Fronten står stille, men styrkeforholdet er ændret

Krigen har nu varet i snart to et halvt år – og kampene ved fronten er så intense som nogensinde, selv om frontlinjen kun flytter sig lidt.

Rusland har åbnet en ny front ved at angribe Kharkhiv-regionen over grænsen – omkring den lille by Voltjansk, som Rusland delvist har erobret. Men efter mere en måneds angreb er de russiske styrker kun kommet nogle få kilometer ind i Ukraine. Ukrainerne er faktisk ved at drive russerne ud af Voltjansk. 

Rusland har store tab. Ukraines tab er formentlig også betydelige, men hemmelige.  

De store russiske tab kommer, selv om det russiske flyvevåben bomber de ukrainske stillinger med glidebomber med stor ødelæggelseskraft. Men bomberne rammer ikke specielt præcist. 

Britisk efterretningsvæsen har rapporteret, at de russiske tab lå på omkring 1.200 soldater om dagen i maj måned. Tab er her ikke bare dræbte, men også sårede.

Våbenleverencernes betydning

Der er flere grunde til den russiske hærs problemer. For det første er Ukraine nu begyndt at få våben og ammunition fra USA efter en lang pause. En anden grund er, at Ukraine nu har tilladelse fra USA og andre våbenleverandører til at beskyde militære mål i grænseområderne inde i Rusland med leverede våben.

Derfor bliver det stadig vanskeligere for Rusland at få soldater, pansrede køretøjer, ammunition og forsyninger frem til fronten. En tredje grund er, at ukrainske droner har vist sig meget effektive ved fronten.

Rusland angriber stadig i Donetsk-området og andre steder. Den russiske hær har i månedsvis forsøgt at storme Tjasiv Jar – en lille by ti kilometer vest for Bakhmut, men kommer ingen vegne. Den russiske hær har indtaget nogle få kvadratkilometer. Men fronten er stort set gået i stå.

Krigens gang

Rusland fortsætter med at begå krigsforbrydelser ved at beskyde civile mål i de ukrainske byer og forsøge at ødelægge Ukraines energisystem. Der er nu jævnligt strømafbrydelser i mange ukrainske byer.

Ukraine angriber på sin side luftforsvarssystemer, militære flyvepladser og våbendepoter i det russiske bagland. Ukraine anvender i høj grad vestlige våben i grænseområderne, de besatte områder og på Krim. Ukraine bruger også selvproducerede droner til at angribe olieraffinaderier, benzin og oliedepoter i Rusland. 

Rusland er holdt op med at eksportere benzin og at offentliggøre tal for produktionen. Det tyder på at angrebene har en betydelig effekt.  Ukraine angriber også lufthavne tæt på Ukraine, ikke kun med ukrainske droner, men nu også med vestlige våben.

Krigen har nået et ligevægtspunkt og tipper måske en anelse til ukrainsk side – men der er intet, der tyder på, at Ukraine har kræfter til, eller planer om, et større angreb i 2024.

Udmattelseskrigen fortsætter altså. Den kan på et givet tidspunkt ende med at en af parterne bryder sammen. 

Hvad nu hvis Trump vinder?

Den største svaghed for Ukraine er ikke udmattelsen i eget folk, selv om den er omfattende. Det er den upålidelige, vestlige støtte – især fra amerikansk side. 

Hvis Donald Trump vinder præsidentvalget til november, har han sagt, at han vil afslutte krigen inden for 24 timer. Det kan kun ske ved at tvinge Ukraine til at overgive sig. Det er selvfølgelig ikke sikkert, at han holder det løfte. Trump kan skifte kurs efter pres fra de stærke kræfter i USA, som gerne ser, at Rusland taber krigen. 

Det er også usikkert om Ukraine vil overgive sig, hvis USA-støtten forsvinder. Men Trump er en højst upålidelig og uforudsigelig størrelse, der giver hovedpine – også i Ukraine.