Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
2. marts. 2021

Privatisering af affaldssektoren – Enhedslisten forlanger genforhandling

Som konsekvens af energiforliget som Enhedslisten er med i, lægger Energistyrelsen nu op til, at forbrændingsanlæg ikke længere skal være offentligt ejet.

Forbrændingsanlægget i Amager Bakke ejes af fem kommuner i hovedstaden. De retter nu henvendelse til klimaminister Dan Jørgensen, fordi de er utilfredse med den nye aftale om affaldshåndtering. Pressefoto: BIG

Af Emma Inge Hansen  

Privatisering af en offentlig sektor gennemført med Enhedslistestemmer. Det kan blive virkeligheden, hvis aftalen om håndtering af affald i fremtiden, ender med at have den konsekvens, at affaldssektoren bliver privatiseret. Inden det kommer så vidt, peger pilen dog på, at Enhedslisten vil træde ud af aftalen.  

Hasteindkaldt til hovedbestyrelsesmøde  


Søndag 21. februar var der indkaldt til ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde i Enhedslisten. På mødet var der én ting på dagsordenen: Hvordan skal partiet forholde sig til, at det energiforlig – som sidste år blev fejret som en sejr – nu pludselig viser sig at resultere i privatisering af affaldssektoren. 
Ifølge hovedbestyrelsesmedlem Jonathan Simmel, som var med til at indkalde til mødet,  var spørgsmålet, hvad Enhedslisten kunne gøre for at sætte en stopper for den privatisering, som med stor sandsynlighed bliver konsekvensen af Energiforliget. Forliget blev indgået i sommers mellem Enhedslisten, Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.  

Mulig udtrædelse  

Skulle det ende med, at affaldssektoren bliver privatiseret som følge af forliget, tyder meget på, at Enhedslisten udtræder – dog eventuelt kun af den del, som indeholder elementet om affaldsforbrændingens privatisering.  

Skulle det ende med, at affaldssektoren bliver privatiseret som følge af forliget, tyder meget på, at Enhedslisten udtræder – dog eventuelt kun af den del, som indeholder elementet om affaldsforbrændingens privatisering.  

“Jeg kan forstå på Mai Villadsen, at folketingsgruppen har forlangt en genforhandling,” udtaler hovedbestyrelsesmedlem Lasse Olsen, som deltog i hovedbestyrelsesmødet den 21. februar.   
“Jeg har en forståelse af, at hvis situationen opstår, hvor man indser, at det er umuligt at stoppe den her privatiseringsproces – og det tror jeg er tilfældet – så udtræder man af aftalen,” siger Lasse Olsen. 
Sinem Demir, som ligeledes var til stede på hovedbestyrelsesmødet, tror ikke på, at det vil lykkes at indgå aftale med de andre forligeparter – som blandt andet tæller Liberal Alliance – om at hindre en privatisering.  
”Jeg synes godt, man kan indrømme, at man har indgået en aftale, der ikke var så god, som man troede den var, og så træde ud af den. Og det er også det, jeg synes, Enhedslisten skal gøre,” siger hun.  
”Jeg går ud fra, at Enhedslisten ikke kommer til at være med til at lægge stemmer til en privatisering,” siger Jonathan Simmel om udsigterne til, at forliget om affaldssektorens fremtid bliver vedtaget i sin nuværende form.  

Magt til embedsmænd  


I aftaleteksten var der lagt op til, at Kommunernes Landsforening skulle komme med en model for, hvordan fremtidens affaldssektor skulle se ud. Samtidig var det dog udspecificeret, at hvis Energistyrelsen ikke godkendte Kommunernes Landsforenings model, var det op til embedsmændene i Energistyrelsen at finde en model, som indebar liberalisering af sektoren. Partierne i forliget – herunder Enhedslisten – har forpligtet sig til at stemme for den model, som Energistyrelsen fandt frem til.  Det er en fejl, at man lægger det over til embedsmænd at træffe en endelig beslutning, om affaldssektoren skal privatiseres – det er en politisk beslutning og skal træffes af politikere, mener i hvert fald et medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse.


”Som jeg ser det, er der to fejl: Det er en fejl, at man lægger det over til embedsmænd at træffe en endelig beslutning, om affaldssektoren skal privatiseres – det er en politisk beslutning og skal træffes af politikere. Den anden fejltagelse ligger i den kommunikation, man havde, da man lavede aftalen, hvor man gik ud og fremstillede det som et værn mod privatisering. Situationen nu viser, at det ikke er tilfældet,” siger Jonathan Simmel.  

Solidaritet har forsøgt at få svar fra politisk ordfører Mai Villadsen og energiordfører Peder Hvelplund, begge fra Enhedslisten, for at få en kommentar. De er ikke vendt tilbage inden artiklens udgivelse.

Om skribenten

Emma Inge Hansen

Emma Inge Hansen

Cand.mag i analytisk journalistik. Nyhedskoordinator og organisationsmedarbejder i Solidaritet. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER