Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens stemme i debatten
Search
Generic filters
Menu
25. marts. 2021

Enhedslisten på retræte efter affaldsbommert – må true med at trække sig fra forlig

Sammen med resten af Folketingets partier indgik Enhedslisten sidste sommer en aftale, som betyder, at der er risiko for affaldssektoren bliver privatiseret.

Artiklen tager cirka 6 minutter at læse.

At djævlen ligger i detaljen – eller nærmere bestemt på side 11 og 12 i en aftaletekst – må Enhedslistens nye politiske ordfører Mai Villadsen sande i disse dage. Spoler vi tiden tilbage til sidste sommer i 2020 var der jubel og ros, da hun – på det tidspunkt som partiets klimaordfører – underskrev en aftale, som skulle gøre Danmark grønnere. I dag er der panikstemning, fortrydelse og trusler om at udtræde af forliget. Sidenhen er det nemlig kommet frem, at partiet har sat sin underskrift på en aftale, der kører lige lukt i retning af privatisering af en vigtig, offentlig sektor.  

Aftaletekst beskriver konkurrenceudsættelse

Klimaftalen blev indgået 16. juni 2020 mellem Enhedslisten, Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF, Konservative, Liberal Alliance og Alternativet. Aftalen beskriver både en plan A og plan B. Plan A drejer sig om, at Kommunernes Landsforening kommer med en plan for fremtidens forbrændingsanlæg, som skal godkendes af Energistyrelsen. Hvis ikke planen godkendes, vil plan B blive sat i værk. Den indebærer, at en liberalisering af offentlige forbrændingsanlæg automatisk sættes i gang.

På side 11 i aftalen står der følgende: ”Energistyrelsen vil samle og konsolidere vurderingen på baggrund af de enkelte delelementer. Vurderingen vil være rent administrativ og kan ikke omgøres af aftalepartierne eller de relevante ministre”.

At partierne i aftalen ikke kan løbe fra konkurrenceudsættelse, når først bolden ligger hos Energistyrelsen, bliver yderligere understreget på side 12 i samme aftaletekst. ”Såfremt modellen ikke godkendes, er aftalepartierne enige om, at der automatisk iværksættes en løsning, som er skitseret nedenfor. Løsningen baserer sig på, at forbrændingsanlæggene skal konkurrere om affaldet, så det behandles, hvor det kan gøres mest miljørigtigt, bedst og billigst.”


En sejr for klimaet og fællesskabet? Noget tyder på, at daværende klimaordfører Mai Villadsen tog munden for fuld, da hun i sommer konkluderede på aftalen. Nu har partiet nemlig måtte trække sig fra aftalen. Screenshot fra Facebook.

Advaret om privatisering

Selv om aftalen i sin tid fik ros fra venstreorienterede stemmer, var der også kritiske røster.
Lasse Olsen, som er medlem af Enhedslistens Hovedbestyrelse og sidder i bestyrelsen for Aalborg Forsyning, læste aftalen igennem og forholdt sig kritisk til muligheden af privatisering, få dage efter aftalen blev indgået.  “Det er påfaldende, at det i aftalen er så udspecificeret, hvad der skal ske, hvis KL-modellen ikke bliver godkendt af Energistyrelsen. Altså det er beskrevet detaljeret, hvordan man vil gennemføre en liberalisering, hvis KL’s forslag bliver afvist, og forligspartierne har i aftalen forpligtet sig til at stemme for den nødvendige følgelovgivning for at gennemføre den liberalisering”, siger Lasse Olsen. ”Helt anderledes forholder det sig, hvis Energistyrelsen godkender KL’s forslag. Der står ikke ét eneste ord i forliget om, hvad der så skal ske”, tilføjer han.

Han fortæller, at han dengang kontaktede Mai Villadsen, som på det tidspunkt var for klimaordfører for Enhedslisten, for at finde ud af, om det var rigtigt forstået, at aftalen kunne medføre markedsgørelse af affaldssektoren, hvilket han fik bekræftet.

