Enhedslistens ordførerskaber er på plads
Enhedslisten har fordelt ordførerskaberne til den næste folketingsperiode
Mens folk venter på, at der måske sker noget i regeringsforhandlingerne, har Enhedslisten i dag 21. april offentliggjort partiets ordførerskaber til den kommende folketingsperiode.
Pelle Dragsted fortsætter ikke overraskende som politisk ordfører, og han vil sammen med Peder Hvelplund, Lisbeth Torfing og Victoria Velásquez også udgøre partiets gruppeledelse på Christiansborg.
Her er den fulde liste:
Pelle Dragsted: Politisk ordfører.
Eva Flyvholm: EU-ordfører, forsvarsordfører, beredskabsordfører, it-ordfører, retsordfører.
Ibrahim Benli: Beskæftigelsesordfører, ældreordfører, handicapordfører.
Leila Stockmarr: Børne- og ungeordfører, undervisningsordfører, uddannelsesordfører, forskningsordfører, kulturordfører, transportordfører.
Lisbeth Torfing: Skatteordfører, boligordfører, energi- og forsyningsordfører, kommunal- og indenrigsordfører, ordfører for landdistrikt og øer.
Peder Hvelplund: Udlændingeordfører, integrationsordfører, indfødsretsordfører, sundhedsordfører, psykiatriordfører.
Pil Christensen (suppleant for Rosa Lund): Miljøordfører, naturordfører, demokratiordfører, ligestillingsordfører.
Rasmus Vestergaard Madsen: Klimaordfører, dyrevelfærdsordfører, landbrugsordfører, fiskeriordfører, fødevareordfører, ordfører for det tyske mindretal.
Sinem Dybvad Demir: Arbejdsmarkedsordfører, arbejdsmiljøordfører, erhvervsordfører.
Trine Pertou Mach: Udenrigsordfører, udviklingsordfører, Arktisordfører, ordfører for Grønland og Færøerne, kirkeordfører.
Victoria Velásquez: Finansordfører, socialordfører.
“En perlerække drømmeordførerskaber”
Skal man tro Enhedslisten-politikernes Facebook-opslag om ordførerskaberne, er der stor tilfredshed med de tildelte poster.
Leila Stockmarr skriver på sin Facebook-side, at hun glæder sig til at arbejde med den ”perlerække drømmeordførerskaber”, hun har fået. Hun skriver, at hun vil kæmpe for, at færre børn mistrives, og at det ikke er børnene, der er problemet, når 50.000 børn vokser op i fattigdom.
På kulturområdet vil hun kæmpe for ”stærk public service, frie medier, ordentlige vilkår for udøvende kunstnere, bedre adgang til kultur for alle, folkeoplysning og biblioteker” og meget andet.
Og på transportområdet vil hun kæmpe for ”bedre og billigere kollektiv transport i hele Danmark og bedre arbejdsmiljø for ansatte i DSB (og andre steder)”.
Rasmus Vestergaard Madsen skriver, at han ”kommer til at være pissestædig og insistere på at den grønne omstilling skal være til gavn for os almindelige mennesker, når rigmænd, kapitalfonde, olieselskaber og lobbyorganisationer forsøger at mele deres egen kage og skrabe mest mulig profit til sig.”
Victoria Velásquez understreger, at hun vil kæmpe for en økonomisk politik for de mange og ikke kun for eliten. Og så glæder hun sig som socialordfører til at arbejde sammen med beskæftigelsesordfører Ibrahim Benli i kampen mod fattigdom og for et ordentligt arbejdsliv, der ikke slider folk ned.
Opdatering 23. april: Vi havde glemt at skrive, at Lisbeth Torfing også er en del af gruppeledelsen. Det er tilføjet nu.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER
