Det meste skal ejes af de fleste
Solidaritet har snakket med Karina Willumsen og Balder Johansen, der er med i bestyrelsen for Kooperativt København
Kooperative virksomheder med fælleseje og overskudsdeling – lyder det som noget fra en glemt æra i danmarkshistorien? Det er det langtfra. For nylig blev der dannet et nyt fællesråd i København, der har til formål at udbrede og styrke kooperative og socialøkonomiske virksomheder. Vi har mødt Karina Willumsen og Balder Johansen, der er med i bestyrelsen for Kooperativt København.
Af Marc Grønlund
I Ryesgade på Nørrebro ligger et moderniseret baggårdshus med udsigt til søerne, omkranset af talrige cykler. Det er ikke lige til at se udefra, at bygningen rummer en kollektivt ejet virksomhed med ligeløn og basisdemokrati. Endda noget så traditionelt som en byggevirksomhed. Når du træder ind hos Logik & Co falder skuldrene ned, for du er i gode hænder, og der er kaffe på kanden.
Balder Johansen tager det seriøst at drive en virksomhed med plads til alle slags mennesker. Det samme gør Karina Willumsen fra det socialøkonomiske kommunikationsbureau SIVIL. Begge er de aktive i det nyetablerede fællesråd Kooperativt København, hvor de sidder i bestyrelsen.
På denne solskinsdag i maj har vi sat os sammen for at blive klogere på fællesrådet og de politiske perspektiver, der tegner sig for kooperative virksomheder – ikke mindst i lyset af det snarlige folketingsvalg.
Bundlinjen adskiller os
Der har længe eksisteret kooperative og kollektivt ejede virksomheder i Danmark. Engang var de langt mere udbredte, men trods nedgang i antal findes de endnu, og udgør et alternativ til det typiske erhvervsliv, domineret af aktieselskaber og personligt ejede selskaber. De kooperative virksomheder er anderledes, og har et formål, der går ud over profit, selvom de selvfølgelig også er sat i verden for at tjene penge.
”Selvfølgelig vil vi det, altså tjene penge, vi har som alle andre også udgifter. Men forskellen er at vi enten overskudsdeler eller som socialøkonomisk virksomhed geninvesterer i virksomheden. Vi trækker ikke pengene ud til investorer. Der er nuancer og forskelle i vores virksomhedsformer, men fælles for alle medlemmer i fællesrådet er, at vores bundlinje både er økonomisk, social og bæredygtig. I SIVIL siger vi fx nej til opgaver vi ikke kan stå inde for, for vores mål er mere end bare at tjene penge,” siger Karina Willumsen, og fortæller om grunden til at starte et fællesråd i København lige nu:
”Pointen er at vi ikke længere skal være små øer. Vi vil gerne skabe mere synlighed, nedbryde myter og skabe bedre viden om det at være kooperativ og socialøkonomisk, at det bygger på en lang tradition, hvor vi slår os sammen og bygger noget, der er bedre for samfundet.”
Balder Johansen har været med til at stifte Logik & Co, der har eksisteret i snart 19 år. Han har derfor en lang og praktisk erfaring at trække på, og har klare holdninger til, hvad det betyder at være en ’ø i et kapitalistisk hav’:
”I vores branche bliver vi tit mødt af en fordom, om at det ikke kan betale sig at opføre sig ordentligt. Men det kan det selvfølgelig, ellers var vi ikke holdt så længe. Vi er en del af det kapitalistiske system som alle andre, men modsat mange andre kender vi mekanismerne bedre end de fleste. “
For Balder Johansen er det vigtigt at være bevidst om historien, den gamle arbejderbevægelse har traditionelt set stået bag mange kooperativer fordelt på tværs af brancher, men stort set alle er lukket og slukket – og sporene skræmmer, for de blev ikke drevet godt.”Den historiske tradition viser os, at det korrupte i folk altid kan dukke op. Men vi har regler i dag, som gør at vi ikke kan tage af kassen. Det havde de ikke før, og jeg kan ikke fortænke de arbejdere, som engang stod i spidsen for de gamle kooperative virksomheder, pludselig havde de millioner mellem hænderne, så blev de da fristet. Men det har vi altså gjort op med.”
