“Der er brug for et stærkt SF, hvis S og R skal trækkes mod centrum-venstre”

Hvis 26-årige Sofie Lippert bliver valgt til Folketinget tirsdag 1. november, bliver hun én af de yngste parlamentarikere på Christiansborg. Hun vil i så fald være hele 20 år yngre end gennemsnittet på 46 år ved sidste valg. Men trods sin unge alder, har hun allerede været politisk aktiv i mange år, og føler selv hun er drevet af et brændende ønske om at gøre op med den voksende ulighed.

Sofie Lippert Troelsen er vokset op i den aarhusianske forstad Åbyhøj, der nærmest er definitionen på dansk middelklasse. Hun kommer fra en “øvre middelklasse-baggrund”, som hun selv siger. Men som elev på Gammelgårdsskolen, fik hun også en forståelse for, at langt fra alle i Danmark har de samme privilegier. Her kom mange af klassekammeraterne fra Gellerupparken på den anden side af Ringvejen, hvor andelen af folk fra underklassen er fjerdehøjest på landsplan.

“Det var nok også en stor del af forklaringen på, at jeg blev aktiv i politik”, siger Lippert.

“Halvdelen af mine klassekammerater fik en bil i 18-års fødselsdagsgave, mens den anden halvdel nærmest aldrig holdt en børnefødselsdag – lidt sat på spidsen. Det er selvfølgelig ikke kun derfor, jeg stiller op nu, men det har helt klart været med til at forme mig”, siger hun og fortsætter:

“Når man har mange ressourcer med i rygsækken, synes jeg også, man er forpligtet på at forbedre vilkårene for andre, som ikke har været lige så heldige.”

Ungdommen ind på Borgen

Det er blandt Sofie Lipperts mærkesager at de unge bliver bedre repræsenteret i politik. Til det formål er SF “heldigvis ikke de værste”, forklarer hun. En hurtig gennemgang af partiets folkevalgte understøtter den påstand. Blandt de 175 danske MF’ere, der blev valgt i 2019, havde SF de tre yngste parlamentarikere – Anne Valentina Berthelsen (24), Carl Valentin (27) og Astrid Carøe (24) – mens partikollegaen Karsten Hønge med 60 år er alderspræsident.

Også i EU-parlamentet satte SF ungdomsrekord i 2019, da man valgte den 21-årige Kira Marie Peter-Hansen ind i Bruxelles sammen med den politiske veteran Margrethe Auken. Sofie Lippert skal mødes efter interviewet med Kira Marie Peter-Hansen, fortæller hun mig, og de skal sammen dele chili cheese tops ud til de studerende i fredagens natteliv.

Bag den happening gemmer sig et budskab om, at der skal være plads til at gå i byen og have et socialt liv – også selv om krisen kradser, og de borgerlige kalder hendes generation forkælet. For Lippert er oplevelsen den stik modsatte. Hun oplever tværtimod at være del af en generation, som er presset af inflation, klima-angst og konstante uddannelsesreformer.

“Mange på Christiansborg – selv blandt dem, der er dygtige inden for uddannelsespolitik – tror stadig vores uddannelsessystem ser ud på en helt anden måde, end det gør”.

“De forstår ikke, hvor anderledes det er at gå på universitetet nu i forhold til for bare 20 år siden”, siger hun og peger på de mange reformer. Ifølge en opgørelse i Akademikerbladet er det blevet til ikke mindre end 29 reformer siden 2003.

Så du mener folks forestillinger om uddannelsessystemet er forældede?

“Vi skal i hvert fald sikre os, at uddannelsespolitikken tager udgangspunkt i, hvordan det er nu – ikke for 20 år siden. Man kommer hurtigt væk fra uddannelsessystemet, når man sidder i Folketinget”, siger hun.

RO PÅ – også for de unge!

Hvis Sofie Lippert ender i Folketinget efter valget, er noget af det første hun vil tage fat på at sikre bedre forhold for de unge. “Det lyder som en SF-kliché, men vi skal altså have ro på, også for de unge. Mange har det ad helvedes til”, siger hun, og peger på, at forskningen understøtter præstations-kulturen som noget af dét, der skaber utilpashed.

Der har været mange diskussioner om, hvorvidt frit valg af gymnasier kunne skabe bedre forhold for unge. Er det den rigtige vej at gå, hvis der skal mere ‘ro på’?

“Det er reelt kun nogle få procent flere, der ikke ville få deres førsteprioritet. Der har jo altid været nogen, der ikke fik deres første valg. Men det vigtige er, hvad man fylder på i de tre år, man så går der”, siger Sofie Lippert. Hun påpeger også, at det i høj grad er en ‘storby-problematik’.

“Udenfor København og de større provinsbyer har der jo aldrig været et ‘frit valg’ af gymnasier. Der valgte man jo bare gymnasiet.”

Med din egen baggrund på en blandet skole in mente, hvad tænker du så om, at folkeskoleelever bliver kørt i bus? Kan det ikke blande folk på tværs?

“Jeg har det svært med at ‘busse’ folk rundt. Men én af grundene til, at jeg har det ret fedt over den her gymnasieaftale er, at vi også flytter nogle af de riges børn. Når vi busser børn plejer det kun at være de fattiges børn. Det er åbenbart ikke et problem, når de rige klumper sig sammen, kun når det er de fattige. Det pisser mig af!”

På hendes egen gamle folkeskole, Gammelgårdsskolen fungerer det netop at blande folk på tværs af sociale lag – uden det bliver forceret, mener hun.

“Der er der ikke nogen, der føler sig busset ind.”

Skal vi så fjerne karakterer som optagelseskrav?

“I første omgang skal vi gøre systemet mere smidigt. På Naturvidenskab i Aarhus har man indført et generelt adgangskrav på 7 i snit. Det er jo håbløst, at man ikke kan komme ind på mit studie med et 12-tal i matematik og fysik, fordi man fik 02 i sprogfagene. Samtidig skubber det endnu mere til præstationsræset, når folk panikker over ikke at kunne læse medicin fordi de kun kan få 7 i idræt.”

Skal SU’en sættes op for at afhjælpe de unges stress? Og hvad ville være rimeligt?

“De studerende mangler minimum 3.000 kr. om måneden for at kunne få deres budget til at hænge sammen”, forklarer Sofie Lippert, og henviser til et studie, Nordea udarbejdede for Magisterbladet i 2018. Siden dengang er det med stigende boligpriser og kraftig inflation kun blevet sværere at klare sig for de omtrent 6.500 kr. man får i SU.

“Heldigvis sikrede vi sidste år, at SU’en nu bliver inflationsreguleret, så den følger med den generelle prisudvikling. Det er én af de aftaler, der ikke har fået så meget opmærksomhed, men som er super nice“ siger Lippert.

“Men SU’en er stadig for lav. Jeg vil mene, at de 3.000 kr. mere fra Nordea-undersøgelsen ville være et rimeligt niveau – så altså 10.000 kr. om måneden før skat.”

Klimakrise, kulkraft og pruttende køer

Med den russiske invasion i Ukraine, er energikrise og sikkerhedspolitik blevet et af de helt store emner forud for valget. Sofie Lippert tror det har åbnet manges øjne, men hun mener samtidig det er vigtigt, at man drager de rigtige konklusioner på den nye situation.

“Mange tænker nok: Hvorfor fattede vi ikke noget før, at vi ikke skulle være afhængige af russisk gas og olie. Vi skal skrue endnu mere op for den vedvarende energi, men også anerkende, at vi skal sænke vores energiforbrug”, siger hun.

“Der er jo mange, der stadig lever i en drøm om, at vi bare kan leve videre som hidtil. Men den her krise er et bevis på, at vores energipolitik har været naiv, og den kan ikke løses med smarte tech-fixes.”

Du mener ikke vi skal sætte vores lid til teknologiske fixes, men hvad tænker du så om atomkraft som en mulig løsning?

“Jeg er ikke principielt imod tanken om atomkraft, men det er først og fremmest dyrt og langsomt. Og så er der heller ikke nogen, der vil have det opført i deres baghave. De vil jo ikke en gang have en vindmølle! Så diskussionen er uinteressant. Til gengæld synes jeg, det er fjollet, at man lukker atomkraftværker i Tyskland for at erstatte dem med kulkraft”, forklarer hun. Et lignende synspunkt blev for nyligt fremført af klimaaktivisten Greta Thunberg, der kaldte den tyske beslutning for “en fejl”. Den holdning erklærer Sofie Lippert sig meget enig i.

“Atomkraft bliver tit bragt på banen af højrefløjen som et quick-fix på klimakrisen. Men atomkraft får jo ikke køerne og svinene til at prutte mindre, eller Aalborg Portland til at lave renere cement. Energisektoren er kun en meget lille del af vores klimaproblemer.”

Sofie Lippert ser mange fordele i at omlægge landbrugsproduktionen og danskernes madvaner, så der spises mindre kød. Det gavner folkesundheden og giver mulighed for at bruge de mere end 60 pct. af Danmarks areal, som lige nu er optaget af landbrugsjord anderledes, vurderer hun.

Hvad siger du så til de danskere, der gerne vil have frikadeller, men som ikke har råd til at betale 70 kr. for en pakke hakket svinekød?

“Der må vi sørge for, at der findes plantebaserede alternativer. Det er nødvendigt. Folk skal have lov til at spise kød, men det bliver nødt til at være i meget mindre omfang”, siger Lippert, der selv er vegetar.

Hvad med de landmænd, der gerne vil beholde deres jord. Skal den danske stat så overtage deres jord?

“Nej, men jeg mener, vi skal have en seriøs CO₂-skat på landbruget. Det vil helt automatisk gøre det mindre fordelagtigt at producere kød i det omfang, vi gør nu.”

SF kan trække Socialdemokraterne til venstre

A propos CO₂-afgifter er det jævnligt til diskussion, om afgiften på flyrejser skal hæves. Hvad tænker du om det?

“Det synes jeg også vi skal have. Men jeg vil helst have det indført på CO₂’en – ikke den enkelte flyrejse. Jeg er stor modstander af idéen om at have en fast takst på flyrejser. Der er en verden til forskel på at flyve til Mallorca eller Thailand. Og der er også forskel på, hvem der flyver dertil. De rige flyver jo meget mere, og længere”, siger Lippert, der ærgrer sig over, at regeringens forslag om 13 kr. per billet ikke tager højde for den ulighed.

På det punkt lyder du ret enig med de andre støttepartier. Hvorfor stemme på SF frem for et af de andre grønne partier?

“Det kommer an på, hvilket af de andre partier, du spørger til. Frie Grønne er kompromisløse i deres tilgang, og når man skal forhandle med Socialdemokratiet og De Radikale, får man ikke det hele igennem. Så en stemme på dem er for mig at se en proteststemme med udsigt til fire år med en borgerlig regering.”

“Vi står i en situation, hvor vi både skal overbevise S og R om, at samarbejdet skal gå mod centrum-venstre. Der bliver der brug for et stærkt SF.”

Anderledes forståelse møder man hos Sofie Lippert for at stemme Ø eller Å. Hun mener de andre støttepartier har en berettigelse, men fremhæver SF som den bedste garant for at trække Socialdemokratiet til venstre. “SF kan ofte være en slags ‘fredsmægler’ mellem S og de andre støttepartier, og det kommer der til at blive et meget stærkt behov for efter det her valg.”

Men nogle spørgsmål er det vel svært at finde et kompromis på. Diskussionen om at sende flygtninge til Rwanda er et meget aktuelt eksempel. Er det noget du ville lægge stemme til som retsordfører?

“Nej, det ville jeg ikke. Og det tror jeg heller ikke vi kommer til med en anden på den post. Jeg tilhører nok den mere ‘radikale’ fløj af SF når, det gælder flygtninge- og integrationspolitikken, men jeg tror, der er enighed i vores parti på det punkt. Det, jeg er bange for, er nok mere, at en sådan aftale kan komme i stand henover midten, og uden vores opbakning.”

Ville det så være en rød linje for jeres støtte til en socialdemokratisk regering, sådan som Enhedslisten har lagt op til?

“Problemet er, at jeg ikke ved, hvad alternativet skulle være. En borgerlig regering, som alligevel vil sende flygtninge til Rwanda? Og som derudover også nøler på klimahandlingen og en masse andre vigtige spørgsmål? “Vi har et historisk ansvar for at sikre, at det ikke sker. Tricket er at forhindre det, selv om der pt er et politisk flertal.”

Så du frygter en regering henover midten?

“Vi står i en situation, hvor vi både skal overbevise S og R om, at samarbejdet skal gå mod centrum-venstre. Der bliver der brug for et stærkt SF, men der er både brug for nogle, der går med i aftalerne – og nogle, der kan kritisere dem udefra. Vi vil altid kæmpe for de bedst mulige kompromisser.”

Statsborgerskabs-reglerne er absurde

Selv om Sofie Lippert ikke er optimistisk på spørgsmålet om flygtninge, mener hun til gengæld, at der i den kommende tid er gode udsigter til, at man kan flytte holdninger på andre retspolitiske områder. Hun fremhæver særligt reglerne om statsborgerskab som et spørgsmål, der burde fylde mere på Christiansborg.

“Mange unge mennesker, der er født og opvokset i Danmark, kan ikke få lov at være med i fællesskabet, fordi deres forældre har et andet pas. Det er en absurd situation”, mener hun.

“Det er vanvittigt, at man kan leve hele sit liv i Danmark uden at have de samme rettigheder som os andre. Det er et af de politiske spørgsmål, som der skal gøres noget ved med det samme – og hvor vi kan gøre en forskel.”

---