Danmark bør bruge sin plads i FN’s sikkerhedsråd til konkrete mærkesager

I FN-bygningen i New York blev Danmark valgt til Sikkerhedsrådet af FN’s generalforsamling sammen med Somalia, Pakistan, Panama og Grækenland. Danmark opnåede med 184 stemmer det højeste antal stemmer af de nyvalgte medlemmer. Der er 193 medlemslande i FN, og de stemmer i hemmelighed om de midlertidige medlemslandes optagelse i Sikkerhedsrådet.

FN’s Sikkerhedsråd har 15 medlemmer; fem permanente medlemmer; Frankrig, Kina, Rusland, Storbritannien og USA og 10 indvalgte medlemmer, som i 2025 vil bestå af Algeriet, Danmark, Grækenland, Guyana, Pakistan, Panama, Sierra Leone, Slovenien, Somalia og Sydkorea.

Danmark får plads i Sikkerhedsrådet fra 1. januar 2025 til 31. december 2026. Det er femte gang i FN’s snart 80-årige historie, at Danmark vælges til en plads i Sikkerhedsrådet.

Med en stor post i Sikkerhedsrådet følger et stort ansvar

I Danmarks kommende mandatperiode skal FN bl.a. vælge en ny generalsekretær som afløser for Antonio Guterres. FN’s Generalforsamling vælger den nye generalsekretær på anbefaling fra Sikkerhedsrådet.

Siden FN’s oprettelse har det erklærede mål været at “opretholde mellemfolkelig fred og sikkerhed”. FN har igennem sin snart 80-årige historie erklæret at arbejdet for fred, menneskerettigheder, social og miljømæssig bæredygtighed.

Danmark har i FN bakket op om de flotte erklæringer og FN opfattes af den danske befolkning bredt som garant for mellemfolkelig fred, menneskerettigheder samt social og miljømæssig bæredygtighed. Opbakningen til FN – modsat EU og NATO – er næsten enstemmig.

FN’s Sikkerhedsråd har en vigtig rolle i forhold til løsning af konflikter og krige. Med en plads i sikkerhedsrådet vil den danske regering få mulighed for at påvirke verdens konflikter. Det er klart og legitimt, at den danske regering gerne vil påvirke verdens udvikling og fremme de interesser og værdier, som den danske regering støtter.

FN’s Sikkerhedsråd er principielt det eneste organ i verden, der kan beslutte, at der kan og skal gribes militært ind i konflikter. Når rådet skal beslutte, hvorvidt FN skal gribe ind i en konflikt, stemmer rådet om resolutioner.

Før en resolution kan vedtages, skal mindst ni medlemmer stemme for, og ingen af de permanente medlemmer, Rusland, Kina, USA, Storbritannien eller Frankrig, må nedlægge veto mod forslaget. Hvis bare ét af rådets fem permanente medlemmer nedlægger veto, falder resolutionen med det samme.

Regeringen har meldt ud, at Danmark i Sikkerhedsrådet vil arbejde for at forsvare folkeretten. Danmarks prioriteter for medlemskabet af Sikkerhedsrådet blev præsenteret 25. marts.

Det politiske grundlag for Danmarks kandidatur til Sikkerhedsrådet

Ifølge udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen vil Danmarks arbejde i sikkerhedsrådet baseres på forsvaret af den internationale folkeret og arbejdet for at skabe et mere repræsentativt sikkerhedsråd.

Det er oplagt, at den danske regering benytter sædet i Sikkerhedsrådet til at arbejde for nødvendige reformer, der sikrer at flere lande fra det globale syd kan få permanent sæde i Sikkerhedsrådet og fjerne de permanente medlemmers vetoret i sager om folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. En vetoret, der forhindrer Sikkerhedsrådet i at indfri dets mandat om fremme af global fred og sikre overholdelse af menneskerettighederne.

