Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens stemme i debatten
Search
Generic filters
Menu
15. februar. 2021

Fastelavn er mit navn – Baltic Pipe vil jeg IKKE have!

Aktivistnetværket Baltic Pipe havde indkaldt til kreative fastelavnsaktioner landet over. Få et overblik over aktionerne her.

4 min. læsetid

Tekst af Rune Popp

Fotos af Baltic Pipe NEJ TAK

Baltic Pipe er et gas-ledningsprojekt der skal muliggøre transport af 10 milliarder m3 fossilgas om året. Dens planlagte rute går fra Vesterhavet tværs gennem Danmark og Østersøen til Polen, hvor den ifølge den danske bygherre, Energinet skal erstatte polsk kulkraft og/eller polsk afhængighed af russik gas. For nylig er det blevet besluttet, at Nordic Sugar fabrikkerne på Lolland skal aftage noget af gassen fra Baltic Pipe, på trods af, at en elektrificering var på tale. Regeringens klimaambitioner bliver mindre og mindre.

Baltic Pipe Nej Tak kampagnen har siden projektet blev offentlig kendt forsøgt at stoppe projektet gennem underskriftsindsamlinger, lokal organisering, civil ulydighed, demonstrationer, og nu en landsdækkende fastelavnsaktion. I går søndag 14. februar, var der arrangeret mindst 7 forskellige aktiviteter, som du kan læse mere om neden for.

Tøndeslagninger i København

Energinet og Dan Jørgensen viser at hvis man tæver jordkloden tilpas meget kommer der profit ud.

Dyrene tager over og ødelægger gas-røret. Det viser sig at være fyldt med sukker. Fotos: @unwisemonkeys

Rørsang på Fyn

På Fyn blev det også til en tøndeslagning, endda ved en samling af de rør som skal ned i jorden. De fungerer også udmærket til musik.

Morgenfrisk fastelavnsfest på Rådhuspladsen i Århus

Aktivister havde inden solen stod op pyntet Rådhuspladsen i Århus op til fastelavnsfest:

Ud over aktionerne har vi også modtaget en sang:

Kære gode folk fra Baltic Pipe Nej Tak

Vi har ingen tønde vi kan putte Dan Jørgensen ned i, så vi kan ikke slå Baltic Pipe af tønden. Men uagtet er vi helt enige i, at Dan Jørgensen skal RISES og ikke roses… og i dagens anledning kunne det foregå under afsyngelse af denne sang: 

Fastelavn er mit navn

Poler smelter, tundra tør

temp’raturen stiger,

skove brænder, dyr’ne dør,

kaos i alle riger

Olie op, NEJ, olie ned, 

det’ sund fornuft i hoved’ 

for hvis vi hiver olien op, 

så skader det vor klode.

Gasser op, NEJ, gasser ned,

for CO2’en stiger,

lig’som vandet i vor hav,

bryder alle diger

Med forlov, den klimalov

gjorde mange glade,

men når man ikke holder den,

så bliver der ballade

Poler smelter, tundra tør

temp’raturen stiger,

skove brænder, dyr’ne dør,

kaos i alle riger


Om skribenten

Rune Popp

Rune Popp

Ingeniør og miljøaktivist. Har tidligere planlagt aktioner med bl.a. Ende Gelände. Læs mere