Hvad betyder klimaændringerne for dig og mig?

FNs Klimapanel IPCC har vurderet, at de menneskeskabte klimaændringer allerede har betydet en stigning på 1^o C. Og at vi kan forvente en yderligere temperaturstigning på ca. 1,5^o C mellem 2030 – 2050. 

Debatindlæg er udtryk for skribentens egen holdning. Læs mere om Solidaritets principper for debat her, og kontakt os hvis du selv har noget på hjerte.

Af Maibrit Georg

En forsat global stigning i temperaturen betyder:

• Forhøjet vandstand
  Vi har allerede set og hørt om lavtliggende ø-stater, som Tuvalu i Stillehavet og Maldiverne, der er hårdt ramt, og hvor beboere allerede mærker klimaændringerne. Forhøjet vandstand betyder oversvømmelser af marker og boliger. Det betyder forringet livsgrundlag for de mennesker, der bliver ramt. Men også et øget pres på fødevareforsyningerne generelt, hvis der er områder, som ikke kan dyrkes … eller kun kan dyrkes i perioder.

• Øgede middeltemperaturer
  Antallet af dage med ekstrem varme i Europa er steget i perioden 1950 -2018.  Og temperaturen på disse varme dage er i gennemsnit blevet 2,3^o C varmere end tidligere. Samtidig er antallet af meget kolde dage faldet, og de kolde dage er også blevet 3^o C varmere over hele perioden. De stigende temperaturer medfører øget hav-temperatur. Det medfører forsuring af havene, som så har negativ indflydelse på marine-diversiteten og dermed på fiskeri og vores fødevaregrundlag.

• Kraftig nedbør
  Bare i denne sommer har der været oversvømmelser i Tyskland i juli og august, og i Oslo i august. De øgede regnmængder gør det nødvendigt for de danske kommuner at planlægge med klimatilpasning i form af kloakering, regnvandsbassiner og lignende.

• Tørke
  Årets mediehistorie om millionbyer i Indien uden vand og perioder på 2 år uden regn kan nok give stof til eftertanke.

Konsekvenserne af klimaændringerne er synlige både i Danmark, i Europa og i resten af verden.

Når vi nu har konstateret problemet, kan vi reagere på flere måder. Vi kan fortsætte, som vi gør i dag – og dermed være medvirkende til en fortsat temperaturstigning, og dermed forstærke problemerne og konsekvenserne. 

Vi kan også prøve at kompensere – som det vi gør, når vi bygger større og større kloakker, og højere og højere diger. Men hvis vi vil undgå, at temperaturen fortsat stiger – og hvis vi vil sikre et fortsat grundlag for at producere føde og have rent drikkevand, bliver vi nødt til at begrænse kilden, dvs. begrænse udledningen af CO₂. For vi véd, at den øgede mængde CO₂ i luften er den vigtigste kilde til klimaændringerne. 

I Danmark kommer 45 % af drivhusgasserne fra transport (ifølge Danmarks Statistik 2017). Det dækker person- og varetransport. Især flytransport er steget gennem de seneste år. Man kan spørge sig selv (og hinanden), om en ferietur i år eller næste år er mere værd … end rent drikkevand og sikre fødevareforsyninger om 10 år?

Også varetransport er steget kraftigt de seneste år. Når man fx kan læse, at Danmark i perioden januar – maj 2019 eksporterede 39.595 tons okse- og kalvekød, og i samme periode importerede 39.989 tons okse- og kalvekød, så kan man jo spekulere lidt på, om vi bruger vores CO₂-kvoter rigtigt?

Er grøn vækst mulig?

Solidaritet bragte 16.9.2019 artiklen DI vil lade klimaindsats gå hånd i hånd med konkurrenceevnen. Heri fremlægges det hvordan DI’s plan indeholder 150 konkrete forslag til, hvordan den grønne omstilling kan kombineres med vækst i erhvervslivet. Det er godt at høre, at Dansk Industri vil tage medansvaret for at løse klimaudfordringerne. Der er imidlertid én ting, man kan blive bekymret for i DI’s udmelding, og det er deres forudsætning om vækst. 

Er ”grøn vækst” overhovedet mulig? Er det muligt med fortsat økonomisk vækst, uden at der drives rovdrift på ressourcer og uden øget CO₂-udledning? Altså er vækst mulig uden at overskride vores planets fysiske grænser? 

Der er ingen videnskabelig dokumentation for, at det er muligt at opnå grøn vækst. Det ville kræve, at teknologiske ændringer og tilpasninger gør det muligt at foretage en absolut afkobling mellem vækst på den ene side – og ressourceforbrug og CO₂– udledning på den anden side. Mange studier viser tværtimod, at det er usandsynligt – at sikre en begrænsning af CO₂-udledningen i den hastighed, vi har behov for – og dermed undgå en global opvarmning på 1,5^o – 2^o C, hvis vi stadig forudsætter økonomisk vækst.   

Selv om vækst bliver brugt som et positivt ladet ord, så vil det være mere realistisk at erkende, at det vi har brug for er – en omlægning og omstilling af produktionen og forbrug, hvis vi ikke vil underminere vores eget livsgrundlag. 

Arbejdsgiverne har i årevis efterspurgt omstillings-parathed – og ønsket at se udfordringer som nye muligheder. Vores fælles klimaudfordringer er en oplagt chance for arbejdsgiverne til at vise gode eksempler på omstillings-parathed. Der kunne være inspiration at hente fra kampagnerne ”One million climate jobs” fra henholdsvis Storbritannien, Australien, Sydafrika og Canada, samt den tilsvarende norske ”100.000 klimajobber”.

Maibrit Georg er bachelor i datalogi fra Aalborg Universitet og Master i IT-strategi og ledelse fra IT Universitetet. Hun har 25 års erfaring i it-branchen, og er ansat i KOMBIT siden 2015.