Det var en fejl at indgå aftalen til at begynde med, for privatisering af sorteringsanlæg giver ikke mening i forhold til en demokratisk og grøn, styret omstilling

Lasse Olsen

”Der er nok et tidsperspektiv i det: Energistyrelsen og skiftende regeringer har forberedt en liberalisering i mange år, mens KL-modellen blev en del af forhandlingerne få dage, inden aftalen blev indgået. Det er en mulig forklaring på, hvorfor det scenarie er ubeskrevet i aftalen,” siger Lasse Olsen. Alligevel mener han ikke, at aftalen burde være indgået med Enhedslistens velsignelse. “Det var en fejl at indgå aftalen til at begynde med, for privatisering af sorteringsanlæg giver ikke mening i forhold til en demokratisk og grøn, styret omstilling,” siger Lasse Olsen.

“Enhedslisten fik forhindret regeringens forslag om privatisering af vores affald”, lød beskeden sidste sommer fra partiets energiordfører, Søren Egge Rasmussen. Men noget tyder på, Egge Rasmussen dengang tog munden rigeligt fuld. I hvert fald er Enhedslisten nu trådt ud af aftalen efter det har vist sig, at der ikke er noget som helst, der er blevet forhindret, når det kommer til privatisering. Screenshot fra Facebook

Fra jubel til fortrydelse

Da aftalen var indgået, blev den fejret som en sejr til Enhedslisten i medierne, ligesom flere internt i partiet opfattede aftalen som scoring fra partiets side af. ”Da aftalen kom ud i sensommeren, troede jeg selv, at det var en fantastisk aftale. Men der gik ikke mere end et døgn, så begyndte jeg at blive skeptisk i takt med at flere og flere detaljer kom frem om risikoen for privatisering, og at der bliver afgivet politisk magt til embedsmænd i Energistyrelsen. Det er en bekymrende aftale”, siger Sinem Demir, som sidder i Enhedslistens hovedbestyrelse.

Også Jonatan Simmel fra Enhedslistens hovedbestyrelse forstod dengang budskabet som om, at Enhedslisten havde trukket det længste strå: ”Jeg kan ikke tage ansvar for eller opklare, hvad den tidligere hovedbestyrelse har gjort eller tænkt ift at indgå den her aftale. Som jeg ser det, er der to fejl: Det er en fejl, at man lægger det over til embedsmænd at træffe en endelig beslutning om, hvorvidt affaldssektoren skal privatiseres – det er en politisk beslutning og skal træffes af politikere. Den anden fejltagelse ligger i den kommunikation, man havde, da man lavede aftalen, hvor man gik ud og fremstillede det som et værn mod privatisering. Situationen nu viser, at det ikke er tilfældet”, udtalte han i til Solidaritet den 2. marts 2021.

Vejen til udmeldelse af forlig

Spørgsmålet melder sig, hvordan det kunne gå så galt for Enhedslisten, at de i Information onsdag 24. marts 2021 måtte true med at forlade et forlig, som de ellers havde sagt god for. 
“Vi har altid været fuldt ud klar over, at der lå en mulig markedsgørelse i aftalen. På det tidspunkt da aftalen blev indgået, lå der kun en ren privatisering på bordet. Det lykkedes dengang at få skabt en protest mod de konsekvenser, en markedsmodel ville medføre, hvilket var grunden til, at Kommunernes Landsforening fik lov at komme med et alternativ”, siger klimaordfører for Enhedslisten Peder Hvelplund.   

Vi har altid været fuldt ud klar over, at der lå en mulig markedsgørelse i aftalen.

Peder Hvelplund


– Var det en fejl fra Enhedslistens side at fremstille aftalen som sejr, da den blev indgået, nu hvor pilen peger mod privatisering?

“Nej, det var det ikke, fordi vi fik muligheden for, at Kommunernes Landsforening kunne lave en model, som havde kunnet hindre privatisering. Men det er klart, at vi skulle ikke kun have sagt, at det var en sejr, for der lå også en privatisering af genanvendelsesektoren. Vi indgik aftalen, fordi vi på det tidspunkt vurderede, at Kommuneres Landsforening kunne løse opgaven. Vi mener nu, at forudsætningen er blevet brudt, fordi myndighederne har stillet så rigide krav, at opgaven i praksis har været umulig at løse for KL”, siger Peder Hvelplund.  

Om skribenten

Emma Inge Hansen

Emma Inge Hansen

Cand.mag i analytisk journalistik. Nyhedskoordinator og organisationsmedarbejder i Solidaritet. Læs mere