Historisk præsidentvalg i Tyrkiet får stor betydning for den kurdiske befolkning

Der skal afholdes præsident- og parlamentsvalg i Tyrkiet nu på søndag 14. maj. Alle stemmeberettigede tyrkiske statsborgere i udlandet har allerede stemt. Alt tyder på, at det bliver et skæbnesvangert og historik valg. Ikke kun for tyrkere, kurdere og andre nationale grupperinger og mindretal i Tyrkiet, men også for EU og verden.

Der er tæt løb mellem præsident Recep Tayyip Erdoğan og oppositionslederen Kemal Kiliçdaroğlu, formand for Det Republikanske Folkeparti, CHP. Ifølge meningsmålingerne halter Erdogan lidt bagefter.

Selvom Erdogan og AKP har siddet ved magten i mere end 20 år, har han ikke tænkt sig at trække sig. Der er stor bekymring for, at han ikke vil overdrage regeringsmagten fredeligt. Valgresultatet vil have afgørende betydning.

Der er brug for et system- og regeringsskifte i Tyrkiet. Folk har lidt for meget og har brug for fred og frihed, især i Kurdistan. Størstedelen af befolkningen og 80-90 procent af kurderne vil af med Erdogan og håber på bedre tider.

Erdogans æra

AKP’s tid ved magten med Erdogan ved roret startede godt. I de første 10-12 år førte AKP en mild og nogenlunde demokratisk politik over for kurderne. Den økonomiske vækst medvirkede til, at den tyrkiske befolkning bakkede op om AKP.

For 6-7 år siden foretog AKP en kovending i deres politik, såvel nationalt som internationalt. AKP vendte ryggen til den hidtil fredelige og reformistiske politik og begyndte i stedet at samarbejde med det nationale bevægelsesparti, MHP, som er et ekstremt ultra-nationalistisk parti.

Siden er alt gået ned ad bakke for både Tyrkiet og for landets befolkning. Den økonomiske krise og den høje inflation har gjort befolkningen meget fattigere og kastet dem flere årtier tilbage, mens Erdogan hvert år har brugt milliarder af dollars på den beskidte krig i Kurdistan og Syrien og raget ind til sig og sine familiemedlemmer og omgangskreds.

Fødevarepriserne er tårnhøje, de unge flytter, og arbejdsløsheden er i top. Især er mange læger begyndt at flytte fra Tyrkiet.

Valget kan give kurderne et glimt af håb

Kurdiske stemmer er afgørende i valget af Tyrkiets præsident. Det ved kurderne, og det ved Erdogan og Kiliçdaroğlu også. Men kurderne er desværre splittede af politiske årsager. De fleste kurdere har samlet sig omkring partiet HDP/Yeşil Sol Parti, som har erklæret, at de vil pege på Kiliçdaroğlu som præsident.

Det gør de ikke, fordi de tror, at Kiliçdaroğlu og hans parti CHP er bedre end Erdogan og AKP, men fordi der ikke er alternativer. Hvis Kiliçdaroğlu bliver præsident, er der et lys af håb at skimte.

Kurderne har ikke glemt Erdogans beskidte krig i Kurdistan, hans støtte til terrorbevægelsen IS i krigen mod kurderne i Sydkurdistan/Irak og Vestkurdistan/Syrien samt hans invasion af kurdiske områder i Vestkurdistan/Syrien.

Tyrkiets forfatning er også problematisk for kurderne. I den nuværende forfatning er alle i Tyrkiet per automatik tyrkere, og det er netop også derfor, at kurderne som nation er blevet fornægtet rettigheder, massakreret og deporteret.

Kurderne håber derfor på en ny politisk tid, hvor man kan få indskrevet kurdernes identitet og rettigheder i en ny forfatning og få en form for selvstyrestatus i egne områder.

Alliancen for Kurdisk Frihed og Demokrati

Der er i Kurdistan opstået en valgalliance mellem følgende partier: HDP, YSP, DTK, DBP, KKP, PIA, PSK, AZADÎ, DDKD. De går til valg under navnet ”Alliancen for Kurdisk Frihed og Demokrati”. De andre partier havde indgået lignende alliancer med HDP tidligere, men det er første gang, Kurdistans Socialistiske Parti (PSK) har indgået alliance med HDP.

Alliancen blev offentliggjort den 3. april 2023 med en fælles valgerklæring om akutte og basale krav i forhold til kulturelle og nationale rettigheder for det kurdiske folk. Kravene lyder:

• Det kurdiske folks eksistens og identitet skal anerkendes i en ny forfatning.
• Det kurdiske sprog skal anerkendes som undervisningssprog fra børnehave til universitet og som det andet officielle sprog ved siden af ​​tyrkisk.
• Der skal skabes en demokratisk atmosfære, som baner vejen for kurdere til frit at organisere sig og udtrykke sig under navnene kurdere og Kurdistan.
• Det kurdiske folk skal tillades at regere sig selv i Kurdistan.
• Forbuddet mod kurdiske navne på geografiske og historiske steder ophæves.
• Begravelsessteder for historiske kurdiske personligheder, hvis gravsted skjules af staten, skal offentliggøres.
• Der skal laves en demokratisk, pluralistisk og decentraliseret forfatning, som garanterer det kurdiske folk at kunne leve sammen med andre folkeslag på lige, fri og værdig måde.

Angreb på kurdere og oppositionspolitikere

Blandt alle kurdiske partier i Kurdistan, er der kun et islamistisk kurdisk parti, Hüda-Par, som støtter og samarbejder med AKP og Erdogan. Det hindrede dog ikke tyrkiske nationalister i for nylig at angribe partiet i byen Trabzon.

I takt med at valget nærmer sig, tilspidses situationen dag for dag. En ung kurdisk gademusikant blev for nylig knivdræbt og kastet i havet af tyrkiske nationalister i Istanbul, da han nægtede at synge en nationalistisk sang.

Ligeledes har Erdogans støtter angrebet Istanbuls borgmester Ekrem Imamoğlus vælgermøde i byen Erzurum, hvor flere blev såret. Derudover er der på det seneste arresteret flere kurdiske politikere rundt om i landet. Det kan læses som et tegn på, at Erdogan vil gøre sit yderste for at sikre sig præsidentposten. Koste hvad det koste vil.