Logik & Co er etableret som en fond og ejet i fællesskab af medarbejderne, som med Balders ord kun har ’brugsretten til virksomheden’, hvis den lukker, overgår alle værdier til fonden. Men så længe Logik & Co eksisterer, er formålet klart:
”Da vi startede Logik, var vi bare otte bygningshåndværkere, som gik sammen, derfor blev vi stærke. Det er en helt almindelig venstreorienteret tilgang, at vi er stærkere, når vi står sammen. Fondens formål er at overtage ejendomme og produktionsmidler, for vi vil udleve arbejderbevægelsens drøm nu og her. Jeg gider ikke vente på politikerne, jeg vil have et socialistisk samfund nu. Vi plejer at sige at vi gerne vil være rige, vi vil bare gerne være det sammen.”
At være kooperativ
En anderledes bundlinje og realisering af drømmen om et andet samfund, ikke i morgen, men i dag. Alt sammen noget, der på idealistisk vis forener de kooperative og socialøkonomiske virksomheder. Men når det kommer til hårde facts, kan der også sættes kroner og ører på idealismen.
For nylig udkom den relativt nyetablerede tænketank Demokratisk Erhverv med den første kortlægning af demokratiske virksomheder i Danmark, og konkluderede at disse virksomheder økonomisk klarer sig mindst lige så godt som andre, og på visse felter faktisk er mere produktive end traditionelle virksomheder.
En slags mytedræber om ineffektive demokratisk ledede virksomheder, der ikke formår at tjene penge. Men ikke en oplysning, der kommer bag på Karina Willumsen eller Balder Johansen.
”Vi har bedre vilkår, derfor arbejder vi bedre end konkurrenterne. Det er ikke nyt for mig. Vi skaber mere ligeløn, vi er mere bæredygtige, vi ansætter flere socialt udsatte og minoriteter. For jo mere folk har medejerskab over deres eget liv og i deres lokalmiljø, desto bedre bliver verden drevet, at tage ejerskab skaber mere ansvarlighed,” siger Balder Johansen.
Dermed bliver det ifølge Karina og Balder også nemmere at dele de værdier virksomheden skaber.
Følg den nystartede forening her
Læs mere om de omtalte virksomheder Logik og Sivil
Læs Tænketanken Demokratisk Erhvervs rapport om demokratiske virksomheder her
”Det gælder om at skabe gode rammer for ligeløn, du har brug for at se, hvordan du deler de værdier du skaber med Sonja eller Mohammed. Det er nemmere at dele, hvis du ved hvem du deler med og hvordan I sammen bruger de fælles værdier til at skabe et bedre arbejdsliv,” siger Balder Johansen.
Ifølge Karina Willumsen er det netop, hvad
fællesrådet skal arbejde for:
”Vi er dybest set en interesseforening for københavnske virksomheder, for vi
vil have at københavnerne ejer København. Vi vil have at det meste skal ejes af
de fleste. Det handler om omfordeling, og hvis vi vil have mere økonomisk
balance, er vi nødt til at være kritiske med vores investeringer, for hvad er
en god investering set over 15 år? Det kræver at vi tænker over, hvor vi skal
hen som virksomhed og samfund.
Vi har stort fokus på at lave en god arbejdsplads, for vores målestok er en
anden. De ordinære vilkår på arbejdsmarkedet er jo vanvittige, alt skal gå
hurtigere hele tiden, selvom stort set alle efterspørger mere tid til feedback,
samtale og refleksion.”
At de kooperative virksomheder samtidig kan trække på en lang dansk tradition for fagligt og økonomisk samarbejde, er ikke en ulempe, for det er ikke kun en nedgangshistorie. Balder Johansen finder meget bekræftelse i historien:
”Andelsbevægelsen ville også tjene penge, men først og fremmest ville de have et bedre liv. Vi kender alle sammen Coop og Arla, det er store forretninger, men det er også andelsvirksomheder. De er styret af andet end profit. Det er faktisk vigtigere end at stille op til borgerrepræsentationen, at være aktiv i de bestyrelser og organer, hvor vi er med til at bestemme over store fælles værdier. Vi er nødt til at arbejde indenfor de politiske rammer vi har, men personligt har jeg meget lidt tiltro til politikere, de reagerer på frygt og tænker kortsigtet. Jeg har langt mere meningsfulde samtaler med store virksomhedsejere, for de er vant til at tænke langsigtet.”
De politiske vinde blæser
Noget tyder dog på at tidsånden er med de kooperative, efter finanskrise og utallige økonomiske skandaler i det etablerede erhvervsliv, har mange udtalt sig positivt om de demokratiske og andelsdrevne virksomheder. Det kan også aflæses i valgkampen, hvor en række partier har markeret at de vil arbejde for at styrke de demokratiske virksomheder.
Enhedslisten er kommet tydeligst på banen med et politisk udspil, der lægger op til et markant skifte i erhvervspolitikken med stort fokus på at skabe flere demokratiske virksomheder.
Dette skal både ske ved at tilbyde mere støtte og vejledning, oprette investeringsfonde, skabe gunstige skattevilkår og mere forskningsviden, men også ved at etablere en ny demokratisk selskabsform. Denne findes ikke i dag, hvor de fleste enten er fondsejede eller registreret som socialøkonomisk virksomhed. Hvis Enhedslistens udspil bliver til virkelighed efter valget, tegner der sig derfor nye perspektiver.
”Det er rigtig positivt, og vi er klar på at samarbejde med alle, der vil gøre mere for de kooperative og socialøkonomiske virksomheder. På den korte bane har vi et stort momentum, det klassiske arbejdsliv er under opbrud, så jeg tror vores virksomhedsformer kommer til at vinde meget mere indpas i de kommende år. Den positive stemning viser også, at der ikke er noget nyt i det vi gør, vi har altid samarbejdet i foreninger og fællesskaber, det er en klassisk dansk værdi at omfordele og arbejde for noget større,” siger Karina Willumsen, mens Balder Johansen husker reaktionerne på et tv-program Logik & Co medvirkede i:
”De kom fra folk fra Vestjylland, som pludselig kunne se at der findes en anden vej, at du godt kan råbe røv som håndværker og samtidig være sød ved indvandrere, for de kunne jo identificere sig med os – jeg gider ikke slå folk oveni hovedet, jeg vil hellere vise en anden vej.”
Som fællesråd vil Kooperativt København arbejde aktivt for at udbrede medarbejderdemokrati og skabe bedre vilkår for at drive kooperative og socialøkonomiske virksomheder i København, her kan den politiske opbakning gøre en stor forskel, mener både Balder og Karina.
”Det gælder om at styrke lovgivningen og skabe bedre rammevilkår. Der er brug for investeringer og kapital. Der sidder mange derude, som gerne vil starte noget, men bare ikke vil stå med hele ansvaret selv, derfor er det være fint med hjælp og vejledning. Og hvis flere eksisterende virksomheder kan omformes til kollektive virksomheder mod en skatterabat som Enhedslisten foreslår, så er det bare positivt.” siger Karina.
”Ja, på den måde er Enhedslistens forslag et godt skridt, men det her handler slet ikke om partipolitik, det handler om at vi godt vil eje noget sammen – folk vil gerne tage magten og være med til at bestemme. Men rammevilkårene skal være bedre. Københavns Kommune har fx en ambition om at blive mere bæredygtige, de bruger bare ikke rigtig det princip, når de handler ind, de tænker kortsigtet. Men kommunen forvalter ofte bare loven, de bestemmer ikke selv over anlægsloft eller de store infrastrukturprojekter, der ikke fremmer bæredygtighed. Derfor er du nødt til at kigge på lovgivning og rammevilkår,” siger Balder, og fortsætter:
”Det er kæmpestort i resten af Europa, de har gode skattevilkår i England, der findes kæmpe kooperativer i Spanien og Italien, hvor de også har lovgivning, der kun handler om det her. Så det er på tide, at Danmark kommer med, vi kan sagtens gøre mere. Det viser historien.”
Hvad sker der efter valget?
”Der er mange, der snart får magt, som har ytret sig positivt på det her område, og jeg forventer at alle partier snart kommer med et progressivt politisk udspil for de kooperative og socialøkonomiske virksomheder. Vi er tværpolitiske og samarbejder med alle der vil – på den måde er vi en helt almindelig, klassisk og kedelig interesseorganisation,” griner Karina.
Solen skinner stadig over Nørrebro og Logik & Co denne torsdag i maj, den deler vi uanset. Spørgsmålet er om omfordelingen snart rammer vores tilværelse på arbejdsmarkedet og i virksomhederne. Valget venter lige om hjørnet, mon det bliver en kooperativ fejring?
Marc Grønlund er journalist og historiker.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER