Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
5. juli. 2024

Europas skæbnevalg: Kan den brune bølge inddæmmes ved anden runde af det franske parlamentsvalg?

I en genoplivning af en ”republikansk dæmning” mod højreekstremismen trækker venstrefløjen alle kandidater fra anden valgrunde, når det kan hjælpe en bedre placeret centrum-højre kandidat og hindre højreekstreme i at vinde. Nødtvunget og ofte modvilligt har også præsident Macrons centrum–højre tilsvarende trukket 81 kandidater, der var kommet i anden runde i Frankrigs 577 valgkredse. Men vil det være nok for at undgå et flertal til højreekstremisterne ved anden runde d. 7. juli?

Foto: Niels Boel

Den enorme Marianne-statue, som symboliserer den franske Republik, er blevet indsvøbt feministisk knytnæve og venstreunionens flag. Demonstranterne istemmer ”No pasarán” og ”siamo tutti antifascisti (vi er alle antifascister, red.)”.

Slagråb ved Nouveau Front Populaires folkemøde i Paris: Video: Niels Boel

Det er venstrefløjen Den Nye Folkefronts (Nouveau Front Populaire, NFP) sidste store møde på Place de la République i Paris før anden runde af valget til Nationalforsamlingen. Mødet er indkaldt af civilsamfunds- og medieorganisationer for at ”dæmme op for det yderste højre”.

Musikere, kunstnere og en lang række kulturpersonligheder har været på scenen eller virtuelt på storskærmen – fra fodboldlegenden Raí til nobelprismodtageren Annie Ernaux. Tusinder er samlet, især mange unge, som indimellem råber ”Ungdommen giver National Samling fingeren”.

Nobelprismodtager Annie Ernaux holder tale. Foto: Niels Boel

Det yderste højre fører

Det er tre dage efter første runde af valget til Nationalforsamlingen, som har givet voldsomme tømmermænd med 33 procent af stemmerne til det yderste højre – en fordobling i forhold til sidste valg til Nationalforsamlingen i 2022. Venstrefløjen holdt skindet på næsen med 28 procent, mens macronisterne er nede på 21 procent og det gamle republikanske parti – Charles de Gaulles arvtagere – fik 6,6 procent.

Trods musik og kampråb er øjeblikket ikke til festivitas men til samling og mobilisering i lyset af National Samlings (Rassemblement National, RN) føring fire dage før anden valgrunde. De mange palæstinensiske flag fra tidligere demonstrationer, der ofte har afstedkommet polemik i medier og på højrefløj, synes til dels fortrængt af det nationale blå-hvid-røde flag.

”Nej, National Samling er ikke et parti som andre partier”, siger Sophie Binet fra fagforeningen CGT. ”Det er et racistisk sexistisk, homofobisk og voldeligt parti, og nu officielt støttet af Vladimir Putin. Valget søndag er ikke et spørgsmål om højre eller venstre”. Hun fastslår, at den franske republiks idealer om frihed, lighed og broderskab afhænger af ganske få mandater i Nationalforsamlingen med enkelte stemmer på vippen.

“Hvis De ikke er fattig, LGBT+, en kvinde, miljøforkæmper, funktionær, sort, muslim eller jøde, ukrainer, palæstinenser osv. Så er det rigtigt, at det nok ikke ændrer noget”. Foto: Niels Boel

Annie Ernaux angriber macronisterne, der under valgkampens første runde satte lighedstegn mellem højreekstremister og den venstreunion, ”som døbes venstreekstremistisk i strid med enhver politisk definition”. Hun fordømmer mediernes og de borgerliges dæmonisering af venstrefløjspartiet Det Oprørske Frankrig (La France Insoumise, LFI), som ”har været offer for en bagvaskelse med beskyldninger om antisemitisme, fordi det har begået den fejl at protestere mod stilheden, der omgærder de 35.000 døde i Gaza”.

Hun citerer digteren Louis Aragon ”Det var en tid uden fornuft, hvor ulve forveksledes med hunde”, og fortsætter: ”RN’s program handler substantielt om lov og orden og en tilbagevenden til hvidt overherredømme. Problemet er dog ikke indvandring, men den sociale uretfærdighed. Men RN’s program er uklart på det sociale område. For eksempel vil det på ingen måde beskatte de store selskabers ekstraordinært høje profitter”.

En sejr til RN vil ramme hverdagslivet på kort og lang sigt, for den vil påvirke uddannelse, retsvæsen og medier, fortsatte hun. ”Der er øjeblikke i et lands historie, hvor borgerne træffer valg, som det bagefter er svært at lave om på. Dette valg, som vores efterkommere vil dømme os på, det er nu, næste søndag!”

Udemokratisk valgsystem

Min gamle kammerat og fotograf Alain er dybt bekymret for udsigten. ”De fleste, jeg kender, er tæt på macronisterne. De er alle bekymret over højreekstremisterne, og hænger med næbbet”.

En pensioneret, tidligere højtstående embedsmand, Jean, er for første gang gået i kampagnemodus. Hver dag er han på markeder og stræder for at uddele løbesedler for NFP. ”Jeg oplevede tørklædeklædte kvinder, der fortalte mig, at det var skræmte over udsigten til ”at blive smidt ud af landet”, fortæller han. ”En ung mand af anden herkomst sagde til mig: ”Jeg takker Dem af hele mit hjerte på vegne af alle vores mødre.”

Knyttede næver og tricolorer til folkemøde på Place de la République i Paris 4. juli. Foto: Niels Boel

I et demokratisk, proportionelt valgsystem som det danske ville en tredjedel af stemmerne til et højreekstremt parti ikke give anledning til paniske forestillinger om en total magtovertagelse. Tingene ser helt anderledes ud i det franske valgsystem med valgkredse og to valgrunder, hvor partiet med flest stemmer i anden omgang i en valgkreds vinder kredsens mandat.

Systemet giver uforholdsmæssig stor repræsentation til partiet med flest stemmer. Det har tidligere i Frankrig næsten altid gavnet borgerlige eller venstrefløjskandidater. Men i dag favoriserer det altså det højreekstreme RN og kan give partiet flertal i den franske Nationalforsamling ved anden valgrunde søndag 7. juli.

Det vil i givet fald være første gang siden Vichy-regeringen, marskal Philippe Pétains samarbejdsregering under den nazistiske besættelse 1940-44.

Den republikanske ark er presset

Siden det ekstreme højre har gjort sig gældende ved valg i Frankrig fra 1970’erne, har en såkaldt republikansk ark, hvor alle andre partier stemte på en anden kandidat end den højreekstreme, holdt det ekstreme højre ude for indflydelse i Nationalforsamlingen.

Men den republikanske ark er presset i dag, hvor andre politiske skel har splittet franskmændene gennem de seneste år. De sager er kommet til udtryk gennem De Gule Vestes oprør i 2018, Macrons gennemførelse af pensionsreformen trods overvældende stor modstand i 2023 og det bestialske terrorangreb i Israel 7. oktober 2023 og Israels igangværende ”sandsynlige” (ifølge Den Internationale Domstol) folkemord i Gaza, der støttes med vestlige våben – herunder franske.

Lige efter valgstederne lukkede 30. juni om aftenen, annoncerede venstrefløjen, at den ville trække bestemte kandidater, der havde fået mere end 12,5 procent af de registrerede vælgeres semmer i første runde af valget til Nationalforsamlingen, og hermed ellers var berettigede til at gå videre i anden valgrunde.

Det gælder alle NFP’s kandidater, som inden anden valgrunde ligger på tredjepladsen, hvis deres tilbagetrækning kan sikre valg af en centrum-højre kandidat frem for en højreekstrem kandidat. Med risiko for flertal til RN i Nationalforsamlingen og uden risiko for venstrefløjsflertal trak Macrons parti Ensemble tilsvarende sine kandidater i tredje position – dog med undtagelsen af kandidater i 14 valgkredse.

Spørgsmålet er, om de borgerlige vælgere følger trop på søndag. Om de, efter i måneder at have fået tudet ørerne fulde med anklager mod venstrefløjen for ekstremisme, i sidste ende vil stemme på en kandidat fra NFP for at undgå valget af en RN-kandidat.

Alain fortæller om sine svigerforældre fra Lyon, som altid har stemt borgerligt og på søndag står over for det for dem umulige valg at skulle vælge mellem en kandidat fra LFI og fra RN. Moderen vil stemme LFI, mens faderen vil afholde sig fra at stemme.

“At dæmme op mod fascismen = Stemme på Folkefronten”. Foto: Jens Boel

Maskefald:

En bekendt, Frédéric, som nu bor i det landlige Loiret-departement, fortæller mig over telefonen, at ”tungerne har løsnet sig”. Hvor det tidligere var skamfuldt at stemme på RN, er det i dag ”det normale” på de små mekanikerværksteder, frokoststuen for buschauffører, i de små søvnige barer, som har overlevet i de franske landdistrikter.

Her fra Paris er det svært at forestiller sig. Her fik RN kun 10,7 procent af stemmerne – hvilket dog er en klar fremgang fra partiets 3,9 procent i 2022. For eksempel kender mine parisiske venner Alain og Jean ingen, som stemmer RN.

Frédérics iagttagelser bekræftes af mange historier i pressen. Racistiske og antisemitiske tilkendegivelser og sågar overfald skulle have taget voldsomt til rundt i Frankrig. En video er gået viralt, hvor en fransk sundhedsassistent af mørk lød bliver overfaldet af sine naboer, et ægtepar, der råber ”Tilbage i dit hundehus. Dette er vores land!”

Da præsident Emmanuel overraskende og – i mange iagttageres øjne – selvmorderisk udskrev nyvalg til Nationalforsamlingen efter RN’s sejr ved valget til EU-parlamentet 9. juni, sagde han, at han ønskede en afklaring af fransk politik.

Præsident Macron ønskede afklaring i fransk politik. Så han udskrev valg. Foto: Niels Boel

Hvad han til fulde har opnået, er ikke blot sit eget parti Ensembles relative nedsmeltning, men et mere generelt ideologisk og politisk sammenbrud. Et maskefald. Og en accelerering af fransk politik, som i årevis synes at have bevæget sig mod en højreekstrem magtovertagelse. Det har hidtil virket som en fjern og teoretisk horisont med præsidentvalget i 2027 som næste faremoment. Nu kan det blive virkelighed.

Straks efter opløsningen af Nationalforsamlingen gik fransk politik i accelerationsmodus. Venstrefløjen, som i månedsvis havde slidt sig ned med fløjskrige sluttede sig sammen i den Nye Folkefront (Le Nouveau Front Populaire, NFP). På højrefløjen faldt maskerne.

Det Republikanske parti (Les Républicains, LR), gaullistpartiets arvtager, en bevægelse, som har givet Frankrig fem af dens otte præsidenter under den femte republik, har siden præsident Nicolas Sarkozy (2007-2012) bevæget sig mod højre.

Nu valgte lederen af RN, Éric Ciotti uden at rådføre sig med sit parti, at indgå i alliance med RN – og vakte raseri i det meste af partiet. Han lod sig filme i partiets hovedkvarter – hvor hans skrivebord allerede var ryddet af resten af partiet – låste døren til bygningen for de andre medlemmer, og gik triumferende ud på balkonen, for at vise, at han trods ramaskrig og eksklusionsprocedure i det meste af partiet stadig repræsenterede det.

Bag den groteske farce var Éric Ciottis valg – som umiddelbart var motiveret af en bekymring for genvalg i sin valgkreds i Nice – også et foruroligende udtryk for den europæiske højrefløjs åbning mod det yderste højre. For RN var det en triumf at hente lederen af det gaullistiske partis ind under sine faner. Intet mindre end en kroning af mange års forsøg på at ”normalisere” partiet i offentlighedens øjne.

Bag ”afdæmoniseringen” i medierne og RN’s pæne facade, spøger partiets grundlæggende fremmedhad. Det undersøgende journalistiske netmedie Médiapart har netop dokumenteret, at over 100 af RN’s kandidater, som allerede er valgt eller er i anden valgrunde, har stået bag racistiske eller antisemitiske handlinger eller ytringer.

Partiet foreslår desuden i sit program forskelsbehandling af franskmænd i forhold til f.eks. tildeling af sociale ydelser som adgang til socialt boligbyggeri, hvilket er i strid med Republikkens idealer om universelle rettigheder. Det vil udelukke folk med dobbeltstatsborgerskab fra at udøve visse ”strategiske” positioner i statsadministrationen.

Venstrefløjen i en fælde?

Parallelt med ”afdæmoniseringen” af RN er der sket en dæmonisering af dele af venstrefløjen. Det kan en kandidat, den 24-årige Théa Fourdrinier, fra den progressive borgerbevægelse Place Publique (hvis leder er Raphaël Glucksmann, som var socialistpartiets Parti Socialiste, PS’s spidskandidat ved EU-valget), tale med om. Hun er ganske absurd blevet omtalt som ”antisemit”, fordi PS er gået i alliance med La France Insoumise.

Kampagnemøde i Paris med Den Ny Folkefronts kandidat Marine Rosset. Foto: Niels Boel

Efter i månedsvis at skulle forsvare sig mod angreb for påståede ekstremisme og sågar antisemitisme fra medier og højrefløj, har det kostet hjerteblod for venstrefløjen at skulle støtte de mere konservative blandt centrum-højre og republikanernes kandidater.

Det gælder LFI-kandidaten Leslie Mortreux, som trak sig til fordel for indenrigsminister Gérald Darmanin, som ellers søgte at forbyde miljøbevægelsen Les Soulèvements de la Terre, og hvis politi har slået hårdt ned på ”økoterrorister”.

Jeg mødes med journalisten Romaric Godin fra Médiapart. Han taler om højreekstrem kulturel ”dominans”:

”Frankrig er det eneste land i Europa, som har svaret på Fox News i USA, i form af milliardæren Vincent Bollorés nyhedstv-station CNews”. Pressenævnet Arcom har henstillet til Bollorés radiostation Europe 1, at den skal overholde valgreglerne og ikke kun give taletid til folk fra det yderste højre. ”De har bare ignoreret det, og får måske en mindre bøde om nogle måneder”.

RN’s valgsucces og nødvendigheden af at støtte en ”republikansk ark” er ifølge Godin en fælde for venstrefløjen. Han mener dog ikke, at venstrefløjen kunne have opført sig anderledes i lyset af faren fra RN.

Venstrefløjen – herunder socialistpartiet – har i årevis forsøgt at lægge afstand til den mere liberale venstrefløj repræsenteret af den tidligere præsident Francois Hollande (2012-2017). Men nu har man inkluderet Hollande i Folkefronten, og man har sågar inkluderet Ensemble-afhopperen Aurélien Rousseau, arkitekten bag den af venstrefløjen så forhadte pensionsreform.

Romaric Godin vurderer, at venstrefløjen vil få sværere ved at fange de utilfredse stemmer:

”Uden for de store byer, hvor venstrefløjen står stærkt, findes der også en ulmende utilfredshed i mindre byer og i landdistrikterne, som venstrefløjen bare ikke formår at dræne. Men venstrefløjen, specielt LFI, forsøger generelt at indfange utilfredsheden med det bestående ved at stille sig i modsætning til det. Det bliver sværere nu med den republikanske dæmning, hvor Marine Le Pen hånligt kan tale om et sammenrend af alle andre partier og om RN som det eneste alternativ”:

Hvad kan RN tilbyde de utilfredse i landdistrikterne, som kan udbedre mangel på adgang til fx læger eller børnehaver i mange landområder?

”Der er tre blokke i Frankrig. Lidt karikeret kan man sige, at venstrefløjen foreslår omfordeling, mens macronisterne satser på status quo og fortsat støtte til de store virksomheder. National Samling foreslår at tage penge fra de fremmede og give dem til franskmændene. Det er bare ikke rationelt! For hvis de f.eks., som foreslået, fjerner AME (Aide Médicale de l’État, sundhedshjælp til papirløse indvandrere) giver det meget få penge i statskassen. Det er ren signalpolitik. Men venstrefløjens problem er, at mange franskmænd ikke længere har tiltro til, at progressive sociale reformer er mulige”.

Om skribenten

Niels Boel

Niels Boel

Niels Boel er politolog, journalist og foredragsholder, forfatter til bl.a. bøgerne “ Latinos - USA's store mindretal.”, “Migration – en verden i bevægelse” og “Det nye Latinamerika” (alle tre bøger er udgivet på Forlaget Columbus). Han er tidligere korrespondent for Weekendavisen i Latinamerika og ekstern lektor ved bl.a. Institut for Statskundskab, Københavns Universitet og Center for Latinamerika Studier, Aarhus Universitet, samt tilrettelægger af DR-dokumentarprogrammer.
Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER