David Rovics aktuel med nyt album med historisk vingesus, valgkamp i USA og solidaritet med Palæstina

Hvis du aldrig har hørt om den amerikanske folkesanger og poet David Rovics, må det være på sin plads med en kort præsentation, og jeg tillader mig at begynde med en anekdote. Den første sang, jeg selv hørte med Rovics, er fortsat en personlig favorit, fordi den er vanvittig smuk og barsk på samme tid.

Rovics synger i sangen Jenin om at vokse op i byen på den besatte Vestbred. Her viser han sine store evner som empatisk poet. Vi fornemmer, hvordan det er at vokse op til “the horrid sound of helicopter gunships” og om at være “so far from the thoughts of so many”. Sangen er en indlevende fortælling, som handler om at vokse op under den brutale israelske besættelse – og om de konsekvenser som besættelsen medfører.

Til sidst går sangens hovedperson om bord på en bus og trykker på den knap, som udløser det bombebælte, hen har om livet. Det er en sang, som forklarer baggrunden bag terror og forsøger at forstå, hvad der kan gøre mennesker desperate nok til at slå sig selv og andre ihjel.

Det er ekstremt barsk, men i en tid, hvor der kun er plads til sound-bites og fordømmelser, er det forfriskende med en kunstner, som prøver at forstå andre menneskers handlinger. Også når de handlinger er afskyvækkende og forfærdelige. 

Læg dertil, at Rovics altid tager de undertryktes parti og i årtier har været politisk aktivist. Hans hjerte banker for venstrefløjen og for de udsatte og undertrykte, som han konsekvent stiller sig solidarisk med.

Det gør han med sin karakteristiske guitar, og han trækker på den amerikanske folkemusik-tradition, hvor bl.a. Pete Seeger forekommer at være en klar inspirationskilde. Men han lader sig dog også inspirere og indarbejder andre genrer i sit musiske virke. Hans nye album er ingen undtagelse.

Jabaliya

Rovics har givet sit nye album titlen Jabaliya – opkaldt efter den palæstinensiske by med samme navn. Dermed er albummets primære tema slået an, for Rovics udviser fra start til slut sympati med de palæstinensere, som lider under Israels fortsatte bombardementer i den krig, som nu har rundet et år og som har haft grufulde konsekvenser for civilbefolkningen.

På en række af albummets sange kommer vi tæt på den igangværende konflikt. Det gør vi bl.a. på sangen Aysenur, som handler om den tyrkisk-amerikanske aktivist Aysenur Eygi.  26. september 2024 blev han skudt af en israelsk snigskytte, og det er en fortælling, som rammer lige i hjertekulen.

Det er klichefyldt at skrive det, men til gengæld er det rigtigt: Jeg fik tårer i øjnene, da jeg hørte den sang. Aysenur Eygi var kun 26 år, da hun blev skudt ned. Rovics fortæller den historie med en indlevelse, så det gør ondt. Rigtig ondt. Vi tæller ofrene for besættelsen i titusinder, men Rovics formår at minde os om, at besættelsens ofre er individer – og for det skal han have tak.

Sammen med titelnummeret Jabaliya er det en af albummets stærkeste sange. I Jabaliya følger vi et droneangreb på den palæstinensiske by – og det er voldsomt ubehageligt, for vi kommer helt tæt på lidelserne. Hans stemmeføring på den sang er … vild. Du er nødt til at høre det selv.

Det er desperat og ubehageligt, men også det som gør Rovics til en vigtig kunstner. Man kan med rette betragte ham som en moderne venstrefløjs-trubadur, hvis man med trubadur forstår en omrejsende sanger, som bringer nyt. Og nyt det bringer han. Som kunstner med solidariteten som kompas, rapporterer han fra verdens brændpunkter og gør det på en måde, så vi får et indblik i aktuelle sociale kampe.

Historiens vingesus og valgkamp i USA

Det betyder også, at Rovics har flere sange, som kredser om det amerikanske præsidentvalg, hvor både Trump og Harris får drag over nakken. Det sker bl.a. i nummeret Ballad of Trump and Harris (When It Comes To Israel) – og han er ikke imponeret af de to kandidater.

Vi ser ofte det amerikanske politiske system som et to-parti-system, da det i praksis er Demokraterne og Republikanerne, som indtager pladserne i magtens centrum i Washington DC. Men der er faktisk andre partier i USA. I sangen Jill Stein giver Rovics sin anbefaling af et tredje parti, Det Grønne Parti, hvor Jill Stein er spidskandidat. “I’m going green” synger han.

Man kan ikke beskylde Rovics for at være nationalist, men det betyder ikke, at han ikke kan finde positive elementer i den amerikanske historie. Det hører vi bl.a. i The Constitution Is My Permit, som hylder ytringsfriheden som formuleret i den første tilføjelse til den amerikanske forfatning.

Det er ikke nyt for Rovics at trække på historiske begivenheder, og ganske mange sange i hans bagkatalog kredser om historiske begivenheder og personer, som har relation til venstrefløjen.

Det oplever vi også på det nye album, hvor Rovics hylder den slave-gjorte Joshua Glover. Glover flygtede fra slaveriet, men blev forlangt tilbageleveret af manden som “ejede” ham, med henvisning til den såkalte Fugitive Slave Act, som gjorde det muligt for slaveejere at forlange “deres” ejendom tilbageleveret, hvis de tillod sig at flygte.

På den baggrund blev Glover arresteret, men han blev befriet fra fængslet af en rasende folkemængde. Det er en fantastisk fortælling og giver en følelse af det historiske vingesus, som Rovics har et helt særligt talent for at formidle. Det har han bevist før, og det gør han igen på det nye album.

Kapitalismekritik der synger

Rovics har fødderne solidt plantet på venstrefløjen, og det er tydeligt på flere sange. Set fra Danmark har man nok en fornemmelse af, at USA er et ekstremt ulige og polariseret land, hvor især den amerikanske højrefløj under ledelse af Donald Trump fylder meget i bevidstheden.

Her er David Rovics en påmindelse om et andet USA. Et USA som ikke har glemt sine arbejderrødder, og det er forfriskende at høre eksplicit kapitalismekritik i sang. Det er der alt for lidt af, så tak til Rovics for at synge om social retfærdighed og for at give håb for en ny verden.

Med over fyrre albums i sit bagkatalog er Rovics en ekstrem produktiv sangskriver, og det nye album er en fin tilføjelse til det.

Lørdag 9. og søndag 10. november spiller Rovics i Aarhus på Café Mellemfolk og Aarhus Træskibshavn, og lørdag november gæster han Folkets Hus i København, så der er god mulighed for at høre ham live. Jeg håber, vi ses.

Det nye album kan købes på Bandcamp for sølle 7 dollars (48 kr.), men der er også mulighed for at give lidt mere. Det vil jeg anbefale, at du gør, så vi kan understøtte venstrefløjens trubadur. Jeg vil glæde mig til at høre mere fra ham.