Enhedslisten giver ideologisk dækning til højrefløjen i aftalen om antisemitisme

Enhedslisten ignorerer aftalens meget problematiske karakter, og afviser den velbegrundede kritik som en ”fejltolkning”.

Den nye aftale præsenterer spørgsmålet, som om det handler om begivenhederne 7. oktober 2023 i stedet for det igangværende folkemord. Ligesom de borgerlige medier, der undgår at dække problemets egentlige kerne – som er det igangværende folkemord og den historiske proces, der har ført til den etniske udrensning af palæstinensere – præsenterer aftaleteksten et ufuldstændigt og ensidigt pro-zionistisk billede af ”konflikten i Mellemøsten”.

Samtidig giver aftalen politiet øgede muligheder for at omgå de kontrolmekanismer, der er indført for at beskytte borgerne mod overgreb. Den kan blive brugt til at angribe pro-palæstinensiske demonstranter, give ideologisk dækning til højrefløjen og skabe betingelser for at fremstille kritik af zionismen som antisemitisk.

Det er højrefløjens aftale

Uden at tage højde for aftalens konsekvenser giver Enhedslisten sammen med højrefløjen mere magt til politiet og giver dem mulighed for at springe over retlige mekanismer. Det bør være en bekymring for alle på venstrefløjen. Især når denne aftale indgås med de mest højreorienterede og elementer i dansk politik.

Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne er medunderskrivere af denne aftale. Disse to partiers eksistens er betinget af at bruge minoriteter som syndebukke, og derfor ville de heller aldrig gå med til en aftale, som i realiteten kommer alle minoriteter til gode. Den radikale højrefløj accepterer denne aftale, ikke for at styrke lovgivningen mod chikane af minoriteter, men derimod for at bruge den som et redskab til at chikanere minoriteter yderligere.

Læs bare, hvad Mikkel Bjørn fra DF siger om denne aftale:

”Men denne aftale berører kun krusningerne i overfladen på det store hav af antisemitisme i muslimske miljøer.Hvis man tror, at man kommer antisemitisme i muslimske miljøer til livs med studieture og frivilligt undervisningsmateriale, så har man ikke forstået problemet.”

Han forstår godt, at denne aftale er et redskab til at presse muslimer, men ikke så stærkt, som han gerne ville have det.

Når aftalen definerer “ny antisemitisme” som genereret ud fra “en foragt for staten Israel” på et tidspunkt, hvor denne foragt er helt berettiget, burde det være en rød linje, som et venstrefløjsparti som Enhedslisten ikke kan passere.

Ved at give midler til forskning i “den nye antisemitisme”, som ifølge aftalen er skabt ud fra “foragt for staten Israel” forsøger højrekræfterne at tage kontrollen over fortællingen tilbage. Den fortælling, som de har mistet kontrol over, fordi der i alle lag af samfundet er vokset en modstand mod zionismen som reaktion på, at folkemordet og den etniske udrensning af palæstinenserne er blevet stærkt intensiveret i de seneste ni måneder.

Det er ingen fejltolkning. Det står sort på hvidt i teksten

Rosa Lund skyder skylden for kritikken på en “fejltolkning af teksten”, men for os står det klart, at skylden ligger hos Enhedslistens politiske naivitet. Aftalen siger klart, at “ny antisemitisme” er skabt ”ud fra en foragt for staten Israel”.

Enhedslisten siger, det er “uklart og udefineret”, fordi der ikke er en generel ændring af definitionen af antisemitisme. Men aftalens “nye antisemitisme” er ikke uklar, når det står helt klart i aftaleteksten, hvad den betyder!

Så sent som tidligere i år var der fra Dansk Folkeparti krav i Folketinget om at fjerne mediestøtten til Arbejderen på grund af deres pro-palæstinensiske dækning. Nu laver Enhedslisten en aftale med dem, som klart er til fordel for zionismen og skaber betingelser for yderligere politikker, der kan blive brugt af regeringen til at lukke munden på kritikere af zionismen og tage kontrollen over fortællingen tilbage.

Den eneste forsikring vi får er, at “pengene kun bliver brugt til politisk uafhængig forskning, og ingen politikere har indflydelse på resultatet af eventuel forskning i antisemitisme.” Som om forskning i politiske spørgsmål kan adskilles fra politik.

Overalt i Europa har regeringer slået hårdt ned på pro-palæstinensiske protester, forbudt palæstinensiske flag, forbudt palæstinensiske talere at komme ind i deres lande og meget mere, alt sammen begrundet med, at de “bekæmper” antisemitisme.

At spille en rolle i dette skuespil og afvise velbegrundede bekymringer som værende udtryk for en ”fejltolkning” er i sig selv en grov fejltolkning af den politiske situation. Det er at gøre sin politiske naivitet til et våben i zionisternes og racisternes hænder og give højrefløjen ideologisk dækning på bekostning af pro-palæstinensiske kræfter.