Enighed om målet – uenighed om midlet. Hvordan kan venstrefløjen arbejde i EU?

Der er valg til Europa-Parlamentet i juni næste år. Med vanlig rettidig omhu afholdt Solidaritet derfor et debatarrangement for at tage pulsen på venstrefløjens forhold til EU. Mandag 6. november var tre repræsentanter for venstrefløjens ungdomsbevægelser derfor mødt op i Solidaritetshuset på Nørrebro i København for at debattere, hvad EU kan bruges eller ikke bruges til. Debatarrangementet var arrangeret af Solidaritet og Institut for Marxistisk Analyse.

Deltagerne var Elias Binggeli fra SFU, Emil Samaras Eriksen fra Rød-Grøn Ungdom og Sine Bilfeldt fra Folkebevægelsen mod EU.

SF’s historiske modstand mod EU ligger efterhånden en del år tilbage i tiden. Rød-Grøn Ungdom har fulgt Enhedslistens holdningsskifte til EU, hvor man ikke længere arbejder for dansk udmeldelse af unionen p.t.

Kan gode forandringer ske inden for EU?

Sine Bilfeldt lagde vægt på, at EU i flere tilfælde har stået i vejen for grønne og progressive udviklinger i medlemslandene. Som det seneste eksempel nævnte hun sagen om de havvindmøller uden for Bornholm, som ikke må blive opført, fordi projektet er i strid med EU-retten om statsstøtte.

Eksemplerne er ifølge Sine Bilfeldt så mange, at man må indse, at EU ikke kan ændres indefra. Derfor må Danmark forlade EU.

Emil Samaras Eriksen fra Rød-Grøn Ungdom delte ikke al Sine Bilfelts pessimisme på EU’s vegne, men understregede, at Rød-Grøn Ungdom og Enhedslisten stadig deler store dele af Folkebevægelsens kritik af EU. Men EU er et nødvendigt redskab for at arbejde med de grænseoverskridende problemer, som EU og medlemslandene står med.

Politikeren fra Rød-Grøn Ungdom nævnte blandt andet asylpolitikken som et område, der kræver fælles løsninger på europæisk plan. Her må EU i hans øjne stå sammen for at sikre en fælles politik for modtagelse af flygtninge samt for at styrke støtten til andre lande.

Elias Binggeli fra SFU var ikke overraskende enig i, at EU er en platform, hvor man kan føre den politik, som flere lande nødvendigvis må føre sammen. SF er medlem af det europæiske parti De Grønne, og Elias Binggeli fremhævede klimapolitikken som et område, hvor flere lande kan stå sammen for at føre en mere ambitiøs klimapolitik.

Her pointerede SFU’eren, at EU skal have mulighed for at sanktionere de lande, som ikke lever op til de vedtagne klimamålsætninger.

Enighed om målene, uenighed om midlerne

Sine Bilfeldt fra Folkebevægelsen mod EU delte som sådan de to andre politikeres målsætninger. Hun var bare uenig i, at disse gode forandringer kan ske inden for EU’s nuværende spilleregler. Det var den primære uenighed mellem debattens panelister. Hvor de alle sammen delte målsætningerne om et grønnere og mere solidarisk Europa, var de uenige om, hvorvidt EU kan være et redskab til at sikre disse forandringer.

”Når der sker gode forandringer, sker de på trods af – og ikke på grund af – EU”, sagde Sine Bilfeldt.

Emil Samaras Eriksen svarede dertil, at der i EU sker masser af god lovgivning. Men nøjagtig som i Danmark er det et stort problem, at der er et forkert politisk flertal. Når EU-Kommissionen – som er dem, der kan udarbejde lovforslag i EU-maskineriet – fremlægger nogle på papiret gode ting, bliver de tit udvandet af de højreorienterede politikere, der befolker flertallet i parlamentet og i medlemslandenes regeringer.

Alligevel bliver der opnået gode resultater.

“Enhedslistens største resultat nogensinde er, at vi med ét mandats flertal i Europa-Parlamentet fik forhandlet en aftale hjem, som kraftigt forbedrer vilkårene for to millioner lastbilschauffører. Den aftale var ikke sket uden for EU, og derfor giver det mening, at Enhedslisten sidder i Europa-Parlamentet”, sagde Emil Samaras Eriksen.

Elias Binggeli gav Emil Samaras Eriksen ret med ordene:

”Det ville være skønt, hvis al vores politik kunne blive gennemført, men der er ikke flertal for den. Det er der heller ikke i Danmark. Når regeringen laver topskattelettelser for 10 milliarder, er det regeringsflertallet, som er problemet. Det er ikke Folketinget som institution.”

Artiklen og debatarrangementet er støttet af Europanævnet og 15. septemberfonden