Hvad er kunstig intelligens?

Mikael Hertoft: Hvem er du, Morten Skov?

Morten Skov: Jeg er 43 år og uddannet datalog fra Aarhus Universitet. Jeg arbejder med kunstig intelligens (Artificial Intelligence – AI) og udvikler software til civile droner. Jeg er også medlem af Enhedslistens IT-politiske udvalg, hvor vi nok har et flertal af IT nørder.

Hvad er kunstig intelligens?

Det er utroligt vanskeligt at fastslå – det er oprindeligt et marketingsbegreb for at sælge teknologi, som kan være alle former for programmering af computere. Uklarheden gør det nemt for charlataner at hype deres egen dagsorden. Mange mennesker ser nok AI som generativ AI.

Men hvad er generativ AI så?

Det er fx det, du kan se på ChatGPT. Det er en statistisk model, trænet på ord, der svarer til statistik. Hvis du stiller den et spørgsmål, så vil den søge i alt det materiale, den er trænet på – og så vil den give dig et svar ud fra gennemsnittet.

Modellerne bliver trænet på alt materiale, der ligger på internettet – inklusive på det, der er copyright på – og så kan du lægge filtre ind over det.

Også Elon Musk har sit eget AI: xAI med modellen Grok – det fik han klager over. Det var for ”woke” – altså venstreorienteret – dvs. der var nok for mange faktuelle sandheder i svarene. Så lagde han nogle filtre ind over – med det resultat at modellen begyndte at kalde sig Mecha-Hitler.

AI i tech-giganternes salgstaler

Jeg bad Googles AI om at komme med nogle citater om kunstig intelligens. Her er de første tre, den kom med:

• ”AI vil blive den mest forandrende teknologi siden elektriciteten.”(“AI will be the most transformative technology since electricity,”) – Eric Schmidt.
  
• ”Vi vil for første gang få noget, der er klogere end det klogeste menneske.” (“We will have for the first time something smarter than the smartest human,”) – Elon Musk.
  
•  ”Generativ AI har muligheder for at ændre verden på måder, vi slet ikke kan forestille os.” (“Generative AI has the potential to change the world in ways that we can’t even imagine,”) – Bill Gates.

Hvad siger du til de citater?

De stammer alle sammen fra salgstaler. De mennesker er alle sammen noget stort inden for AI og computerverdenen.

Eric Schmidt er tidligere CEO i Google og har selvfølgelig en masse aktier. Bill Gates kender alle jo som tidligere formand for Microsoft – også med en masse aktier. Elon Musk ejer X og xAI.

Jeg googlede citaterne, da du sendte mig dem, og de er alle fra salgstaler. De forsøger at sælge et produkt.

Eric Schmidts udsagn er svært at modbevise – men det falder lidt for banalitets-testen.

Om Elon Musk-citatet kan man sige – hvad vil det sige at være ”klogere”? Vi har i mange år haft lommeregnere, der er bedre til at regne end mennesker, det siger ikke så meget.

Og til Bill Gates – ja,det er helt sikkert muligt, men det er også lidt banalt.

Når man som jeg ofte kritiserer AI, så svarer folk tit: Men det virker for mig. Det er lidt som i middelalderen: Hvis folk bad til Gud om regn, og der så kom regn, så var det, fordi bønnen virkede. Hvis der ikke kom regn, så var det, fordi de ikke bad godt nok. Men sådan fungerer regn ikke.

Computerkraft

Hvad er AI’s udviklingshistorie?

I 1950 skrev Alan Turing en artikel – ”Computing Machinery and Intelligence”. Alan Turing var en britisk matematiker, som havde enorm betydning under anden verdenskrig, for at UK kunne bryde den tyske kodemaskine Enigma.

Det tænkte man så over, og i 1956 blev begrebet kunstig intelligens skabt. Mange teoretiske fremskridt blev opfundet i 1960’erne, 1970’erne og 1980’erne. Det kalder vi i dag for algoritmer, men man manglede teknologien til at bruge dem – computerkraft og indsamling af data.

Men computerne bliver stadig kraftigere, og med internettet blev der skabt et sted, hvor man kan høste en masse data.

I dag har man også en masse overvågningskameraer. De er det ideelle sted til at høste data til kunstig intelligens, der kan lave ansigtsgenkendelse

Så hvis jeg går ind i Netto, og der er et overvågningskamera, kan kunstig intelligens så slå fast, at der går Mikael Hertoft?

Måske ikke, for i EU er der fornuftige privatlivsregler, som beskytter dig, selv om de nok bliver overtrådt. Men hvis du er i USA, så kan de se dig og finde ud af, hvem du er.

Så AI er mange ting. Søgemaskiner er også AI.

AI og geopolitik

Hvordan er USA’s og Kinas rolle i AI – og hvad med Europa?

USA har været i front i AI – Silicon Valley har enorm indflydelse.

Men Kina er kommet med, og i dag er der måske ligevægt mellem USA og Kina i teknisk kunnen.

I lang tid dominerede USA med chips og andre tekniske ting – men nu er Kina vist ved at være med og kan producere chips, der er lige så gode som amerikanske Nvidias chips.

Som bliver designet i USA, men fysisk bliver produceret i Taiwan?

Ja, og i Sydkorea, selv om de i april begyndte at bygge en fabrik i USA, som måske vil kunne fremstille chips om nogle år.

Europa er bagud på nogle ting, blandt andet på grund af personbeskyttelsesregler, som de ikke har i USA eller Kina; men andre ting er vi gode til.

Men Europa er ikke god til generativ AI. Det er ikke noget, man har prioriteret, så vi er afhængige af USA på det punkt. Vi har heller ikke nogen Office-systemer og mangler forskningscentre. Det er ikke noget, vi har prioriteret.

Men så meget personbeskyttelse er der heller ikke i EU. Danmark har fx købt AI-systemet Palantir – som oprindeligt blev udviklet til militæret. Det startede med et ansigtsgenkendelsesprogram, men nu er det mere end det. Det er også et redskab til genkendelse af mønstre, som eventuelt peger på, at nogle deltager i kriminel virksomhed. Så der er også mere overvågning her, og mere overvågning giver mere materiale, maskinerne kan træne på.

AI og klimaet

Hvordan fungerer AI rent fysisk?

Det er dybe, neurale netværk. Det vil sige, at der er en hel masse chips – GPU-chips som er sat op i et datacenter. Dem træner du så modeller på. Det koster mange penge. ChatGPT 4 kostede en milliard dollars, og OpenAI forventede at bruge 3 milliarder dollars på at træne deres modeller i 2024.

I hvert fald kræver de mange chips en hel masse energi, og den meget elektricitet giver meget varme, så der skal også meget vand til at køle dem ned.

Derfor kræver datacentre enorme mængder elektricitet og vand – og det er et problem bl.a. i USA, hvor el- og vandpriserne er steget meget, der hvor der er datacentre.

Det skaber heller ikke mange job – en håndfuld vagter og så er der nogle teknikere, som er på tilkaldevagt og som kommer flyvende ind, hvis en processor går ned.

Og det kan man ikke bruge vindenergi til?

Nej, det tager måneder at træne en AI-model, og der skal elektriciteten være stabil. Energien kan være fra kul, olie, gas eller atomkraft.

Når så modellen er trænet, kræver det så også meget energi at svare på spørgsmål?

Det kommer nok an på spørgsmålet. Hvis det er et simpelt spørgsmål, som fx om Jagtvej ligger i København, så kræver det nok ikke så meget – men hvis det er mere kompliceret – som at bede den om hjælp til at programmere – så kræver det meget mere energi. Og AI-modellerne er dårlige til programmering. Undersøgelser viser også, at programmørerne bruger mere tid, når de programmerer ved hjælp af AI end uden.

Når vi søger om noget på Google, så er vi begyndt at få svar genereret af AI. Betyder det så, at mine søgninger koster mere energi end tidligere?

Ja, de bliver mere energi-intensive, og det er jo en dårlig ide.

Det viser også, at AI måske ikke er så godt, som de siger. De presser det ned i halsen på dig. Hvorfor skulle de gøre det, hvis det var så godt, som de siger. Hvis det var så godt, ville folk opsøge det.

Ja, her på Zoom, hvor vi laver interviewet, vil de meget gerne have mig til at aktivere ”AI-companion”. Jeg ved ikke til hvad?

Det er det samme med Microsoft. De har en co-pilot, de også hele tiden vil aktivere. De forsøger at presse de AI ting ned over hovedet på os.

Kommer robotterne?

Hvilke konsekvenser får det for arbejdsmarkedet?

AI bliver meget solgt til arbejdsgiverne, med at det kan spare arbejdskraft: ”Du kan spare 500 medarbejdere”, men i virkeligheden er de måske ikke så gode til det – det gælder fx med programmering.”

Nogle fag vil nok få det svært. Det gælder bl.a. oversættelse. Det er AI faktisk ved at være god til.

Vi bruger også AI til oversættelse i Solidaritet, og det fungerer, selv om vi altid må tjekke oversættelserne. Vi sparer faktisk tid.

AI kan fjerne arbejdspladser – og virke løntrykkende.

Jeg tror ikke meget på det store Terminator-mareridt, hvor AI udvikler sig til robotter, der mener, at menneskene er overflødige og slår alle ihjel.

AI har også nogle muligheder for at frisætte mennesker – der er jo faktisk nogle ting, det kan gøre. Det er lidt ligesom en regnemaskine. Jeg kan ikke lige regne ud, hvad 37 i tredje er – men det kan min lommeregner fra folkeskolen klare som ingenting.

Men at AI tager magten over menneskene – det tror du ikke på?

Nej, det gør jeg ikke. Jeg tror, vi skal være mere bekymrede for milliardærerne.

Hvordan skal venstrefløjen og arbejderklassen reagere?

Det er svært at svare på – det har jeg ikke noget godt svar på. Vi skal selvfølgelig bruge AI til det, vi kan – når det nu er gratis – også selv om det så er dårligt for miljøet.

Det er svært, så længe magten er så koncentreret hos nogle få – så det handler om at overtage kontrollen med produktionsmidlerne.

Som i høj grad befinder sig i udlandet?

Ja. Vi har ikke et problem med moderne teknologi. Problemet er en moderne teknologi, der udnytter mennesker og bliver kontrolleret af nogle få milliardærer.