Folkets Klimamarch går gennem 25 danske byer på lørdag
En lang række organisationer støtter op om Folkets Klimamarch, der igen går på gaden lørdag 6.- november kl. 12 – 15. Alle er velkomne, og arrangørerne håber på fremmøde som før corona-pandemien.
Folkets Klimamarch går igen på gaden lørdag 6. november, som et folkeligt spøgelse, der skal skræmme og skubbe politikerne frem til kommunalvalget 16. november. I København går starten fra Islands Brygge kl. 12:00, og slutter kl. 15:00 på Christiansborg Slotsplads.
Valget tirsdag 16. november er kommunernes klimavalg. Da politiske beslutninger tager tid at udfolde, er det nemlig NU – i dette valg – det afgøres, om kommunerne bidrager til Danmarks klimamål i 2030, eller ej. Folkets Klimamarch, som er en koalition af over 20 bevægelser og organisationer, vender derfor tilbage i hele 25 byer overalt i landet lørdag 6. november.
Folkets Klimamarch opfordrer borgere til at være med til at kræve, at kommunerne bidrager til den grønne omstilling, og at man inviterer sine venner og familie til at deltage i begivenheden, samt følger med i og udbreder kravene:
Ifølge arrangørerne vil der være fokus på fire hovedkrav ved demonstrationerne:
- Vælg grønne løsninger – ved at indregne en pris på 850 kroner pr. ton udledt CO2 i kommunens indkøb og investeringer
- Giv plads til mere vild natur – ved at beskytte de biologisk mest værdifulde arealer
- Styrk demokratiet med grønne borgerting – som støttet af eksperter har reel indflydelse på kommunens klima- og natur-politik
- Skab nye grønne arbejdspladser – og uddan borgerne til de nye job, så ingen bliver tabt under omstillingen
Folkets Klimamarch er for alle: uden uddannelse, under uddannelse, ledige, i job. Alle køn, kønsidentiteter, seksualiteter, hudfarver, kroppe og sind er velkomne til demonstrationen, oplyser arrangørerne.
Bag arrangementet står blandt andet Mellemfolkeligt Samvirke, Danmarks Naturfredningsforening og 20 andre bevægelser og organisationer.
I disse 25 byer går Klimamarcherne lørdag 6. november
AALBORG: Utzonparken, kl 12:00-14:00Facebook begivenhed
AARHUS: Bispetorv, kl 12:30-16:00Facebook begivenhed
ESBJERG: Torvet, kl. 13:00 Facebook begivenhed
FREDERICIA: Fredericia Rådhus, 12:30 – 14:30 Facebook begivenhed
HEDENSTED: Bytorvet, kl. 9:00-13:00 Facebook begivenhed
HELSINGØR: Simon Spies Plads kl 11:00 – 14:00 Facebook begivenhed
HILLERØD: Torvet, kl. 13:00Facebook begivenhed
HOLBÆK: Krydset mellem Ahlgade og Blegstræde, kl 13:00 -15:00 Facebook begivenhed
KOLDING: Akseltorv, kl 13:00-16:00Facebook begivenhed
KØBENHAVN: start v. Islands Brygge, kl. 12:00-15:00Facebook begivenhed
NYBORG: Heimdals Plads, kl 13:00-15:00 Facebook begivenhed
NÆSTVED: P ved Grønnegade Kaserne, kl. 10:00-13:00 Facebook begivenhed
ODDER: Torvet 12:30-16:00 Facebook begivenhed
ODENSE: Flakhaven, 13:00 – 15:00 Facebook begivenhed
RANDERS: Torvegade 19 kl 14:00 – 17:00 Facebook begivenhed
ROSKILDE: Hestetorvet kl 13:00 Facebook begivenhed
RØDOVRE: Rødovre Rådhus kl 11:00-13:00 Facebook begivenhed
RØNNE: Store Torv, kl 13:00-16:00 Facebook begivenhed
SILKEBORG: Torvet kl 12:00 Facebook begivenhed
SKANDERBORG: Kulturhuset kl 13:00Facebook begivenhed
SKØRPING: (OBS afholdes d. 30. oktober) Facebook begivenhed
SVENDBORG: Krøyers Have, kl 13:00 Hjemmeside + Facebook
THISTED: Store Torv kl 12:00-14:00 Facebook begivenhed
VIBORG: Viborg Banegård kl 12:00 -15:00 Facebook begivenhed
VEJLE: Søndertorv kl 14:00 – 16:30 Facebook begivenhed
Der er fælles busafgang fra mange mindre byer, for eksempel fra:
Solrød og Havdrup —> Klimamarch Roskilde: Solrød Center 11:30 Facebook begivenhed.
Køge —> Klimamarch Roskilde: Køge Rådhus kl. 12:00 Facebook Begivenhed.
Værløse —> Klimamarch København:Værløse Bymidte kl. 10:00 Facebook begivenhed.
50.000 deltagere før corona
Klimamarcherne samlede før corona-epidemien lukkede landet ned mere end 30.000 mennesker i København, mens atter tusinder gik på gaden i en række andre byer.
Vil lige så mange mon fylde gader og torve med plakater, hjemmelavede papskilte og farverige figurer, dyr og jordkloder? Find ud af det på lørdag, hvor du selv kan være med til at gøre din stemme hørt i 25 byer landet over.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER