Ovenpå Radio24syv balladen: Enhedslisten kræver nytænkning af public service-radio

En gang blev den kaldt ‘Radio Møller’, fordi det var den daværende kulturminister Per Stig Møller (K) som ønskede, at en privat aktør skulle drive en ny licensfinansieret radiokanal, der kunne konkurrere med DR’s P1. Nu er den imidlertid blevet mange danskeres favorit. Endda i en sådan grad, at Radio- og tv-nævnets beslutning om i DAB-udbuddet at fravælge Radio24syv – og DK4 Radio – til fordel for Radio LOUD, har fået venstrefløjen på barrikaderne.

Regeringens støttepartier har således gennemtvunget, at Radio- og tv-nævnet på fredag skal aflevere en redegørelse om udbuddet. Og hvis der er sket alvorlige fejl, bør hele udbuddet gå om, mener flere af partiernes mediepolitiske ordførere. Formelt er det ikke muligt at klage over Radio- og tv-nævnets afgørelser.

Én af dem er Enhedslistens medieordfører, Søren Søndergaard, som stiller tre betingelser som kan udløse, at udbuddet skal gå om: Hvis det kan påvises, at den givne tilladelse er givet i strid med udbudsbetingelserne, hvis den vundne ansøger har givet forkerte – eller tilbageholdt væsentlige – oplysninger, eller hvis der er sket en klar forskelsbehandling mellem forskellige ansøgere, og der dermed foreligger et brud på god forvaltningsskik.

Betingelserne kommer efter Radio24syv netop har takket nej til at leve videre midlertidigt som DAB-kanal.

Det var således på tale at tildele Radio24syv en midlertidig sendetilladelse og penge til at sende på DAB-båndet i nogle måneder. På den måde ville undersøgelsen af forløbet om udbuddet kunne ske med den fornødne grundighed – og uden at Radio24syv måtte lukke undervejs. Selv om Radio24syv lukker, fortsætter en række af radioens populære programmer dog hos Berlingske Media. B.T. overtager »Det vi taler om«, »Fodbold FM« og »Politiradio«. Berlingske får »Cordua og Steno«, »Kampagnesporet« og »Hitlers æseløre«. Weekendavisen viderefører »24 spørgsmål til professoren«. Og endelig sætter Euroinvestor sig på »Millionærklubben«. »Nattevagten« kører videre på Radio4, der har overtaget FM4 fra Radio24syv.

Søren Søndergaard siger i et interview, at han godt forstår Radio24syvs beslutning om takke nej.

»Det var også mere et desperat forsøg på at finde en eller anden løsning, men Radio24syv siger nu tak, men nej tak. De anerkender forsøget, og er glade for det blev gjort, men kan ikke tage imod det. Og så må vi tage den derfra«.

Så er det vel snart endeligt slut for Radio24syv?

»Jo, men Radio24syv har samtidig sagt, at hvis det viser sig, at der har været så mange problemer med udbuddet, at der bliver et nyt, vil de eventuelt søge igen. Men lad os nu se. Det skal jeg i hvert fald ikke foruddiskontere bliver resultat. Vores opgave har været at sikre, tingene foregik på en ordentlig måde, hvilket der er blevet rejst tvivl om. Derfor får Radio- og tv-nævnet mulighed for at svare på spørgsmål i den kommende redegørelse. Det gør, at vi får den gennemskuelighed og klarhed, som har manglet. Hvad det fører til, er for tidligt at sige«.

Men hvad kan det føre til?

»Det kan jo som sagt være, at Radio24syv vil søge, hvis der kommer en ny udbudsrunde, selv om det selvfølgelig kan blive et lidt andet selskab. Hvad ved jeg! Men forhåbentlig lærer vi i det mindste noget af den her proces med udbuddet, så den ikke gentager sig. Hele processen har jo været en skandale.

Fra første dag har politikerne prøvet at blande sig. Ikke for at give alle ansøgere lige vilkår, men for at give nogle ulige vilkår. Jeg kan godt lide, at politikere blander sig for at give alle lige muligheder – men ikke det andet. Derfor har vi fået et dårligt udbudsmateriale, og nogle højst mærkværdige beregninger og formuleringer, som rejser mange spørgsmål. Når der for eksempel står, at noget er et mindstekrav – hvordan kan Radio- og tv-nævnet så give udbuddet til nogen, som nævnet mener at være tvivl om, faktisk kan opfylde dette krav?

Og så har vi været i den situation, at dem som er blevet udpeget og betalt for at træffe afgørelsen, nemlig Radio- og tv-nævnet, er gået i flyverskjul. I den situation er det klart, at folk kontakter politikerne og kulturministeren for at spørge: ”Hvad fanden betyder det her?” Og hvad skal vi svare? Jeg ved det jo ikke. Derfor må vi nu have klarhed over, hvad der er foregået. Selv om udbuddet ender med at blive godkendt, og LOUD får sendetilladelsen, bliver der et efterspil. Dels i forhold til om det er fornuftigt at have udbud af public service-virksomheder, og dels om Radio- og tv- nævnet – med sin nuværende sammensætning – i givet fald magter denne opgave. Enhedslisten var jo i sin tid imod Radio Møller«.

Er det ikke mærkeligt, at I så er blevet så forelsket i Radio24syv?

»Forelsket?!? Jeg har ikke forsvaret en bestemt radiokanal, men derimod at alle skulle have mulighed for at søge på lige vilkår, og at dem, som kom med det bedste bud, fik kanalen. Og at det i øvrigt skulle afgøres af et uafhængigt nævn. Man behøver jo ikke være sort for at synes, at sorte mennesker ikke skal diskrimineres, vel?«

Men processen med Radio24syv, som oprindeligt startede med, at Løkke-regeringen ændrede kravene til et udbud for FM4, så størstedelen af radioen fremover skulle have base mindst 110 kilometer uden for København, er vel ikke anderledes end beslutningen om i sin tid at placere TV2 i Odense?

»Nej, men det var i sin tid også et usagligt argument. Udgangspunktet må være at lave den bedste kanal til alle danskere – og hele Danmark – og at dette kun skulle kunne laves 110 kilometer uden for København… Det er bare absurd, og et misbrug af skatteydernes penge. Så kunne regeringen have sagt at det var erhvervspolitik. Det er bare ikke kulturpolitik«.

Selv om du fastholder det såkaldte armslængdeprincip, stiller du jo alligevel spørgsmål ved Radio- og tv-nævnets beslutning. Hvad skulle nævnets motivation være for ikke at have fulgt udbudsreglerne?

»Det har Radio- og tv-nævnet måske også. Der er bare rejst en masse spørgsmål, som vi må have afklaret. Nogle af spørgsmålene, som har været fremme, kunne Radio- og tv-nævnet have klaret ved at gå ud og svare på dem. De er nemlig lette at forklare. Når Radio- og tv-nævnet for eksempel betragter en kanal som landsdækkende, selv om den kun når ud til 82 procent af danskerne, skyldes det jo, at dette fremgår af udbudsmaterialet. En kanal, som når ud til over 80 procent, betragtes nemlig som landsdækkende. Der kan være gode forklaringer på det hele. Men de forklaringer må jo gives«.

Hvad er problemet med at udbyde det som en public service-radio?

»Vi får det problem, at det bliver en permanent kanal, hvis den klarer sig godt og folk er tilfredse. Hvorimod det skal være noget lort i otte år, før man kan komme af med den. Hvilket er en lidt underlig måde. I sin tid foreslog Enhedslisten jo, at man lavede en public service-radio ved siden af DR, ligesom man lavede TV2 – men uden at sende den i udbud. Eller i hvert fald kun at lade den komme i udbud første gang.

Så kan man løbende udskifte bestyrelsen og direktøren, og på den måde påvirke stationen og dens målsætning. På den måde kan forskellige mennesker søge stillingerne med forskellige målsætninger om at udvikle kanalen. Men at opsige stationens lejemål, fyre alle medarbejderne og smide det hele ud for at indsætte nogle andre til at starte forfra… Altså, det er jo ikke sikkert, at det er den klogeste måde at gøre det på. Det vil vi i hvert tage op under forhandlingerne om det kommende medieforlig. Om fire år skal LOUD jo i udbud igen og om otte år er det Radio4. Det er jo relativt snart, at vi skal i gang igen med den proces. Alt bliver jo kastet op i luften, mens det ville være naturligt, at noget af det, som fungerer, kørte videre«.