Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
9. februar. 2022

En mindsteløn i EU vil kunne være fatal for fagbevægelsen i Danmark

Den positive diskussion om en mindsteløn i EU overser, hvilke konsekvenser en sådan politik kunne få for det danske arbejdsmarked, mener Kit Aastrup.

Bygningsarbejder i Polen. Foto: Yehor Tulinov.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

“Den danske debat om EU’s direktiv om mindsteløn er fyldt med overdrivelser og national selvtilstrækkelighed. Det er på tide, vi også lytter til de fagligt aktive i andre lande, der mener EU-lovgivningen kan forbedre deres forhold.”

Sådan indledes Jakob Mathiassens debatindlæg i Solidaritet. Et meget velskrevet indlæg, som er et forsvar for den europæiske mindsteløn, som EU har indført fornylig. Et indlæg, der følger Angela Merkel, da hun sagde: “Wir schaffen das”. Vi klarer det.

Jakob Mathiassen mener, at der skal opbygges en europæisk arbejderbevægelse, der kan kæmpe sammen. Om det kan lade sig gøre, har jeg ingen forudsætninger for at vide. Den europæiske mindsteløn er heller ikke noget problem – endnu – for den organiserede del af arbejderklassen. Problemet ligger et helt andet sted.

Med indførelsen af den europæiske mindsteløn vil det blive lettere for arbejdsgiverne at indføre udenlandsk arbejdskraft. De skriger jo allerede på den nu. Arbejdsgiverne skal bare melde sig ud af Arbejdsgiverforeningen og love de udenlandste arbejdere den europæiske mindsteløn.

Det har ikke i første omgang betydning for alle de organiserede danske arbejdere, der vil bare med tiden blive færre af dem.

Udenlandske arbejdere i Danmark

Allerede nu kan vi se, at der i stor stil indføres udenlandsk arbejdskraft ved de store anlægsarbejder som Metroen i København, Letbanen i Aarhus, Storstrømsbroen m.fl.

“Man er nødt til at se virkeligheden i øjnene.”

Også ved andre byggerier indføres der udenlandsk arbejdskraft. Højhuset “Lighthouse” i Aarhus Ø, bliver bygget af et polsk betonsjak på 70 mand, som ganske vist får mere end den europæiske mindsteløn, men som får mindre end danske arbejdere med overenskomst ville få.

EU’s “grundpiller” er fri udveksling af kapital, varer, arbejdskraft og tjenesteydelser, men først nu er man godt i gang med den frie udveksling af arbejdskraft. Jeg tvivler på, at det danske overenskomstsystem med høj organiseringsprocent og overenskomster kan overleve i et føderalt Europa.

Den nye tyske kansler har allerede bebudet, at EU skal være en forbundsstat. Jeg tror ikke på, at man får noget væsentligt ud af at “kæmpe” indenfor EU fordi, EU’s grundlæggende interesser er noget andet, nemlig bl.a. den frie udveksling af arbejdskraft m.m.

Jeg bliver også nødt til at gøre opmærksom på, at EU ikke er demokratisk, den styres af en kommission, hvor der sidder udnævnte kommissærer, Den Europæiske Centralbank og Valutacentralen.

EU-parlamentet har ingen magt, da medlemmerne ikke kan stille lovforslag. Selv om man har stolte traditioner i den danske fagbevægelse for høj faglig organisering og arbejdskampe, er man nødt til at se virkeligheden i øjnene. I takt med at der indføres mere og mere udenlandsk arbejdskraft, vil fagforeningerne miste medlemmer og indflydelse.


Om skribenten

Kit Aastrup

Kit Aastrup

Aktivist siden slumstormer-tiden i 1972-73, og engageret i arbejdsmiljø, politiske fanger og Cuba. Har været med Præster for Fred gennem USA til Cuba. Medlem af Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU.   Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER