Den nye folkedrabsbenægtelse

Når folk påstår, at jorden er flad, bliver de færreste bekymrede, da alle godt kan se, at det enten er en stor joke, og ellers er det i hvert fald ret harmløst, uanset hvor skørt det er.

Der findes også dem, som påstår, at månelandingen aldrig fandt sted. Den påstand er ret langt ude, for det ville kræve, at uhyre mange mennesker kunne holde på en hemmelighed – og det kan de ikke. Det er en smule bekymrende, at der alligevel er mange, som tror, at månelandingen ikke fandt sted, men sådan rigtig alarmerende er det ikke – det er mest bare skørt.

Holocaust-benægtelse er i en anden boldgade. Det er lige så skørt som at påstå, at jorden er flad, eller at månelandingen ikke fandt sted, men vi refererer ikke til det som “skørt”. Det ord rækker simpelthen ikke. Holocaust-benægtelse er ikke kun vanvittigt, men også fuldstændig socialt uacceptabelt – og det betragtes som farligt.

Det er der en god grund til, for hvis man ikke tager holocaustbenægtelse alvorligt, så risikerer man, at holocaust ikke tages alvorligt. Så lærer vi ikke af historien, og så risikerer vi, at historien gentager sig.

“Aldrig igen” er et udtryk, som implicit refererer til holocaust, men også til det budskab, at verden aldrig igen skal se stille til, mens der sker et folkedrab. 

Der er risiko for folkemord i Gaza. Det er en juridisk kendsgerning

Og nu er det en kendsgerning, at der er risiko for folkedrab i Gaza. Den israelske historiker, Amos Goldberg, har netop givet et interview, hvor han gentager sin vurdering fra 17. april, hvor han meget klart siger: “Ja, det er et folkedrab”.

Utallige andre ekspertvurderinger slår også fast, at det, der foregår i Gaza, enten er folkedrab eller har risiko for at blive et folkedrab. Hele 34 uafhængige FN-eksperter har skrevet under på en advarsel om folkedrab og risiko for folkedrab.

Én ting er, om det er rimeligt at betegne Israels angreb på Gaza som folkedrab. Det mener Marie Thøgersen, som er kandidat i jura og ph.d.-studerende i folkeret og skriver: “Folkedrab er det mest rammende ord, jeg kan komme i tanke om”.

Mens det ikke er en juridisk kendsgerning, at Israel begår folkedrab, så er det til gengæld en juridisk kendsgerning, at der er risiko for folkedrab. Det var del af kendelsen fra Den Internationale Domstol, at der er risiko for folkedrab, hvilket blev bekræftet af Joan Donoghue, (tidligere retspræsident for ICJ) i et interview med BBC, hvor hun sagde, at domstolen understregede risiko for uoprettelig skade på palæstinensernes ret til at blive beskyttet mod folkedrab.

De nye folkedrabsbenægtere

De, som alligevel afviser risikoen for folkedrab, er folkedrabsbenægtere på linje med dem, som benægter holocaust. De afviser kendsgerningerne, som er slået fast af verdens mest respekterede eksperter og institutioner.

Michael Aastrup Jensen fra Venstre er en af de mest fremtrædende folkedrabsbenægtere. Fra Folketingets talerstol ignorerede han kendelserne fra Den Internationale Domstol, og ved en beklagelig fejl misforstod han, hvad Joan Donoghue havde sagt. Michael Aastrup Jensen lavede en “salat af fejlslutninger” under folketingsdebatten.

Det blev også gjort klart, da stillerne af borgerforslaget “Danmark har pligt til at forhindre folkedrab” havde foretræde for Udenrigsudvalget, hvor Michael Aastrup Jensen er medlem.

Benægtelse af risiko for det palæstinensiske folkedrab er ikke bare lige så vanvittigt og farligt som holocaust-benægtelse. Det er farligere – for folkedrabet er i fuld gang, og det er netop ved risikoen for folkedrab, at verdens lande er forpligtet til at bruge alle rimelige midler til at forebygge og standse det.