Et grønnere Danmark?

(Oprindeligt bragt på Facebook d. 8. juni 2026, og bringes her med forfatterens tilladelse)

Socialistisk Folkeparti er omsider i magtens inderkreds, en drøm, der er endt med at fremstå som partiets sidste overlevende eksistensberettigelse, efter at alle idealer er opgivet.

Pelle Dragsteds kærlighed til kartofler og koteletter har skaffet det danske folk gratis tandlægebehandling, hvad der også er nødvendigt med sådan en smag i mad. Selv ikke Lars Løkke kan modsætte sig så folkelig en mand, også selv om Dragsted kommer fra Enhedslistens hovedbestyrelse og muligvis er skabskommunist.

Dansk landbrug skal lægges om, og landbrugsministeriet, en underafdeling af lobby-organisationen Landbrug og Fødevarer på Axeltorv, bliver nedlagt, og landbruget selv skal i gang med en større omlægning af svineproduktionen. Momsen skal fjernes fra frugt og grønt og halveres på de øvrige fødevarer, så Pelle Dragsted og Mette Frederiksen uden økonomiske bekymringer fortsat kan indtage deres livretter.

Det lyder alt sammen godt, men før jeg deltager i hyldesten, vil jeg minde om, at klapsalver også kan svække hørelsen og overdøve den kritiske fornuft.

Når vi taler om den grønneste regering nogen sinde, nævnes fossile brændstoffer ikke. Energistyrelsen har på trods af klager givet tilladelse til fornyet olie- og gasudvinding i Nordsøen, det såkaldte Hejre Felt. Er det sådan, vi nedsætter CO2-udslippet og gør Danmark grønnere?

Kollektiv trafik nævnes heller ikke i regeringens program for en grøn omlægning. Men trænger vi ikke til et alternativ til motorvejene, når vi taler om et grønnere Danmark? Et DSB, der ikke som en kørende museumsgenstand hoster sig fra landsdel til landsdel i en kædereaktion af forsinkelser, men i stedet giver os en svimlende fornemmelse af at lade bilerne bag os, ovenikøbet til en menneskevenlig billetpris, der demonstrerer, at her er fremtidens folkelige transportmiddel?

Og så er der landbruget, der nu er uden ministerium. Men hvad hjælper det, hvis der ikke står noget om den enorme udledning af kunstgødning, der har dræbt alt liv i vandløb, åer, fjorde og indre danske farvande? Den udledning skal åbenbart fortsætte. Men uden rødt lys for kvælstoffet, hvad bliver der så af et grønnere Danmark?

Der bliver stop for pesticider i grundvandet. Men det gælder kun for de såkaldt grundvandsdannende områder, der betegnes som særligt sårbare, i alt 1.600 kvadratkilometer ud af i alt 17.323 kvadratkilometer, hvor det livsnødvendige grundvand bliver til. Mindre end en tiendedel af jordarealet bliver beskyttet. På over 15.000 kvadratkilometer dansk jord kan der fortsat sprøjtes med pesticider.

Er det et grønnere Danmark?

390.000 hektarer landbrugsjord skal omlægges til natur, skov og bæredygtigt landbrug, et areal, der svarer til Fyn, Langeland og Bornholm til sammen. Det lyder jo opmuntrende, indtil man omsætter det i kvadratkilometer. 390.000 hektarer er lig med 3.900 kvadratkilometer. Landbruget optager ca. 60 procent af Danmarks jord, hvad der svarer til lidt over 25.000 kvadratkilometer. Kun en syvendedel skal omlægges. På over 20.000 kvadratkilometer kan der fortsættes som før med natur- og livsødelæggende udledninger af nitrat og fosfor i et skæmmende landskab af monokulturer, hvor dyr, fugle og insekter vantrives.

Og så er der Danmarks paria-dyr, der også omtales som produktionsdyr, de systematisk mishandlede grise. Nu skal de behandles bedre. Det skal være forbudt at klippe halerne af dem. Men det har været forbudt ved lov i 30 år, og alligevel berøves 97 procent af de stakkels grise fortsat brutalt deres haler, mens ni millioner årligt dør af vanrøgt.

Tilsynet med grisene skal overføres fra Fødevarestyrelsen til justitsministeriet, men hvem andre end de samme dyrlæger, der i tredive år har godkendt alle ulovligheder, skal tilse grisene? Skal vi vente på, at en hel ny generation af dyrevenlige dyrlæger med moral vokser op? Eller skal politiet sættes ind, når det nu er justitsministeriet, der står for ansvaret? Får landmændene så med kniplen? 

Jo, vi har fået den grønneste regering nogen sinde. Siger de selv.

Men som altid, når det kommer til klima, landbrug og natur er der en afgrund mellem politikernes ord og deres handlinger.

Uansvarlige erhvervsfolk og landmænd, der oven i købet ved hvert valg belønnes med nedsatte skatter, får fortsat lov at diktere vores kurs mod fedtemøget.