Debat: Hvorfor får børn født i Danmark ikke automatisk dansk statsborgerskab?
Med afskaffelsen af det automatiske statsborgerskab til folk, der er født i landet, sender man det forkerte signal til unge medborgere – og risikerer at skabe netop dét parallelsamfund, regeringen ellers påstår at ville bekæmpe. Det mener Jan Olesen, der er medstiller på et nyt borgerforslag.
Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.
Jus soli er latin og betyder ‘Jordens ret’. Det er det territorialprincip, der som udgangspunkt giver et barn – som er født i et givent land – statsborgerskab, uagtet forældrenes nationalitet. Det gælder bl.a. i USA, Canada, Mexico og hele Sydamerika med undtagelse af Colombia, og flere andre steder i verden (nogle steder dog med visse begrænsninger). Jus Soli bør også IGEN gælde i Danmark.
Igen, spørger læseren måske? Ja, for sådan var det også i Danmark indtil 2004, hvor statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) sammen med Konservative og Dansk Folkeparti fjernede denne lovsikrede ret – som ellers havde været gældende siden 1776, altså i 228 år. Siden 2004 er det ikke alle børn, der bliver født i Danmark, som har en lovsikret ret til at blive danske statsborgere. Især børn af udenlandske forældre mistede denne ret i 2004, under VK-regeringen. For det rammer særligt mange børn af ikke-vestlige indvandrere og flygtninge.
Flygtninge og indvandrere – og deres børn – kan miste deres opholdstilladelse, og blive sendt ud af Danmark til et såkaldt ‘oprindelsesland’ … som de aldrig har været i og ikke kender. Hvordan er det at komme til et fremmed land, hvor børnene ikke kender ret mange, og ikke kan sproget ret godt?
Diskrimination fra børnehavealderen
Jeg arbejder som pædagog i en skolefritidsordning i det vestlige Århus. Jeg kan se, hvad det betyder for et barn at blive holdt udenfor i en leg, bare i et frikvarter!
Hvordan må det så ikke være at blive holdt uden for indflydelse i vores fælles lands styre, når man bliver 18 år? Peter kan stemme til valg, når han er 18 år, mens Aisha bare må affinde sig med det styre, der er. Hvorfor skal to mennesker, der er født og opvokset i landet, ikke være lige?
Hvordan har de børn, som er født i Danmark, og som er vokset op med deres dansktalende venner og veninder, når de ser, at deres venner har flere og bedre rettigheder end dem selv?
Borgerforslag: Giv børn der fødes her i landet automatisk dansk statsborgerskab – jus soli
Et nyt borgerforslag vil gøre op med Anders Fogh Rasmussens afskaffelse af det automatiske statsborgerskab.
Forslagsstillerne beskriver det bl.a. sådan her: Alle børn der fødes i Danmark bør automatisk få dansk statsborgerskab. Når de fødes her i landet, og vokser op i vores samfund så vil Danmark også helt naturligt være den stat de opnår den stærkeste tilknytning til. Der er ingen rimelighed i, at børn der fødes her i landet skal behandles uens på baggrund af forældrenes nationalitet.
– Ønsker du at støtte forslaget? Så kan du gøre det ved at klikke her
Peter og Aisha er vokset op sammen, men lige pludselig kan Peter bestemme, hvilken regering Aisha skal finde sig i, der i bestemmer over hende. Samtidig er de vokset op i skolen med et billede på det danske demokrati, hvor alle har lige ret, og alle kan være med til at bestemme. Men det gælder åbenbart ikke, hvis man hedder Aisha eller Akiyama.
I skole og SFO-sprog hedder det mobning, når man holder nogle af børnene uden for. Når man siger, at nogle børn ikke er lige så gode som andre – at de er anderledes. Det prøver vi af al magt at bekæmpe blandt børnene. Vi ville også blive fyret eller straffet, hvis vi gjorde forskel på børnene i skole- og fritidsregi. Men når de så bliver voksne, må vi pludselig godt mobbe og forskelsbehandle.
Jeg er valgtilforordnet ved kommunal- og folketingsvalg som dansk statsborger. Men hvis Aisha eller Hasan alligevel møder op for at stemme, bliver jeg nødt til at fortælle dem, at ikke må. De kan selvfølgelig heller ikke være valgtilforordnede og kontrollere valget, når de ikke er danske statsborgere. Men fremmer det respekten for det danske demokrati? Jeg tror det næppe. Domsmænd er også en del af det såkaldt demokratiske system, dvs. at alle statsborgere kan være med til at dømme i retssager. Heller ikke her må de mennesker, der ellers er opfostret af vores samfund, være med til at præge domme med deres viden og indsigt.
Borgerforslag mod diskrimination
I min forståelse udvikler et samfund sig hele tiden, men hvis man lader som om, at en del af befolkningen ikke er en del af den udvikling – eller at de bliver nedgjort – får vi et falsk billede af virkeligheden. Det skaber et samfund med første- og andenrangs-borgere, og er vel det, man må kalde et faktisk parallelsamfund, som regeringen ellers hævder at ville bekæmpe.
“For mig at se, er vi i gang med at indføre et kastesamfund, hvor nogen er mere værd end andre – hvis vi ikke skynder os at genindføre princippet om Jus Soli.”
Samtidig giver det et samfund fuld af embedsmænd og politikere, som ikke er i kontakt med hele befolkningen, fordi den ikke består af hele befolkningen. Det skaber et klassesamfund med mere ulighed, og resulterer i manglende sammenhængskraft, solidaritet og fælles forståelse for hinanden.
For mig at se, er vi i gang med at indføre et kastesamfund, hvor nogen er mere værd end andre – hvis vi ikke skynder os at genindføre princippet om Jus Soli. Det er udemokratisk, uværdigt og umenneskeligt for os alle med diskrimination.
Derfor har en initiativgruppe på tværs af det politiske spektrum udfærdiget et helt enkelt borgerforslag, der skal gøre op med den politik, der blev indført i 2004, og gøre det muligt for os alle at vende tilbage til en ansvarlig, anstændig og medmenneskelig politik på indfødsretsområdet.
Der er stærkt brug for alles hjælp. Både din stemme samt en deling af opslaget vil gøre en forskel. Det har vist sig meget svært at bryde med en politik, der har været domineret af Dansk Folkeparti gennem 20 år og fortsat er stærkt præget heraf. Derfor vil vi opfordre dig til at bidrage til et mere retfærdigt samfund – ved at give os din underskrift.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER