FN-traktat kan fastholde Danmark fri for atomvåben

I alt har 93 lande underskrevet og 70 har ratificeret eller tiltrådt FN’s traktat om forbud mod atomvåben. Traktaten blev i 2017 vedtaget af 122 lande – svarende til knap 2/3 af FN’s medlemsstater.

Ruslands folkeretsstridige angreb på Ukraine i februar 2022 har øget faren for en atomkrig. Kernevåbenspørgsmålet er i uhyggelig grad kommet tilbage på den internationale geopolitiske dagsorden. Faren for atomkrig er i dag større end under Den Kolde Krig.

Forholdet mellem verdens to største atommagter, USA og Rusland, er mildt sagt bekymrende. USA og Rusland tegner sig for næsten 90 procent og investerer igen i modernisering af atomvåben.

FN-traktat fra 2017 forbyder atomvåben

Ifølge det svenske institut for fredsforskning, SIPRI, råder verdens ni atommagter tilsammen over ikke færre end 12.512 atomsprænghoveder.

Hovedparten af de eksisterende atomvåbenaftaler er enten opsagt eller udløbet. Det var baggrunden for vedtagelsen af FN’s traktat om forbud mod atomvåben i 2017. Samme år modtog ICAN Nobels fredspris for sit arbejde for at fremme traktaten.

Siden har traktaten især fået opbakning fra landene i det globale syd. Atomvåbenstaterne og NATO-landene med USA i spidsen har ført kampagne mod traktatens mål om et globalt og absolut forbud mod atomvåben.

Hverken den tidligere socialdemokratiske regering eller den nuværende SVM-regering har villet underskrive eller ratificere FN’s traktat om forbud mod atomvåben. SVM-regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi er rungende tavs om såvel nedrustning som våbenkontrol.

I danske medier og i den offentlige debat har der været en næsten rungende tavshed om FN-traktaten trods den forøgede trussel om brug af atomvåben efter Ruslands angrebskrig mod Ukraine.

En række civilsamfundsorganisationer som FN-forbundet, Mellemfolkeligt Samvirke, NOAH og Nej til Oprustning har dog på initiativ af Forbyd Atomvåben (ICAN i Danmark) opfordret regering og folketing til dansk ratifikation af forbudstraktaten. Men foreløbig er man blevet mødt af tavshed fra regeringspartierne.

Atomvåben på dansk grund?

I forbindelse med indgåelse af den nye bilaterale baseaftale mellem Danmark og USA har skeptikere af aftalen rejst spørgsmålet om atomvåben i Danmark.

I den dansk-amerikanske aftale, der blev offentliggjort kort før jul, anerkender parterne i indledningen “deres respektive folkeretlige forpligtelser”, som i artikel 1 uddybes med “i forhold til oplagring af visse våbentyper på dansk territorium”, og endelig siges det, at “intet i denne aftale ændrer dansk politik i forhold til oplagring eller deployering af atomvåben på dansk territorium.”

Regeringen kunne med fordel komme skeptikerne i møde på det spørgsmål ved snarest at underskrive og siden ratificere FN’s traktat om forbud mod atomvåben. Derved gøres det krystalklart, at dansk politik ikke indebærer oplagring eller deployering af atomvåben på dansk territorium.

Såvel støtte til et forbud mod atomvåben og generel fremme af FN-konventioner og traktater er tillige gode argumenter, når Danmark vil sikre og gøre sig værdig til en plads i FN’s sikkerhedsråd.