Debat: Politikerne bærer et ansvar for den strukturelle racisme i Danmark 

En ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder viser, at mænd med rødder i Mellemøsten og Afrika har betydeligt større risiko for at blive sigtet eller anholdt af politiet uden at blive dømt. 

Det er endnu en af mange undersøgelser, der viser, at racisme og strukturel racisme rettet mod mennesker med mørk hud eller et mellemøstligt udseende eksisterer i bedste velgående i Danmark. 

Forskere peger på, at strukturel racisme får næring af fordomsfulde fortællinger, og som politisk aktiv og medieforbruger kommer det ikke bag på mig, at minoritetsetniske danskere bliver diskrimineret, mistænkeliggjort og udsat for racisme af politiet og medborgere. Jeg mener, at man kan argumentere for, at flere af landets politikere – med hjælp fra de danske medier – er med til at producere og reproducere den strukturelle racisme. Det gør de blandt andet via diskriminerende og generaliserende retorik.

Statsministerens fordomme

Tag for eksempel statsminister Mette Frederiksens tale i forbindelse med politiforliget i 2020. Her kæder hun utryghed i det offentlige rum sammen med ”indvandrerdrenge” og siger således: 

”Det her handler om, at når man bruger S-togslinjerne i Storkøbenhavn, så skal man ikke være bange for at tage hjem om aftenen, fordi der er 15-17indvandrerdrenge, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt […]. Man skal ikke være bange for at gå ned i sin egen vaskekælder, og man skal ikke gå uden om indkøbscentrene på den københavnske vestegn.” 

“Prøv at skifte ordet ’indvandrerdrenge’ ud med ’homoseksuelle’, ’buddhister’ eller ’fynboere’. Så forstår man hvor stigmatiserende og generaliserende et udsagn, det i virkeligheden er. 

Problemet med udtalelsen er, at statsministeren får skabt en fordomsfuld fortælling om, at drenge med minoritetsbaggrund generelt udgør en fare eller trussel i det offentlige rum. Det er, i min optik, ikke bare en diskriminerende og stigmatiserende udtalelse, den bliver også en reproduktion og medskaber af den strukturelle racisme, der lever ude i samfundet. For når statsministeren bruger ordet ’indvandrerdrenge’ og gennem sproget gør dem til en gruppe – en stor masse – der er utryghedsskabende, så vil denne fortælling og fordom sandsynligvis rodfæste sig hos mange borgere såvel som blandt politiet. 

Udtalelsen blev yderlige brugt til at danne denne overskrift på DR.dk: ”Indvandrerdrenge må ikke gøre det utrygt at tage S-tog.” Og således kommer fortællingen ud til rigtig mange borgere, og bliver til en slags sandhed. Men prøv at skifte ordet ’indvandrerdrenge’ ud med ’homoseksuelle’, ’buddhister’ eller ’fynboere’. Så forstår man hvor stigmatiserende og generaliserende et udsagn, det i virkeligheden er. 

Politikerne må kigge indad

Grunden til at mange ikke vil sætte spørgsmålstegn ved sådan en bemærkning fra statsministeren er, at det er blevet en del af den dominerende fortælling om især unge mænd fra Mellemøsten og Nordafrika. Men det er et skræmmebillede og en generalisering, der faktuelt er ude af trit med virkeligheden, og som påvirker en bestemt minoritetsgruppe ekstremt negativt, sådan som Institut for Menneskerettigheders rapport afslører. 

I Folketinget har en række partier besluttet, at der skal laves en handlingsplan mod racisme. Jeg vil på det kraftigste anbefale, at man også kigger indad og undersøger, hvordan politikerne selv er med til at skabe den strukturelle racisme, som mange af vores medborgere lider under i hverdagen og i det offentlige rum.