Lars Løkke Rasmussen har derudover fremhævet tre mærkesager, Danmark vil arbejde for som medlem af Sikkerhedsrådet:

• Sikkerhedsrådets krisehåndtering og konfliktforebyggelse skal tilpasses til den nuværende verdensorden, herunder skal forholdet til Den Afrikanske Union styrkes.

• Øget fokus på sammenhængen mellem klima, fred og sikkerhed.

• Øget fokus på Kvinder-, Fred- og Sikkerhedsdagsordnen og styrkelse af kvinders muligheder for at deltage i freds- og konfliktarbejde.

De tre ovenstående mærkesager og den såkaldt tværgående prioritet om forsvaret for Folkeretten er sådan set mere visionære end den “pragmatiske idealisme”, som kendetegnede den strategi, som Lars Løkke Rasmussen året før – i maj 2023 – præsenterede som SVM-regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi.

En strategi der især fremhæver dansk engagement i EU og NATO, men næsten er tavs om FN, folkeretten samt global nedrustning og fred.

Bliver Danmark en selvstændig aktør i Sikkerhedsrådet?

Med skiftende danske regeringers udtalte holdning om at følge USA helt og fuldt, så der ikke “kan være bare en sprække i sammenholdet” mellem USA og EU eller “klemmes så meget som et A4-ark” mellem USA og Danmark, kan man frygte, at Danmark i FN’s Sikkerhedsråd blot vil være en ekstra stemme for USA.

Hvis det bliver tilfældet, vil der ikke være udsigt til at Danmark med sin plads i Sikkerhedsrådet kan bidrage til hverken en mere fredelig verden eller en mere retfærdig fordeling af verdens ressourcer.

Danmark vil i så fald alene bidrage til at retfærdiggøre og legitimere USA’s holdninger og handlinger samt fremme den neo-liberale økonomiske verdensorden. Og Danmarks faktiske udenrigs- og sikkerhedspolitik vil dermed i praksis komme i modsætning til det udmeldte politiske grundlag for kandidaturet til pladsen i Sikkerhedsrådet.

Det vil være omsonst og perspektivtløst at modsætte sig en dansk plads i Sikkerhedsrådet. Nok blev Danmark valgt til sædet i Sikkerhedsrådet, men grundlæggende fordeles de indvalgte medlemmer efter tur.

I stedet for skal man tage udgangspunkt i befolkningens altovervejende positive syn på FN og forventningerne til, at Danmark – dvs. regeringen – vil leve op til de flotte ord.

Når regeringen erklærer, at den danske FN-politik skal udvikles i dialog med civilsamfundet, skal man tage regeringen på ordet. De mange græsrods- og civilsamfundsorganisationer skal kræve, at regeringen forpligter sig til at konkretisere og arbejde for fremme af folkeretten samt for fred og bæredygtig udvikling.

Lyt til FN-forbundet: En plads i Sikkerhedsrådet forpligter

Uagtet at kampagnen for det danske sæde i Sikkerhedsrådet hverken har afspejlet en bred folkelig debat eller en parlamentarisk kamp er det glædeligt, at Danmark har sikret sig medlemskab af Sikkerhedsrådet fra nytår.

Men det er vigtigt at understrege, at det forpligter når Danmark har erklæret, at man i Sikkerhedsrådet vil arbejde for at forsvare folkeretten og søge tidssvarende svar på trusler mod verdensfreden gennem et tættere samarbejde i og med FN.

På det danske FN-forbunds landsmøde i april vedtog man i en udtalelse, at “Danmarks kandidatur og forventede medlemskab af FN’s Sikkerhedsråd 2025-26 kræver, at Danmark opprioriterer indsatsen og samarbejdet på det internationale freds- og sikkerhedspolitiske område, og styrker arbejdet for global nedrustning.”

I en række punkter udmøntede FN-forbundet, at “Danmark skal

• bidrage med militær kapacitet, politi og civilt personel til FN’s fredsbevarende missioner, støtte FN’s politiske missioner samt øge bidragene til FN’s arbejde med genopbygning efter væbnet konflikt.

• genoprette et nedrustningskontor i Udenrigsministeriet.

• støtte atomvåbennedrustning, opdatere analysen af de humanitære
konsekvenser ved anvendelse af atomvåben, og ratificere FN’s traktat om forbud mod
atomvåben.

• aktivt arbejde for enhver stats fulde efterlevelse af Den Internationale
Domstols (ICJ’s) kendelser, f.eks. i verserende sager om folkedrab.

• støtte, at Den Internationale Straffedomstol (ICC) rejser sager mod personer, som kan være skyldige i folkedrab eller krigsforbrydelser.

• arbejde for at alle repræsentanter for FN, herunder specialrapportører
udpeget af FN’s Menneskerettighedsråd, kan indrejse i ethvert land, når de har
opgaver at løse.

• styrke sit samarbejde med ‘det globale syd’ både gennem en øget humanitær indsats og en styrket langsigtet udviklingsbistand, som prioriterer fattigdomsorientering, konflikt-forebyggelse og respekt for menneskerettigheder. Samtidig skal det multilaterale samarbejde styrkes.

• opfylde sine løfter fra COP 15 i København 2009, som indebærer, at klimabistand er ‘ekstra midler’ ud over udviklingsbistandens minimum på 0.7 % af BNI.”

FN-forbundets udspil er et godt udgangspunkt – også for miljø- og fredsbevægelsen – når man skal konkretisere og presse på for, at regeringen lever op til realisering af de danske prioriteringer for Danmarks plads i Sikkerhedsrådet.

Men mest overbevisende er det, hvis Danmark – som nyvalgt medlem af Sikkerhedsrådet – starter med at feje for egen dør. Danmark skal erklære sin vilje til reelt at ville efterleve FN-konventioner og fremme folkeretten fremfor at underminere og “ville gå til grænsen af” eller “udfordre” konventioner og traktater, som det er forsøgt gennem nye konventionsundergravende “forretningsmodeller” med fængselsplaner i Kosova eller asylbehandling i Rwanda.

I den forbindelse bør regeringen genlæse de mange kritikpunkter, som FN-komiteer i de seneste år har fremsat, og positivt overveje, hvordan man kan efterleve kritikken. Indtil nu har Danmark enten negligeret eller afvist kritikken.

Danmark må sige fra over for Israel

Israels krig i Gaza, anklager om krigsforbrydelser og folkedrab samt arbejdet for en permanent våbenhvile har sat fokus på FN og sikkerhedsrådets rolle siden 7. oktober.

I samme periode har Danmarks politik på området – bl.a. under indtryk af de folkelige pro-palæstinensiske demonstrationer landet over – i nogen grad ændret sig fra en ukritisk udtalt pro-israelsk holdning til en begyndende, men fortsat fodslæbende, forståelse for palæstinensernes årelange lidelser og undertrykkelse.

Men vil Danmark i Sikkerhedsrådet leve op til den erklærede fremme af folkeretten, må Danmarks Palæstina-politik gøres mere konsekvent og stringent.

• Danmark bør understrege at ethvert land har pligt til at efterleve opfordringer og resolutioner fra såvel FN’s generalforsamling og Sikkerhedsråd som de internationale domstoles kendelser.

• Danmark bør bakke op om Sydafrikas stævning af Israel ved den Internationale Domstol ICJ for folkedrab og støtte at den Internationale Straffedomstol ICC rejser sager mod personer for krigsforbrydelser eller skyld i folkedrab.

• Danmark bør stoppe såvel dansk våbenhandel med Israel som dansk våbentransport til Israel.

• Danmark bør i tråd med Palæstinas medlemskab af FN tage initiativ til dansk anerkendelse af Palæstina.

