Da DKP blev stuerene
En ny plakatudstilling på Arbejdermuseet er et »vidnesbyrd om, hvordan drømmen om et kommunistisk samfund blev præsenteret for befolkningen«. Men udstillingen er også vidnesbyrd om, at DKP’s historie er blevet »afpolitiseret«. Der er færre følelser på spil. Og så måske alligevel ikke helt, afslørede åbningen.
En ny plakatudstilling på Arbejdermuseet er et »vidnesbyrd om, hvordan drømmen om et kommunistisk samfund blev præsenteret for befolkningen«. Men udstillingen er også vidnesbyrd om, at DKP’s historie er blevet »afpolitiseret«. Der er færre følelser på spil. Og så måske alligevel ikke helt, afslørede åbningen.
»Det er en skandale!«
Den ældre, gråhårede mand har trængt sig gennem den stopfyldte festsal på Arbejdermuseet, i Rømersgade i København. Folk er kommet for at se, hvad der hænger på balkonen: Nemlig 56 plakater fra museets store samling, som udgør den nye udstilling »Drømmen, der brast. DKP 100 ÅR«.
Men det er ikke plakaterne, som den tidligere leder af Forlaget Tiden og forretningsfører på Land og Folk, John Poulsen, vil tale om med Arbejdermuseets arkivar, historiker Jesper Jørgensen. John Poulsen har først nu set programmet for udstillingsåbningen. Ud over sange af Oktoberkoret tæller det taler af netop Jesper Jørgensen samt museumsinspektør Galit Peleg og kulturminister Rasmus Prehn (S).
»At man ikke får én fra DKP til at holde tale ved en udstilling i anledning af partiets 100-års jubilæum,« siger John Poulsen. »Jeg fatter det ikke«.
Jesper Jørgensen, der netop har udgivet bogen »Den røde underverden: Hemmelig kommunistisk virksomhed i Skandinavien mellem to verdenskrige«, forsvarer sig med, at han ikke har været med til at vælge talerne. Altså bortset fra selv at have sagt ja til at tale ved åbningen denne fredag eftermiddag 8. november.
»Det har vi vist ikke tænkt på,« siger Jesper Jørgensen udglattende.
John Poulsen ryster på hovedet. John Poulsen gik ganske vist ud af DKP, da partiet i 1990 blev sprængt på spørgsmålet om dannelsen af Enhedslisten, såvel som det historiske opgør med de kommunistiske regimer i øst, og har siden været medlem af Kommunistisk Parti i Danmark (KPiD). Men det er stadigvæk også hans »fødselsdag«. Han er stadig kommunist.
»Jeg vil tage det op med Søren Bak-Jensen,« siger John Poulsen med henvisning til Arbejdermuseets direktør. Søren Bak-Jensen har forud for åbningen beskrevet baggrunden i en pressemeddelelse:
»DKP stod som et alternativ til det liberale demokrati og markedsøkonomi. De kommunistiske plakater leverede slagord og billeder til radikale eller ligefrem ekstremistiske tanker om, hvordan samfundets udfordringer skulle løses. Plakaterne er desuden et enestående vidnesbyrd om, hvordan drømmen om et kommunistisk samfund blev præsenteret for befolkningen«
John Poulsen ryster på hovedet og går igen. Oktoberkoret er ved at tage opstilling til at synge første punkt på programmet: »Internationale«. Jesper Jørgensen griner forlegent.
»Kulturministeren er jo for hele Danmark! Kan det ikke redde den?!?«
Følelser på afstand
Da Jesper Jørgensen kort efter taler, understreger han også, at lige så kontroversiel, som DKP har været gennem tiderne, lige så omdiskuteret har partiets historie været.
Især i de to første årtier efter Murens fald i 1989 rasede diskussionen. Først var det Dansk Institut for Internationale Studiers (DIIS) rapport, »Danmark under den kolde krig«, og siden Center for Koldkrigsforsknings og Bent Jensens »Ulve, får og vogtere«. Senest blev Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv (ABA) i 2011 kritiseret af borgerlige politikere og meningsdannere for at dække over DKP. Årsag: ABA ville ikke give journalister adgang til DKP’s arkiver i forbindelse med anklagerne om, at den da nye erhvervsminister og tidligere formand for DKP, Ole Sohn (SF) havde modtaget penge fra Sovjetunionen under den kolde krig. Et afslag som skyldtes, at aftalen med DKP lød på, at forskere kunne få adgang til papirerne i forbindelse med forskningsprojekter og altså bøger og videnskabelige artikler.
»Det var ikke lige kønt alt sammen,« siger historikeren. »Men raseriet er aftaget i takt med DKP’s dalende politiske betydning. Der er ligesom færre følelser på spil i dag«.
Ifølge Jesper Jørgensen er DKP’s historie blevet »afpolitiseret«. Og det endda i en sådan grad, at Jesper Jørgensens egen bog om mellemkrigsperioden (som er skrevet sammen med Morten Møller og Niels Erik Rosenfeldt) har fået gode anmeldelser af såvel John Poulsen i »Kommunist« som den borgerlige debattør Mikael Jalving i »Jyllands-Posten«. Den fik fire stjerner i »Jyllands-Posten«, mens »Kommunistens anmelder fandt »bogen både interessant og spændende«.
»Der er ved at indfinde sig en vis form for konsensus om kommunisternes historie – uanset om det handler om de lyse eller mørke sider af sagen,« siger historikeren. »Det er jo glædeligt. Hvis det er sandt. For så er der rum for en nuancering af vores forståelse af fortiden«.
Oktoberrevolutionen
Partiet tog navnet Danmarks Kommunistiske Parti ved optagelsen i Komintern i 1920, men var blevet stiftet den 9. november 1919 under navnet Danmarks Venstresocialistiske Parti (VSP).
Selv om revolutionen fortonede sig, efterhånden som Oktoberrevolutionen i 1917 kom på afstand, kom DKP tættest på målet i 1945, efter Anden Verdenskrigs afslutning. Modstandskampen blev belønnet med tre ministre i befrielsesregeringen, 60.000 medlemmer og 18 mandater i Folketinget – samt forhandlinger med Socialdemokratiet om en sammenlægning af de to arbejderpartier. Men allerede i 1950 var partiets organisatoriske og parlamentariske styrke mere end halveret, og dets rolle i dansk politik på ny marginaliseret.
Udstillingens plakater afslører dog, at DKP brugte erfaringen fra modstandskampen.
»Hvor det før krigen var den russiske Oktoberrevolution i 1917, som var partiets vigtigste referencepunkt, blev partiets propaganda dækket ind af ideen om en ny folkefrontslignende modstandskamp og national selvstændighed uden for de vestlige alliancer, NATO og EF,« fortæller Jesper Jørgensen.
EF-modstanden gav et comeback, og DKP genvandt med seks mandater den parlamentariske repræsentation ved folketingsvalget i 1973 … for så ikke at opnå valg ved folketingsvalget i 1979. Og i 1989 valgte et flertal i DKP at indgå i dannelsen af en fælles opstilling til Folketinget sammen med andre venstrefløjskræfter uden for SF.
Efterfølgende har DKP’s væsentligste aktivitet været kanaliseret gennem Enhedslisten, der siden 1989 har udviklet sig til et parti i egen ret, hvorimod de såkaldte traditionalister har opbygget KPiD.
»Fesen, konform, blodfattig socialdemokrat«
Denne dag er det da også – med hans egne ord – en »fesen, konform, blodfattig socialdemokrat«, der til sidst kan åbne plakatudstillingen.
»Det er altid med stor veneration og følelser, som det er svært at holde i ave, hvilket blev vist på smukkeste vis – at vi sang Internationale sammen,« siger Rasmus Prehn efter afsyngningen af arbejderbevægelsens internationale kampsang. Den har fået flere i festsalen til at række en knyttet hånd i vejret, og endnu flere til at række deres mobiltelefoner i vejret for at tage billeder af sangkoret. Det kan dog ikke dække over, at de fleste fremmødte, ligesom DKP, efterhånden er kommet op i alderen. Hvis det aldrig lykkedes Ole Sohns kritikere at finde frem til det sagnomspundne Moskva-guld i ABA’s arkiver, vil de i hvert fald kunne finde det grå guld i festsalen denne dag.
»Det er en smuk fortælling – om en bevægelse som holder sammen og kæmper for social retfærdighed,« siger Rasmus Prehn om sangen, der som bekendt starter med opfordringen »Rejs jer, fordømte her på jorden«.
»Det skal vi huske på,« siger kulturministeren. »Jeg hører til dem, som mener, at der skal være – og må være – mere som samler venstrefløjen end det, som splitter os ad«.
Rasmus Prehn afbrydes af klapsalver, inden han kan fortælle, at familien er ved gense dramaserien »Krøniken«. Kulturministeren erindrer om forholdet mellem kommunisten Karen Jensen (spillet af Pernille Højmark) og socialdemokraten Børge From (spillet af Dick Kaysø)
»De skændes, og de skændes, og der er store konflikter – og sådan har det også være i historien mellem kommunister og socialdemokrater. – Men de ender så med at blive kærester og flytte sammen i et konformt, socialdemokratisk kolonihavehus,« siger Rasmus Prehn og afbrydes endnu engang af latter.
»Mon ikke vi også finder hinanden til sidst«.
Elektrificering af landet
»Der er både noget nostalgisk og rørende over udstillingen,« siger Enhedslistens transportordfører, Henning Hyllested, som har fulgt talerne fra sin plads bagerst i festsalen. Den 65-årige tidligere DKP’er og havnearbejder var egentlig på vej til Københavns Hovedbanegård for at tage toget hjem til Esbjerg i weekenden, men besluttede så at stikke hovedet indenfor i Rømersgade. Især modstanden mod Vietnam-krigen og kampen mod dansk tilslutning til EF vækkede den røde glød i den dengang unge esbjergenser. Medlemskab af DKU og senere DKP var de naturlige næste skridt. I dag er Henning Hyllested, arbejdsmiljøordfører Christian Juhl og gruppeformand Jakob Sølvhøj de eneste tilbageværende i Enhedslistens folketingsgruppe med en fortid i DKP.
»Jeg kan genkende mange af plakaterne og har selv være med til at sætte flere op,« fortæller Henning Hyllested og viser et billede af en udstillingsplakat, han har taget med sin mobiltelefon, der lover »billigere og bedre« kollektiv trafik.
»Det er jo mit eget område, så jeg fører nogle stolte traditioner videre. Det var noget, man allerede havde fat i den gang«.
Lenin formulerede ellers parolen om, at ”kommunisme er lig med sovjetmagt og elektrificering af hele landet”?
»Ja, i dag snakker vi jo om at elektrificere jernbanen«.
Se flere billeder fra udstillingen på Arbejdermuseets hjemmeside
Solidaritet er et demokratisk netmedie.
Vi er uafhængige af partier og organisationer, selvom vi ikke er
politisk neutrale. Solidaritet bringer nyheder, debat og analyser fra
Danmark og verden. Her kan du læse den kritiske vinkel, som de andre
medier ikke bringer, og det sidste nyt fra de aktivistiske bevægelser.
Her kan du være med til at skabe et socialistisk medie.
Følg os på Facebook for daglige opdateringer.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER
Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)