Folkeskolen er et politisk anliggende

Lærke Grandjean: Tilliden til folkeskolen er i dag nærmest ikke-eksisterende. Lærernes arbejde styres udefra af fondsfinansieret forskning, ekspertpaneler og videnscentre. Hvad er dit syn på forskning og folkeskolen?

Katrine Fylking: Folkeskolen er ikke til for forskningens skyld. Folkeskolen har en værdi i sig selv, som vi skal værne om. De enkelte skoler skal selvstændigt kunne fungere som pædagogiske enheder.

Folkeskolen er et nationalt og politisk anliggende, der skal være offentligt finansieret og under demokratisk kontrol. Der skal være sammenhæng mellem de politiske ønsker og beslutninger og den økonomi, som der er til rådighed.

Det skal ikke være sådan, at forskere og konsulenter kan købe sig ind i skolen med diverse fondsmidler eller koncepter.

Hvem er det, som stiller det interessante forskningsspørgsmål? Det vil jeg mene er lærerne, som er eksperterne i praksis. Hvis forskningen skal bidrage til praksis og bidrage til en diskussion om, hvad god undervisning er, så er det nødvendigt, at lærerne er med.

Når forskere og konsulenter fast er tilknyttet folkeskoler, så er det vigtigt at stille spørgsmålet – hvad er det, de bringer ind i praksis. Hvilken betydning får det bidrag ind i folkeskolen. Er det forskere eller konsulenter, som vil afprøve eller sælge egne koncepter, eller vil de nysgerrigt forske i lærernes praksis. Konsekvenserne er meget forskellige afhængigt af dette udgangspunkt.

Der er et stort behov for at udvikle folkeskolen. Hvis lærerne gerne vil udvikle folkeskolen, så er der ingen steder at gå hen i forhold til finansiering i hverken kommune eller stat. Ofte er fonde det eneste sted, hvor man kan finde finansiering til udviklingsprojekter.

Der er stor forskel på fonde, hvor der er mere eller mindre armslængde-princip, men uanset det så bevilges fondsmidler ud fra definerede formål. Fonde med adgang til folkeskolen har dermed en betydning og magt over skolens udvikling, og på den måde er skolen ikke fri fra erhvervsinteresser. Der er brug for, at udvikling er en del af lærernes praksis, og at det også er prioriteret økonomisk, som et grundlag for folkeskolen.

Skolens udvikling skal aldrig være afhængig af eller styret af økonomiske interesser eller andre interesser udefra. Her er der brug for en demokratisk kontrol, så det ikke kan ske.

Danmarks Lærerforening i politisk partnerskab med arbejdsgiverne

Der har været kritik fra lærerne af, at deres fagforening, altså DLF, er i et politisk partnerskab med arbejdsgiverne, Kommunernes Landsforening. Det kan se ud som om, overenskomstkravene styres af andre end lærerne. Hvordan harmonerer det demokratisk for dig?  

Katrine Fylking: Det påvirker ikke DLF´s kravopstilling, at der et etableret et nationalt politisk partnerskab og samarbejdet ”Sammen om skolen”, men naturligvis påvirker ´Sammen om skolen´ retningen og udviklingen for folkeskolen, hvilket også kan have betydning for, hvordan overenskomsterne kommer til at se ud.

Vi vil altid i DLF finde den strategi og de muligheder, som bedst fremmer udviklingen af folkeskolen og vores medlemmers pædagogiske og faglige interesser. Det er helt nødvendigt, at vi arbejder i flere spor.

Det er klart, at vi hele tiden vurderer, om det er den rigtige strategi. Det er vigtigt, at ´Sammen om skolen´ ikke lukker sig om sig selv.

Folkeskolen er et politisk anliggende, og derfor skal vi værne om den demokratiske samtale om skolen, hvor også uenigheder fremstår og kan diskuteres bredt.

Danmarks Lærerforening og test

De nationale test er lavet for, at politikere og embedsfolk kan styre og kontrollere skolesystemet. Men er det udtryk for den tillid og det demokrati, som du som politiker kan, og vil, stå inde for?

Katrine Fylking: Jeg tror ikke på, at vi på nuværende tidspunkt bliver fri for et nationalt kontrolværktøj i forhold til elevernes faglige standpunkter i folkeskolen. Det er der i hvert fald ikke noget, der tyder på.

Derfor er det vigtigt, at vi søger indflydelse politisk på, hvordan det kommer til at se ud. Vigtigt, at vi tager samtalerne med hinanden på skolerne i forhold til betydningen ind i undervisningen, for vores elever og for os lærere.

Jeg mener ikke, at der skal være nationale tests i folkeskolen, det er jeg imod.

Jeg mener slet ikke, at det giver mening at reducere værdien af folkeskolen ind i nationale tests og tale om elevernes udbytte på den måde.

Der har været og er meget fokus på demokrati. Det har jeg også selv været meget optaget af – af skolens demokratiske tilstand. Jeg er optaget af en demokratisk skole for eleverne, og her mener jeg, at det er en forudsætning, at skolen også er demokratisk for lærerne.

Det er ikke muligt at have en demokratisk skole for eleverne, hvis ikke lærerne oplever det. I skolen skal vi leve demokratiet i alt, hvad vi gør. Vi kan derfor ikke have en skole, hvor der er et ensidigt fokus på læringsudbytte, født ud af læringsmåls-styringen, det er ødelæggende for folkeskolen, og det skal der ske et endeligt opgør med. Heri bor også kampen for et opgør med nationale test.