Danmark bør ratificere FN’s traktat mod atomvåben

Truslen om en atomkrig og det erklærede mål om fremme af folkeretten bør få Danmark til at give dansk ratificering af FN’s traktat om forbud mod atomvåben topprioritet.

FN’s traktat om forbud mod atomvåben trådte i kraft i januar 2021 og indtil nu har 70 lande ratificeret og 93 lande underskrevet traktaten. Danmark har i lighed med atomvåben-magterne hverken underskrevet eller ratificeret traktaten.

Traktaten forbyder udvikling, test, afprøvning, produktion, lagring, overførsel, brug eller trussel om brug af atomvåben og udfylder dermed et stort hul i Folkeretten.

For at fremme folkeretten og søge tidssvarende svar på trusler mod verdensfreden gennem et tættere samarbejde i og med FN – som det hedder i Danmarks valgprogram til pladsen i Sikkerhedsrådet – bør Danmark snarest ratificere FN’s traktat om forbud mod atomvåben. Det kræver såvel at traktatens mål og indhold bliver alment kendt og en folkelig mobilisering presser regering og folketing til at ratificere traktaten.

Aktuelt bør det ske ved, at fredsbevægelsen og civilsamfundsorganisationer som NOAH, Mellemfolkeligt Samvirke, Nej til Oprustning og Forbyd atomvåben – ICAN i Danmark går sammen i en kampagne for at Folketinget og regeringen snarest tilslutter sig og ratificerer FN’s traktat om forbud mod atomvåben – helst inden Danmark fra nytår indtager sin plads i Sikkerhedsråd.

Verdensmålene

På et topmøde i New York under dansk ledelse vedtog FN i 2015 ‘Verdensmålene for Bæredygtig Udvikling’, en ramme for at samarbejde om en bedre verden. I øjeblikket synes håbene dog små for at målene vil kunne nås.

For at skabe fornyet opbakning forbereder FN – på baggrund af ‘Vores Fælles Dagsorden’ fra 2021 – et ‘Topmøde for Fremtiden’ for fred, sikkerhed, bæredygtig udvikling og fremme af menneskerettigheder, som finder sted i New York fra 23-24. september 2024.

Som kommende medlem af sikkerhedsrådet skal Danmark for at konkretisere de danske prioriteter og mærkesager for pladsen i sikkerhedsrådet aktivt

• arbejde for at topmødet bliver en succes, herunder sikre inddragelse og deltagelse af ikke-statslige aktører, særligt unge.

• sætte fornyet fokus på at opfylde de samlede verdensmålsforpligtelser, med fokus på de mål, hvor Danmark halter særligt efter; herunder målet om ansvarligt forbrug og produktion samt undersøge muligheden for at bringe målet om biodiversitetsbeskyttelse mere ind i en dansk kontekst, og fremme konventionen til beskyttelse af biodiversitet i det åbne hav samt plastikkonventionen.

• understøtte udviklingen af et nyt og udvidet mål for bruttonationalprodukt, som kan bruges til bedre at forstå, udvikle og styre en bæredygtig økonomi.

• styrke arbejdet for virksomheders ansvar i forhold til FN’s vejledende principper for erhvervsliv og menneskerettigheder.

• levere et nyt ‘Voluntary National Review’ i 2025 til FN’s High Level Political Forum, og støtte arbejdet med lokale evalueringer på kommunalt niveau.

Ved at feje for egen dør og konkretisere valggrundlaget for den danske plads i sikkerhedsrådet med fokus på Gaza, et forbud mod atomvåben og fornyet opbakning bag FN’s verdensmål og bæredygtig udvikling vil Danmark styrke sin position blandt FN’s i alt 193 medlemslande og vinde respekt allerede inden Danmark 1. januar 2025 bliver indvalgt medlem af Sikkerhedsrådet.

Og så er der for alvor grund til at glæde sig over det danske sæde i FN’s Sikkerhedsråd.