DKP og KPiD genforenes

Kun et par hundrede meter adskiller Kommunistisk Parti i Danmark (KPiD) og Danmarks Kommunistiske Parti (DKP). Begge partier har adresse i Københavns Nordvestkvarter. KPiD bor på Frederikssundsvej ved siden af en Rema 1000, og går du ind mod byen, når du ikke engang til Damaskus Grill, før du er fremme ved DKP, som har adresse i den klassiske NV Bogcafé.

Begge steder er frivilligt drevet, og hvis du er heldig, er der åbent, når du kommer forbi. Så kan du helt sikkert komme ind til en kop kaffe og en snak. På reolerne er der referater fra Sovjetunionens Kommunistpartis kongresser, og man må godt læse i dem.

Men nu mobiliserer den danske kommunistiske venstrefløj. I weekenden 2.-3. september 2023 genforenes KPiD og DKP ved en kongres i Dansk El-Forbunds lokaler i Tikøbgade på Nørrebro – en kilometers spadseretur længere ind mod byen.

Det er en historisk nødvendighed

Kommunisterne fortæller selv, at det er af historisk nødvendighed, at de to partier nu genforenes.

”Vi har jo prøvet på at genforene partierne i lang tid. Men nu er der ingen vej udenom. Det er historisk nødvendigt at slå vores kræfter sammen. Aldrig før har vi set så mange angreb på arbejderklassen. På arbejdsmarkedet er der angreb og indgreb fra regeringen og EU. Og krigen raser. Der mangler en ordentlig fredsbevægelse og politiske partier, som står imod NATO og EU. Der vil vi være det alternativ, som DKP var i gamle dage”, fortæller KPiD’s formand Rikke Carlsson til Solidaritet.

Det er Enhedslistens nylige vedtagelser om, at det ikke giver mening for Danmark at melde sig ud af EU og NATO, mens den internationale situation er, som den er, der har været med til at overbevise KPiD og DKP om, at de må slå pjalterne sammen. Enhedslistens udvikling på disse to spørgsmål udgør ifølge begge partier en højredrejning, som efterlader et spillerum til venstre for Enhedslisten. Den skal det samlede DKP nu udnytte til at samle flere, politisk aktive kommunister.

Ifølge KPiD’s hjemmeside er der mange gode grunde til, at det er nu, de skal genforenes med DKP. Da DKP gik med i Enhedslisten i 1989, mistede arbejderklassen ”det redskab, som DKP var.” KPiD fik – igen ifølge sig selv – ret i alle sine forudsigelser. Enhedslisten ”valgte at gå den parlamentariske vej i stedet for at udvikle kadrer og skabe bevægelser mod kapitalens overgreb.” Det gensamlede DKP vil gå en anden vej end Enhedslisten.

Stenen i skoen – Enhedslisten

Når man taler med formændene for DKP og KPiD, går et begreb igen og igen. Det er Enhedslisten og den højredrejning, partiet angiveligt gennemgår i disse år.

DKP var et af de tre partier – Venstresocialisterne (VS) og Socialistisk Arbejderparti (SAP) var de to andre – som for 34 år siden dannede Enhedslisten. Som et af de stiftende partier i Enhedslisten har DKP tilladt sine medlemmer at have partibog både i DKP og i Enhedslisten.

Denne mulighed for dobbeltmedlemskaber var det, som i sin tid fik DKP og KPiD’s veje til at skilles.

”Muren var lige faldet, og Europas socialistiske lande brød sammen om ørerne på os. DKP mente dengang, at partiet havde udspillet sin rolle og valgte så at gå sammen med VS og SAP om at danne Enhedslisten. Det var vi uenige i. Vi tabte afstemningen på DKP’s kongres og gik selv. Efter et par år dannede vi så KPiD”, fortæller Rikke Carlsson om, dengang KPiD’s medlemmer meldte sig ud af DKP.

Det lader dog til, at denne knast er ved at være løst.

”Vi har snakket om at genforene os i 27 år, men stenen i skoen har altid været, at DKP giver lov til dobbeltmedlemskab i Enhedslisten. Det har KPiD været meget imod. Vi har forsøgt at genforene os flere gange, men det er altid strandet der. Den sten er væk nu”, siger DKP’s formand Henrik Stamer Hedin til Solidaritet.

I virkeligheden er spørgsmålet om dobbeltmedlemskaberne i Enhedslisten mere skudt til hjørne. Der kommer tilsyneladende ikke en god løsning i morgen, men snarere i 2024.

”Vi har lavet et sæt love, som gælder fra på mandag (4. september 2023, red.). Der koncentrerer vi os kun om det samlede DKP. Der står i lovene, at medlemmernes loyalitet ligger hos DKP. Men jeg kan ikke udelukke, at nogle lokale Enhedslisten-folk også vil være medlemmer af det gensamlede DKP”, siger Rikke Carlsson om spørgsmålet om dobbeltmedlemskaber.

Henrik Stamer Hedin bakker hende op og mener, at problemet nok løser sig af sig selv:

”Vi har en aftale om, at vi tager forholdet til Enhedslisten op på en senere kongres. Men problemet går nok væk af sig selv, hvis Enhedslisten fortsætter den politiske udvikling og højredrejning, de har gang i. Så vil de færreste af vores medlemmer nok også være medlemmer af Enhedslisten”, vurderer Henrik Stamer Hedin.

Trængsel på venstrefløjen

KPiD og DKP er ikke de eneste kommunistiske partier i Danmark. I det samme område finder vi også det noget større Kommunistisk Parti (KP). Hvert år til 1. maj i Fælledparken kan man se nærheden mellem de tre partier. Alle partierne har sin bod ved den samme scene til Rød 1. Maj, som afholdes lidt væk fra SF og Enhedslistens telte. Hvis du mest er til rockmusik, er det klart scenen med bedst musik. Og så sælger de Hancock på fad, hvilket er et klart plus. Næste år vil der måske være et telt mindre ved Rød 1. Maj.

Hvad er så forskellen på partierne? Den har DKP’s formand Henrik Stamer Hedin også svært ved at finde.

”Der er reelt næsten ingen forskel mellem de tre partier – KPiD, DKP og KP”, siger Henrik Stamer Hedin.

KP har for øvrigt også sit hovedkontor i Københavns Nordvestkvarter. Det ligger ikke på Frederikssundsvej, men rundt om hjørnet på Frederiksborgvej.

Men de tre partier har altså ikke slået sig sammen alle sammen. KP er stadig ikke med. De seneste forsøg på at slå sig sammen med KP strandede tilbage i 2019.

”KP mener, at det er dem, der er samlingsbevægelsen for de kommunistiske partier, og så skal vi andre bare slutte op. Men det vil vi ikke. Det var ikke KP, der startede bevægelsen. Det var os”, siger DKP’s formand Henrik Stamer Hedin om, at KP ikke er med i denne samling.

Det var KPiD, som i 2019 var med i det mislykkede forsøg på at samle KPiD og KP. KPiD’s formand Rikke Carlsson ønsker ikke at gå i detaljer med årsagerne til, at det mislykkedes dengang.

”Vi har prøvet før, og det lykkedes ikke. Nu er det lykkedes med DKP, og det er vi stolte over. Alle de gange vi har prøvet at samle med KP, er der så mange, der har forladt politik, at det medlemsmæssigt er blevet for dyrt. Men vi samarbejder da med KP. Så man kan sige, at nu er der et parti mindre”, fortæller Rikke Carlsson.

Kommunistisk Partis formand Lotte Rørtoft-Madsen fortæller, at KP ikke er blevet indbudt.

”Vi er ikke blevet inviteret. Der har været rigtig mange forsøg gennem årene på at samle partierne. Vores parti slog en foreløbig streg i sandet i 2018, da KPiD havde sagt nej til at slå sig sammen med os. Siden da har der ikke været nogen invitationer til os. Men det er en myte og en fordom, der florerer, at vi skulle have en holdning om, at de andre bare kunne melde sig ind hos os”, siger Lotte Rørtoft-Madsen om den manglende invitation til KP.

Hun er enig med Henrik Stamer Hedin i, at der ikke er nogen større politisk forskel mellem de tidligere tre, men nu to kommunistiske partier.

”Vi er enige om rigtig mange ting. Det er ingen hemmelighed”, siger Lotte Rørtoft-Madsen.

“Det vælter ind på mailen”

Udefra kan man få det indtryk, at ingen af de tre kommunistiske partier har synderligt mange medlemmer, og at de medlemmer, der er, efterhånden er godt oppe i årene.

Rikke Carlsson oplyser, at KPiD har omkring 100 medlemmer, og at DKP nok er lidt større. DKP’s medlemstal var i 2019 på omtrent 160 medlemmer. Kommunistisk Parti er noget større, men dets medlemstal ”skal tælles i hundreder, ikke i tusinder.”

Det lyder ikke af mange, men der er optimisme at spore i både DKP og KPiD.

”Lige for øjeblikket vælter det ind på mailen med folk, der gerne vil være medlemmer, og det giver jo nogle forhåbninger. Folk der kommer tilbage og nye folk. Desværre er ingen af de kommunistiske partier i Danmark specielt store længere, men det lader til, at der er interesse for et socialistisk parti med konsekvent NATO- og EU-modstand”, fortæller Rikke Carlsson om medlemsperspektiverne for det gensamlede DKP.

Henrik Stamer Hedin mærker også til fornyet interesse for et gensamlet DKP:

”Der er en del tidligere medlemmer, som stadig føler sig som kommunister, men som meldte sig ud oven på stridighederne i 1990’erne. Mange af dem vil gerne melde sig ind, hvis partierne bare kan finde sammen igen. Og vi har fået mange henvendelser fra folk, som gerne vil være med til kongressen og gerne vil melde sig ind”, siger Henrik Stamer Hedin.

Ingen af de to partiformænd kender partiernes alderssammensætning i detaljer. Men Rikke Carlsson fortæller, at den person, som efter alt at dømme bliver det gensamlede DKP’s nye internationale sekretær, kun er 32 år.

”Vi appellerer til ungdommen om at holde fast og blive aktive. Men det er svært at organisere ungdommen. Først er de der. Så er de der ikke”, siger Rikke Carlsson.