tortur, men har svigtet, når det gælder Guantánamo. Skiftende danske regeringers kritik af USA har været for nedadgående og er i dag yderst spag.

Danmark skal kræve, at Guantánamo lukkes

Danmark bør bruge Rebilddagen til ligesom FN at kræve en lukning – og samtidig række USA en hjælpende hånd ved at modtage nogle af de torturerede fanger fra Guantánamo. Med 30 tilbageværende fanger er det en overskuelig opgave at lukke lejren. Danmark har årelang ekspertise i tværfaglig rehabilitering af torturofre. I 1982 åbnede Inge Genefke Rehabiliteringscentret for Torturofre (RCT) ved Rigshospitalet i København, et af de første centre i verden mod tortur.

Samtidig medvirkede Danmark som fødselshjælper for vedtagelsen af FN’s konvention mod tortur i 1984. Den pålægger de lande, der har ratificeret konventionen – heriblandt USA – at retsforfølge tortur.

Derfor bør Danmark opfordre USA til at få undersøgt anklagerne for dets ansvar for tortur på Guantánamo og til at retsforfølge de ansvarlige for torturen, inden de af alder lider en naturlig død. Endvidere bør Danmark opfordre USA til at ratificere Tillægsprotokollen til FN’s konvention mod tortur, som netop skal forebygge tortur i fængsler.

Dansk kritik af dødsstraffen i USA synes også at være forstummet sammen med rettigheder til minoriteter, kvinder og arbejdstagere. I tråd med regeringens nye strategi bør retten til abort tillige indgå som et tema i det dansk-amerikanske partnerskab.

Men fra dansk side er det nok klogeligt at slå en diplomatisk tone an. Da Mette Frederiksen for knap 20 år siden lancerede Socialdemokratiets ligestillingspolitik, placerede hun – med rette – USA i bås med Iran og Saudi-Arabien, da hun erklærede: “For eksempel har lande som USA, Saudi-Arabien og Iran det til fælles, at de både nationalt og internationalt kæmper mod fri abort og familieplanlægning, herunder udbredelse af prævention”.

Rebild-dagen er en oplagt lejlighed for Danmark til diplomatisk at fremme menneskerettighederne ved at sætte Guantánamo, tortur, dødsstraf samt rettigheder til kvinder og minoriteter på dagsordenen i det transatlantiske partnerskab.